Livet post juicekur + en vinder

Om barn nummer tre og den dårlige samvittighed

hugolegetæppeDet har været en typisk morgen i Sorøgade. Thor står op med de store og giver dem morgenmad. Jeg får Hugo i tøjet – og så ryger han ind på legetæppet i stuen, hvor han mere eller mindre tålmodigt ligger og observerer det kaos, der udspiller sig når hans forældre og søskende skal blive klar til dagen. Sia og Elliot kommer engang imellem over til ham – og får ham til enten at grine eller græde. På et tidspunkt kommer han op på skødet hos en voksen, hvor han får noget grød – og bliver lagt ned igen. Pludselig bliver klokken otte og Thor kører Sia i skole. Kort tid efter kommer han op på min højre arm og med over i børnehaven, hvor vi afleverer Elliot. Og så kommer vi hjem – Hugo og jeg – til en pludseligt helt stille – og meget rodet lejlighed. Og først dér får jeg kigget ordentligt på ham og snakket ordentligt med ham. Og han lyser fuldstændigt op. Endelig får han sin mors opmærksomhed. Det giver et lille stik i hjertet hver morgen. For vores morgener handler på ingen måde om ham og hans behov. De handler om praktik – om at få gjort hans søskende klar til henholdsvis skole og børnehave – med alt hvad det indebærer af morgenmadsspisning, påklædning, madpakkesmøring, konflikthåndtering og tandbørstning. Alt imens min tykke baby tålmodigt ligger og venter på, at det bliver hans tur til at få lidt kærlighed.

Men sådan er det vist bare, at være nummer tre. Folk havde i den grad ret, da de fortalte mig at en tre’er er sådan en, der “følger med”. Et typisk (og heldigvis) nemt eksemplar, der ligesom bare falder ind i familiens rytme. For der er bare ikke den samme tid og den samme mængde opmærksomhed til nummer tre, som der var til nummer et – og til dels nummer to. Og på den ene side kan det give mig forfærdeligt dårlig samvittighed, at jeg ikke kan tilbyde ham det samme – imens jeg på den anden side jo udemærket godt er klar over, at han på ingen måde kommer til at mangle hverken kærlighed eller opmærksomhed. Han har to søskende, som er grænseløst forelskede i ham – og som dagligt kæmper om hans hengivenhed. De er ved at revne af stolthed, når det lykkes dem at få ham til at grine – og han er længder foran både Thor og jeg når det kommer til at inkassere kys og kram.

Og så er det bare fantastisk at opleve, hvordan et nyt menneske på ingen tid er blevet en komplet naturlig og uundværlig del af vores lille familie. Og det er vildt igen at få bekræftet, at man bare har en ubegrænset mængde kærlighed, når det kommer til ens børn. Mit hjerte er vokset.

Har I oplevet dårlig samvittighed i forbindelse med udvidelsen af jeres børneflok? Kommentér gerne herunder!

Følg gerne bloggen: Via Facebook Via Instagram Via Bloglovin

   

11 kommentarer

  • Hej Cecilie.
    Sikke en skøn blog – jeg glæder mig til at følge dig.
    Og sikke et skønt indlæg! Indtil videre har vi to børn, men vi ved, vi skal have i hvert fald et barn til (hvis vi forhåbentligt kan). Allerede nu synes jeg, at have mødt samme problematik, som du skriver om – så med endnu en, skal der vidst tænkes alternativt for at komme den dårlige samvittighed (bedre) i forkøbet.

    Kh. Sidsel/Landlivsmor

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Jeg kender det så godt. Min nummer tre er nu 2 år og ligger ikke på den lade side, så hun får opmærksomhed. Men da vi fornylig var på storbyferie tog jeg mig selv i at hun mest var noget der lige skulle underholdes mens vi andre foretog os det vi gerne ville. Da der så blev en time hvor tingene kunne ske på hendes præmisser, så kunne hun jo også få noget ud af at se en museumsudstilling. Hun var nysgerrig og opmærksom og har siden talt meget om den time vi to havde alene. Dårlig samvittighed over at hun ikke var lidt mere i fokus.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tak for din kommentar Hanne! Og ja, jeg kan godt forestille mig at den dårlige samvittighed er en tendens, der vil hænge ved selv når Hugo ikke længere er en baby! Det er sikkert et typisk barn-nummer-tre-syndrom :wink:

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dia

    Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har tænkt det samme! Og jeg har endda kun to børn – en dreng på 3 år og en pige på 9 måneder. Men jeg er så også helt alene om dem om morgenen, og min dreng er absolut ikke samarbejdsvillig i forhold til påklædning og den slags. Jeg gruer for den dag, jeg starter på arbejde igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tak for din kommentar! Du har min dybeste respekt – er 100 på at det er dobbelt så hårdt at være alene om to unger end at være to om tre! :blush:

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Irene

    Jeg tror for de flestes tilfælde at du rammer totalt spot on med det du skriver. Jeg har også tre børn, tæt på samme alder som dine tror jeg. Theodor på 6, Isabella på 4 og Alfred på 6,5 mdr. Vores morgen ligner meget jeres, bortset fra at jeg selv afleverer begge de store da min mand er på job.
    Men herhjemme har Alfred bare aldrig været en der fulgte med. Jeg har altid hørt at en 3’er er nem og bare følger med. Men ikke her, hvilket har været kilde til store frustrationer hos mig og ikke mindst hos mine to store som helt naturligt ikke altid har kunnet forstå det. Alfred er først lige “faldet til ro” og er efterhånden blevet en baby som følger med. Så nu glæder jeg mig til at nyde resten af min barsel, som forhåbentlig bliver som jeg drømte om.
    PS. Jeg elsker at læse din blog, netop fordi dine børn er jævnaldrende med mine. Eneste forskel er bare at vi var sammen i 10 år før vi fik vores første

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tak for din kommentar Irene! Dejligt at høre at jeres 3’er er faldet til ro og på plads, så du kan få den barsel du fortjener! Og hvor skægt at vi fuldstændigt jævnaldrende børn :blush: Bor I også i København?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Sofie

    Abel. Du skriver så sindssygt godt. Det går lige i hjertet – også selvom jeg “kun” har et barn. Udgiv en bog! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Melissa

    Dejligt indslag! Meget velskrevet, og spændende. Jeg drømmer også om tre børn:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tusind tak Melissa. Jeg håber du får dit ønske opfyldt! :blush: Tak fordi du læser med!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Livet post juicekur + en vinder