(Nærmest) børnefri weekend

Om at være (blevet) en afslappet mor

image

Thor og jeg er nærmest børnefri denne weekend, som jeg skrev et indlæg om i går. Vi har sendt de to store i sommerhus med deres farfar – og har altså kun vores tykke lille 3-månedersbaby hjemme.

Vi var hjemme og spise hos et vennepar i går aftes og der røg en mojito eller fire ned. Lækker mad, bezzerwizzer og Vild med dans (som jeg i min halvsnaldrede tilstand syntes var megasjovt UDEN lyd – så danser de nemlig ret dårligt) – alt imens Hugo lå og sov sødt i sin barnevognskasse på gulvet.

Da Thor og jeg og barnevognen slentrede hjem gennem Østerbros stille gader lidt før midnat (vildere blev det trods alt heller ikke), konstaterede min mand at “det ville vi aldrig have gjort med Sia”. Og han har saftsuseme ret.

Da jeg blev mor første gang var jeg 21 år gammel og jeg følte at hele verden kiggede på mig. Vi drønede rundt og gjorde hovedrent første gang sundhedsplejersken skulle komme, for mon ikke hun ville holde ekstra godt øje med sådan nogle unge forældre? Jeg var generelt bare alt andet end afslappet. Jeg læste side op og side ned om hvordan man blev den perfekte mor – og når jeg var i tvivl om noget, så læste jeg hvad alle eksperterne sagde og rettede mig efter den strengeste (som oftest Lola Jensen…). Så var jeg i hvert fald på den sikre side.

Vi vidste præcis hvilke gulvbrædder i lejligheden, der knirkede hvor meget – så når Sia sov, listede vi de mest snørklede veje rundt, for at larme mindst muligt – som betrådte vi et minefelt. Og vi måtte altså helst heller ikke skylle ud i toilettet når hun sov (…).

I dag er det anderledes. Hugo er nummer tre. Jeg har ikke åbnet en bog og kan overhovedet ikke huske hvornår han egentlig bør kunne hvad. Og det er virkelig dejligt. Selvfølgelig går jeg stadig op i at han udvikler sig på en god og sund måde – og vi er på ingen måde blevet totalt laissez faire. Men der er to andre at tage hensyn til. De store er søde, men de larmer virkelig meget. “Whatever works” er altså generelt et ret godt motto i de her dage.

Følg gerne bloggen:

Via Facebook

Via Instagram

Via Bloglovin

   

4 kommentarer

  • Hanne

    Det med at være afslappet omkring barn nummer tre startede for mit vedkommende allerede under graviditeten. Den var der ligesom ikke tid til at gå op i, så når folk ville vide hvor langt jeg var henne, måtte jeg først til at finde ud af hvilken uge det var i kalenderen og derefter lægge 7 til. Vores 3’er er lidt lille, noget der er blevet påtalt ved årsundersøgelserne hos lægen, faktisk så meget at vi også har været omkring børneafdelingen til tjek. Var dette sket med førstefødte havde det medført tudeture og søvnløse nætter. Nu kigger jeg bare på min lille spirrevip og tænker, at hun har så meget energi og så mange spilopper, at jeg ikke behøver være bekymret – og det var de i øvrigt heller ikke da vi så kom til børneafdelingen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tak for din kommentar Hanne! Jeg kan godt genkende det med at det allerede starter i graviditeten – første gang havde jeg fuldstændig styr på præcis hvor langt jeg var henne – tredje gang er den der graviditet nærmere en bi-ting :grin:
      Dejligt at høre at der alligevel ikke var noget at bekymre sig om i forhold til din datter. En anden god ting ved at være blevet mere afslappet er jo også at det smitter af på børnene :blush:

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Michelle

      Jeg er ved at dø af grin over dit indlæg. :D vi gik krabbegang ud af min datters værelse for ikke at larme, sad inde ved hendes side til hun sov – selvom det IKKE var nødvendigt, gjorde også mega hovedrent inden sundhedsplejersken skulle komme, (var 22 med den første) NU er jeg mor til pseudotvillinger en pige på 1 år 9 måneder og en dreng på 7 måneder. min dreng kan være nødt til at blive vækket for at hente storesøster i vuggestuen, og larm, ja det er sgu svært at undgå når storesøster TØMMER en hel kasse lego 5 meter fra hans værelse. Men øhhh, skal hun forbydes at lege eller hva?? haha :D finder dig lige på instragram!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Hahaha – det er virkelig vildt hvad der sker med en – jeg er på grænsen til det kiksede, så afslappet jeg er her tredje gang!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

(Nærmest) børnefri weekend