Ugen der gik #3 (med en ny mand, polterabend og mor-tømmermænd)

Om at være studerende med børn

image

Min mand og jeg er begge studerende. Jeg læser til sygeplejerske, hvilket jeg lige nu holder et års barsel fra. Thor læser til lærer. Vi bliver begge to færdige i 2018.

Forleden dag havde Thor undervisningsfri og skulle heller ikke på arbejde. Det sker jævnligt. Vi gik en tur med barnevognen og hver vores kop kaffe i efterårssolen. Og lige dér blev vi enige om, at vi sgu da har fat i den lange ende! At det er ikke helt dumt at være studerende med børn.

I dag er der en tendens til, at man skal have det hele på plads inden man får sine unger. Uddannelsen skal gennemføres, man skal have godt gang i karrieren, økonomien skal være stabil, villaen med børneværelserne skal være købt og man skal – selvfølgelig – have fundet den rigtige partner (hvilket jeg skal hilse og sige, at man kan gøre sådan forholdsvis tjept og tilfældigt – læs selv min historie her, hvis du er ny herinde).

Vi har gjort det omvendt. Vi var end ikke startet på vores uddannelser endnu, da jeg blev gravid første gang. Vi anede heller ikke hvad vi egentlig ville læse.
I dag har vi tre børn og er begge godt i gang med studierne. Vi er landet på vores rette hylder, hvilket for os begge krævede lidt forskellige forsøg før det lykkedes (jeg læste faktisk til lærer i et par måneder tilbage i 2010 og Thor har prøvet kræfter med både historie og italiensk før han fandt ud af, at det var ham, der skulle være lærer).

Og jeg kan se mange fordele ved den omvendte rækkefølge. Der er en kæmpe fleksibilitet når man er studerende småbørnsforældre – som de fleste med fuldtidsjobs ikke har. Vi har en del “fridage” (altså dage uden undervisning) og kan dermed hente vores børn tidligt eller holde dem hjemme, hvis de trænger til det. I alle de år vi har haft børn i institution, kan det tælles på en hånd hvor mange gange klokken er blevet over 15, før de er blevet hentet. Og hvis de er syge, skal vi ikke ringe til en arbejdsgiver og forklare.

Vi skal ikke gøre det hele på én gang i 30’erne. Altså køre karriereræs, producere børn og være nærværende forældre samtidig. Vi har bredt det lidt mere ud. I vores 20’ere har vi fået de børn, vi skal have – og har haft god tid til dem imens vi fik vores uddannelser. Når vi når 30’erne, er vores børn forholdsvis store og vi kan dermed koncentrere os lidt mere om karrieren.

Og den helt store gevinst (som vi minder os selv om de gange vi trods alt synes, at det hele er lidt presset) – når vi er i 40’erne, flytter vores børm hjemmefra og så kan jeg lige garantere for, at vi skal rejse, spise ude, feste og være lidt egoagtige indtil vores 50’ere, hvor vi forhåbentlig får en masse børnebørn, som vi kan være nogenlunde unge og friske med!

Jeg er med på, at den omvendte rækkefølge ikke er lykken for alle. Vi er allesammen forskellige og nogle har behov for en solid base, inden de sætter børn i verden – fair! Jeg synes bare at det er synd, hvis nogle unge mennesker egentlig har lyst til at få børn under eller inden deres uddannelse, men udskyder det, fordi de ikke tror at det er helt smart. For det er det altså! Skidesmart endda.

Kom meget gerne med et input herunder hvis du har en kommentar, erfaringer med den ene eller anden rækkefølge – eller hvis du har spørgsmål!

Følg gerne bloggen:

Via Facebook

Via Instagram

Via Bloglovin

   

26 kommentarer

  • Christine

    Hej Cecilie – jeg er forholdsvis ny her, så jeg kigger tilbage i arkivet, når jeg har læst de nyeste indlæg. Du skriver så godt, at jeg ikke kan få nok!
    Jeg er selv studerende, men har ingen børn. Og det er jeg glad for! Jeg har 24 timers undervisning om ugen og eksamen ca. hver 10. uge. Udover det har jeg et arbejde som kræver 15-20 timer (det kræver de studierelevante jobs nu en gang inden for det her fag), så jeg ville slet ikke vide, hvornår jeg skulle have tid til børn! Godt nok er der ikke mødepligt, men jeg tror slet ikke, at jeg ville gennemføre, hvis ikke jeg mødte op!
    Jeg tror at fordelene afhænger af valget af uddannelse :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Hej Christine! Velkommen til – og hvor er det fantastisk at høre, at du har lyst til at læse tilbage! Og jeg giver dig fuldstændig ret. Der findes mange uddannelser, som jeg forestiller mig vil være svære at overkomme med børn. Jeg tror eksempelvis aldrig at jeg ville overleve medicinstudiet med unger. Eller uden unger, for den sags skyld. Derudover tror jeg også, at det handler meget om indstilling og forventninger. Der er ingen tvivl om, at jeg ville være en langt mere ambitiøs studerende, hvis jeg ikke havde fået børn endnu. Men jeg har tidligt accepteret, at jeg ikke kan klare begge dele til ug :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skægt – Jeg skrev dette indlæg (http://www.dittek.nu/08/2015/hvad-venter-vi-paa/) om samme emne for ikke længe siden. Jeg elsker at være 23 og mor til to, og at der ikke er en arbejdsgiver, der slår mig i hovedet, når vi holder en “bare-fordi-fridag” :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Kære Ditte. Jeg strøg fluks ind og læste dit indlæg – og hvor er det bare godt og rigtigt skrevet!! Jeg blev helt begejstret for din historie og hvor godt du har “klaret den”! Jeg vil holde øje med din blog fremover :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak – Det er altid rart at følge med hos andre, som kan relatere til ens egen måde at gøre tingene på :-) Jeg hænger i hvert fald på herinde!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Tak for et interessant indlæg :)
    Jeg er meget enig med dig, og synes også I har regnet den godt ud ;)
    Jeg er 26, lige blevet færdiguddannet og er nu på barsel med mit første barn. Jeg kan sagtens forstille mig alle fordelene ved at være studerende med børn. Og i forhold til min karriere, som jeg på nuværende tidspunkt ikke går så meget op i, for jeg har sgu da over 40 år på arbejdsmarkedet endnu, så jeg skal nok nå det, jeg gerne vil der, så tror jeg også det er en klar fordel, at jeg har et barn.
    Hvis jeg søgte job som gift kvinde uden børn, vd jeg jo godt, at arbejdsgiverne spekulerer i, om jeg så snart skal på barsel.
    Og så er det også en stor fordel, at man i tyverne ikke skal kæmpe så meget for at blive gravid som i trediverne :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tak for din kommentar Johanne! Tillykke med både uddannelse og job :blush: Jeg tænker også at det er en klar fordel at man har fået et barn eller to (eller tre…) når man skal ude og søge jobs, så arbejdsgiveren ikke tænker barsel med det samme!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidse

    Jeg er kæmpe fan af uddannelse og børn sammen!
    Jeg er 27 og har en på næsten tre år og er på barsel med en pige på to måneder. Ved vores første barn var vi begge studerende og det var fantastisk, nu arbejder min kæreste og det er slet ikke lige så nemt som første gang, hvor vi virkelig hverdagshyggede en gang imellem!
    Jeg læser til læge og der er virkelig pres på karierremæssigt de første år når man er færdig, så jeg er rigtig glad for at mine to piger begge når at være over vuggestuen inden det sker…
    Tak for en hyggelig blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tak for din kommentar Sidse! Sejt at du klarer medicinstudiet med små børn – det virker altså ret hardcore!
      Dejligt at du læser med :blush:

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Jeg bliver 30 i november og min datter er 9 uger gammel. Grunden til at jeg ventede “så længe” var at jeg ikke havde mødt min mand endnu. Til december har vi kendt hinanden i 2 år, vi mødte hinanden for aller første gang fredag den 13 december 2014 i april 2015 (på dronningens fødselsdag for at det ikke skal være løgn) blev vi gift og juli 2016 blev vi forældre. Så selvom vi rent aldersmæssigt har ventet lidt længe, har vi ikke i vores forhold. Men vi vidste ligesom dig og Thor at det bare var det helt rigtige og hvorfor så vente, bare fordi samfundet har udståkket nogle regler om hvor længe man skal have kendt hinanden før man kalder hinanden kæreste, flytter sammen, bliver gift og får børn. Vi bliver mere og mere forelskede for hver dag der går. For mig og for os var den model den helt rigtige:)
    Tak for en dejlig blog:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Kære Tina. Tusind tak for din kommentar! Hvor dejligt at høre at den hurtige model også fungerede for jer. Man ved bare når den er der! :heart_eyes: Er glad for at du læser med!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Vi fik den første mens jeg stadig læste. Jeg havde en besværet graviditet men kunne allerede der fælge med hjemmefra de dage det var værst. Ligeså da gentagne mellemørebetændelser gæstede matriklen og jeg syntes det var frygteligt at starte arbejde pga den manglende fleksibilitet. Er meget spændt på at vende tilbage på job når min barsel med nummer 2 slutter om et par mdr. Havde gerne fået dem begge under uddannelse. :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Kære Anne. Tak for din kommentar! Jeg frygter også lidt at blive færdig og at fleksibiliteten bliver mindre, selvom jeg selvfølgelig også glæder mig til at tjene “menneskepenge” :blush:

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille.

    Jeg er en af dem der har ventet. Jeg er lige blevet færdig med min kandidat og fortryder ikke jeg har ventet med børn. Jeg syntes vores liv, økonomi og kærestens arbejdssituation har været alt alt for ustabil. Og hvis vi fik børn der ville vi skulle overleve på vores forældres hjælp – og ja de ville elske og hjælpe os, men jeg syntes ikke det ville være fair overfor dem.

    Nu derimod er jeg færdig, min kæreste er nu blevet min forlovede og vi skal giftes til norvember. Og han har endelig fundet ud af hvad han vil med sit liv og har et fantastisk job nu som mekanikker.

    Så vi har ventet, og venter lige til efter vi bliver gift – og så må vi se hvor lang tid der går før der er en positiv test.

    Jeg fortryder ikke mit valg og jeg syntes at universitet og børn virkede som en meget dårlig ide i og med vi kunne have timer på alle tider af døgnet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Kære Pernille. Tak for din kommentar! Skønt at I har fundet den rigtige måde for jer – spændende om der snart er to streger :blush: Held og lykke med brylluppet! :142:

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Her er også både min mand og jeg studerende – og jeg anbefaler aller jeg kender at få børn under uddannelsen. Friheden er så ubeskrivelig vigtig for mig! Under barslen nød vi dage sammen, midt i ugen, uplanlagte bare fordi vi vil hygge idag dage. Og selv nu hvor jeg er startet op igen, kan vi tage disse dage. Vores datter har korte dage i vuggestuen, og vi står ikke til ansvar overfor en arbejds giver når hun IGEN IGEN er blevet syg. Det er bare et spørgsmål om hvem der læser hjemme. Og så er den økonomiske gevinst ej at forglemme. Jeg kniber mig tit i armen over at leve i et så rigt og priviligeret samfund, at det overhovedet er en mulighed at have valget om man vil studere eller arbejde -at man bare kan følge sine drømme :) jeg er fuldstændig fan er at være studerende og have børn

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Kære Camilla. Tusind tak for din kommentar – jeg er jo bare fuldstændig enig. Og ja, vi er virkelig heldige og priviligerede overhovedet at have muligheden!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg er selv studerende, men min mand arbejder. Det du skriver er bare helt rigtigt. Fleksibiliteten er der og det er dejligt. Må jeg opfordre til et indlæg om udfordringerne. Jeg oplever at studiet giver fleksibilitet og tid i nogle perioder og ekstra meget arbejde og eksamenslæsning i andre. Gruppearbejde er altid en udfordring. Jeg har altid for lidt tid og mere at læse, flere opgaver at aflevere og ting at undersøge. Man bliver som studerende aldrig færdig. Der skal hård prioritering til for at få det til at spille med studie og familie.
    Hvordan oplever du det?
    Tak for en god blog. Jeg var fanget fra start.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Kære Stine. Det vil jeg straks skrive på min liste med idéer til kommende indlæg! Men for at svare hurtigt: jeg måtte i starten af min studietid tage en alvorlig snak med mig selv om mit ambitionsniveau. Jeg kan simpelthen ikke få 12 i alting, arbejde ved siden af og samtidig være en god og nærværende mor, kone og veninde. Derfor må jeg indrømme at jeg langt fra læser alt det, jeg egentlig bør – men jeg klarer mig fint alligevel. Dog skal jeg være den første ti at indrømme at jeg oplever perioder med konstant dårlig samvittighed overfor enten mit studie eller mine unger – især omkring eksamen! Tak for de pæne ord om min blog – jeg er glad for at du læser med! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie Reese

    Jeg synes din blog er dejlig – og du skriver dejligt. Basta!
    Det er så dejligt at læse med hos én, som man kan associere sig selv med. Jeg er 22 år, mor til en dreng på 22 mdr samt en pige på 5 mdr. Min kæreste – og far til begge – er 27 og uddannet elektriker. Jeg blev uddannet veterinærsygeplejerske en måned inden fødslen af vores søn. Vi er flyttet – to gange – og har nu begge valgt, at vi vil noget andet uddannelsesmæssigt. Jeg vil være jordemoder og han maskinmester. Det. Er. Så. Fedt! Det at have tiden til børnene og hinanden. Jeg er tosset med det! Selvom jeg stadig barsler der ud af, så kan jeg kun nikke genkende til det, du skriver. Selvom der selvfølgelig er andre, som ikke deler denne opfattelse, så er jeg enig med dig i, at det her er den lange ende! Tak :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Kære Cecilie. Tusind tak for din kommentar – jeg er glad for at du læser med! Og hvor lyder det fedt at I skal til at læse igen – rigtig meget held og lykke med det når du er færdig med din barsel! :blush:

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bondekonen

    Maria – jo mere karriere man skal gøre senere, jo mere mening giver det jo netop at få børn under studiet. Men du mener at de lige så godt kunne vente, når de alligevel “kun” skal være lære og sygeplejerske? Men hvorfor? Man er jo stadig mere fleksibel og har ikke en (sur) chef når man er studerende, end når man er færdig.
    Kh en der har valgt en uddannelse som giver karriereræs på alle tider af døgnet og derfor også har valgt at få børn tidligt ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Kan godt se hvad du mener, og fedt at det fungerer for dig. Dog synes jeg ikke man kan skære det sådan ud. Det er jo hvem man er som mennesker, og let’s face it. Lærer og sygeplejerske er jo ikke de vildeste karriere-uddannelser, så kan lige netop ikke se hvad du mener med det? :) Derimod synes jeg det er fedt for jer, at det fungerer så godt. Må jeg spørge hvor gamle I er? Jeg er personligt godt tilfreds med at have bruge mine 20’ere på at rejse kloden rundt. Så kan jeg bruge mine 50’ere på at se de ting, som jeg ikke nåede da jeg var i 20’erne.. :) Men godt indlæg. (Y)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Kære Maria. Tak for din kommentar! :person_frowning:
      Om lærer og sygeplejerske er karriere-uddannelser kommer så sandelig an på ens ambitionsniveau. Der er rig mulighed for videreuddannelse og karriere-ræs inden for begge fag.
      Jeg er helt med på at det her ikke er den rigtige måde at gøre det på for alle, hvilket jeg også forsøger at understrege i indlægget. Mit formål med indlægget er bare at fortælle om fordelene til dem, der er i tvivl om hvad de skal vælge :blush:

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Super fint indlæg! I forhold til økonomien når man studerer, og har børn – hvad har du så af råd og erfaringer :grinning: :grinning:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Kære Cecilie – det er på min liste over kommende indlæg, så stay tuned! :blush:

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik #3 (med en ny mand, polterabend og mor-tømmermænd)