Opdatering på det meste

Om den 2. december

Husker det hvert eneste år. Hvordan jeg stod i mine strømpesokker på det kolde terrazzogulv i opgangen på Hagavej. Lige midt imellem første og anden sal. Kan ikke huske hvilket år – men 96 er et godt bud. Og vi pyntede op. Min far og min søster. Mig og naboerne, underboerne og dem fra stueetagen. Ligesom vi havde gjort det året inden og ville gøre det året efter. Og inden og efter.

Og lige dér. For foden af den trappe, der førte op til vores lejlighed på anden til venstre. Den 2. december. Der strakte jeg mig så langt op, jeg kunne – og satte en kravlenisse fast på væggen. Imens jeg besluttede mig for, at den 2. december fremover skulle være min lykkedag.

Jeg aner ikke hvad en lykkedag er. Og jeg kan ikke huske hvad jeg tænkte, at det skulle være. Eller hvorfor jeg tænkte, at jeg skulle have en. Men jeg tror, at jeg var lykkelig lige dér. På terrazzogulvet – omringet af mennesker og julepynt. Og måske var det et ubevidst ønske om at fange øjeblikket og lade det komme tilbage til mig hvert år. Måske fordi meget andet var svært og stort og kompliceret – og nu var det snart jul og folk var glade og alting var godt.

Uanset hvad, så lykkedes det. Den 2. december er min lykkedag. Den er ikke altid lykkelig og det behøver den heller ikke at være. Det vigtige er, at den findes – og at den år efter år tvinger mig tilbage til opgangen i Søborg, hvor jeg besøger den lille pige, der var mig. Og som var lykkelig.

Lige dér.

img_3312

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opdatering på det meste