Ugen der gik #1 (med kagemand, blogopstart og alt for lidt TV)

Om at blive forældre 9 måneder efter første møde

Som I kan læse HER, så gik det hele lidt hurtigt for Thor og jeg. Så hurtigt som det vel egentlig kan gå – sådan rent biologisk. Og der var sikkert nogen, der i deres stille sind tænkte ”lad os se hvor længe det holder”. Og jeg bebrejder dem ikke.

Og hvordan gik det så – det der med at blive forældre efter 9 måneder og tre dage?

Var det bare helt vildt nemt? Nej, sgu da. Det var helt vildt hårdt. De første tre måneder tilbragte vi en masse timer hospitalet. Det viste sig nemlig, at Sia var født med hofteskred i ret ekstrem grad, hvilket hun skulle behandles for. 16 timer efter fødslen stod jeg helt grådkvalt og overværede, hvordan scanningspersonalet hev og flåede i min baby. Og fik at vide, at det nok også var ekstra hårdt for os, fordi vi var så unge. Som om det ikke ville være hårdt for et par i 30’erne, at deres længe ventede ønskebarn havde et medfødt handicap (Sia er dog helt rask i dag – sådan en baby kan åbenbart danne en ny hofteskål på et par måneder).

Det, jeg prøver at sige, er at vi selvfølgelig blev mødt med nogle fordomme, som havde med vores alder at gøre. Og det gjorde os stærke. Vi skulle fandeme vise dem. Vi havde en kæmpe stor opgave, som vi skulle løse sammen. Vi skulle blive voksne i en helvedes fart. Og det blev vi så.

Derudover tror jeg at det var en fordel for os, at vi stadig var nyforelskede da vi blev forældre. Jeg så stadig på Thor med forelskelsens julelys i øjnene, selvom jeg ikke sov om natten og havde gylp i håret. Og jeg havde en kæreste, der stadig fandt mig så sød, at han gad stå op klokken fem om morgenen og trave op og ned ad Østerbrogade med barnevognen, så jeg til gengæld kunne få lov at sove dér.

Og så tror jeg også, at det har været til vores fordel, at vi ikke havde nået at vænne os til ”bare at være os to”. Vi nåede ikke at rejse og spise og feste, så vi led ikke det store afsavn da vi endelig stod med det der barn i armene. Thor blev ikke jaloux og følte sig ikke tilsidesat.

-til gengæld skal vi i den grad rejse og spise og feste når vi rammer de 45 og vores børn er fløjet fra reden!

Jeg siger ikke, at det her er den eneste rigtige måde at gøre det på. Og jeg mener ikke, at man skal fyre sin partner, hvis man har været sammen mere end et par måneder – uden at købe en graviditetstest. Thor og jeg har jo fået endnu et barn efter 2,5 år sammen og endnu et efter seks år. Efter nyforelskelsen var dampet af – og hvor jeg bestemt ikke så på ham med julelys i øjnene klokken tre om natten – eller om eftermiddagen for den sags skyld (ikke altid i hvert fald…). Hvorfor vi også har klaret dét (so far, so good) – ja det er et endnu større spørgsmål med et endnu større svar, som jeg vil gruble over og forsøge at skrive noget klogt om på et senere tidspunkt.

 

osogsia

 

Følg gerne bloggen:

Via Facebook

Via Instagram

Via Bloglovin

   

4 kommentarer

  • Cecilie

    Normalt skriver jeg aldrig kommentarer, men jeg kan ikke helt lade være nu, for jeg synes, du gør det SÅ godt! Der er så meget mere substans, kant og mod, når man tør blogge om noget ”der ikke gik liiige efter bogen” (selvom det jo viste sig at være rigtig godt!) og hvor man skiller sig ud fra mainstream. Jeg er spændt på at høre, hvordan I har fået det til at fungere (socialt, emotionelt, økonomisk – you name it). Og så tror jeg for øvrigt, at du er Søren Ziebes (fra Rigshospitalets fertilitetsklinik) bedste kort i forsøget på at få danskerne til at få børn tidligere:-) Av – det blev en lang (første) kommentar…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      TUSIND tak Cecilie! Hvor blev jeg bare glad for din kommentar, som jeg har læst tre-fire gange, fordi jeg ikke helt kan tro på at mennesker jeg ikke kender, kan få så meget ud af at læse noget jeg skriver! Håber du blir hængende og at det ikke blir din sidste kommentar :blush: :147:

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Jeg er blevet helt betaget af din blog kære Cecilie, og følger nu fast med fra sidelinjen! Glæder mig til at høre meget mere om din spændende (og i øvrigt ekstremt smukke!) familie :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tusind tusind tak Nina! Jeg blir simpelthen så rørt og glad! ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik #1 (med kagemand, blogopstart og alt for lidt TV)