sms'er fra et ægteskab #8

Om (ikke) at fordele sol og vind lige

image

Det har jeg fået nogle spørgsmål omkring:

“Det virker som om at I er gode til at gøre ting med jeres børn hver for sig, så børnene nogle gange får tid alene. Er det noget I tænker meget over?”

“Ej – jeg synes det er megasejt, at du lader til at være så god til at lave aktiviteter med et barn ad gangen. Synes flere gange jeg har set indlæg fra dig hvor du er afsted kun med én (af de store – men din mindste er vist alligevel lidt for lille til at sætte pris på det :). Jeg er kun mor til et stk. barn, og jeg synes faktisk det kan være svært at huske at lave aktiviteter, som kun handler om at hygge og som bare er ham og mig (evt. også hans far) der hygger.
Måske kunne du skrive et indlæg om det, altså balancen mellem ungerne? (Måske har du allerede gjort det – jeg er fast læser, men glemsom. I så fald bærer du forhåbentlig over med mig…)

Og nej – jeg har ikke skrevet et indlæg om det endnu, men det er nok dét indlæg, som i længst tid har stået på min to-do-liste (eller to write, men lad nu det ligge).

Og ja, vores børn bliver behandlet forskelligt. De får forskellige ting og forskellige oplevelser. Vi går op i, at de får alenetid med os og at de kan håndtere, at de ikke altid får det samme.

Det er ikke noget, vi har læst i en bog eller noget, som vi har sat os ned og besluttet os for at gøre. Det er kommet ganske naturligt og jeg tror til dels at det handler om, at Sia var så lille da hun blev storesøster. Hun var for lille til at forstå hvorfor hun pludselig skulle dele sine forældre og hun havde stadig et behov for ubetinget opmærksomhed. Derfor gjorde vi meget ud af, at give hende netop det. Thor tog hende tit på ture, hvor de bare var de to.

Og det har vi holdt fast i. For godt nok er vores store børn tæt aldersmæssigt – men derfor er der jo stadig stor forskel på at være et 4-årigt børnehavebarn og et 6-årigt skolebarn. Sia får lov til at være længere oppe end Elliot om fredagen. Han kommer i seng efter Disney og hun bliver oppe og ser X Factor med mig. Og han accepterer det fuldstændig og glæder sig til, at han selv får lov når han starter i skole. Omvendt får Elliot en del fridage, som Sia ikke får, da jeg er på barsel og ikke synes at det skal gå ud over ham, at Sia som skolebarn ikke kan holde spontane fridage på samme måde.

Jeg tror meget på, at man må behandle børn forskelligt for at behandle dem ens. De er søskende, men de er også hvert deres individ, som har forskellige personligheder og behov. Derfor tror jeg egentlig at jeg ville gøre det samme, hvis de var tvillinger.

Jeg tror ikke på, at millimeterdemokrati gavner noget. Vi har på denne måde fået børn, som ikke er jaloux på hinanden. Elliot kan sagtens klare at få at vide, at Sia har fået en milkshake på Joe and the Juice på vej hjem fra skole. Og Sia kan sagtes klare at få at vide, at Elliot har fået varm kakao med skumfiduser på Baresso efter en tur i Rundetårn. Okay – træerne vokser ikke ind i himlen – de kan finde på at se meget forurettede ud og udbryde “Ej helt ærligt!” – men det er overstået på et splitsekund og de godtager prompte forklaringen om, at man ikke altid får det samme. Og tænk engang – måske kommer de med tiden endda til at kunne glæde sig på hinandens vegne!

Det er så givende at have sit barn 1:1 i et par timer og det er kun blevet endnu mere relevant at dyrke, efter de er blevet en lillebror rigere.

Til sidst skal det siges, at vi selvfølgelig er opmærksomme på at dele sol og vind nogenlunde lige – i det store billede. Når regnestykket gøres op, bestræber vi os på at de har fået nogenlunde lige mange sukkerholdige drikke og lige mange timers alenetid. Og i særdeleshed lige mange kys og kram. Vi gør ikke forskel selvom vi gør forskel.

Hvad tænker I om det her emne? Hvordan ser det ud hjemme hos jer og hvad er jeres erfaringer?

   

11 kommentarer

  • Dorthe

    hvor ville jeg ønske at min eks ville sætte sig og læse dette indlæg. Han har min søn og sidenhen fået 3 børn med sin nye kone og de gør på ingen-måde forskel på børnene. Dvs at når min søn er hos sin far, så bliver han sendt i seng på slaget 8 om fredagen (Efter Disney) og kl 19.00 lørdag. Han er i dag 10, hans lillesøster er 7 og de to mindste er henholdsvis 4 og 6 (- det er den mindste der styrer tempoet både mht. aktiviteter og sengetid) – VIRKELIG frustrerende at være vidne til!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lone

    Dejligt indlæg og helt enige med Jer – dog har vi 3 piger og det kan ind i mellem være lidt svært! De 2 yngste er tvillinger og her “kræver” det lidt ind i mellem! Men vigtigt og dejligt at ha’ dem på enmandshånd! Vores den ældste er 12 (de 2 andre 8) så her falder det hele lidt mere naturligt :) Bilder mig ind, at det måske var lidt nemmere, hvis der havde været en dreng i “tøsegården” – men overhovedet ikke sikkert!
    Tak for en dejlig blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Det må være udfordrende at behandle tvillinger af samme køn forskelligt – men garanteret helt vildt sundt og vigtigt! Tak fordi du læser med :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Tak for en skøn blog – du er 100 år (ok måske ikke helt, men ihvertfald 1 1/2 årti :-)) yngre end mig, men din blog er så fin og ærlig og lige præcis så god, at det er umuligt ikke at følge med! Så tak for den. Jeg har selv en pige på 6, og en pige og en dreng på 2 1/2 – og herhjemme sætter vi stor pris på IKKE at behandle de tre børn ens. Jeg har med stor undren set veninder (mange af dem, da jeg fik børn sidst) som gav alle børn nye sko, hvis et barn manglede og jeg forstod det aldrig. Jeg er selv vokset op med en bror og vi bliver stadig behandlet forskelligt. For det har vi da brug for. Så min mand tager også alene på tur med den store, jeg henter nogle gange begge eller en af de små tidligt hjem, hvis jeg arbejder hjemme eller holder en fridag kun med een. OG de får også små opmærksomheder hver især, bare fordi…. Det har resulteret i nøjagtig samme scenarie, som du beskriver; børn der helt er vant til at de får forskelligt – de er ydermere supergode til at dele og er ikke ved at slå hinanden ihjel, hvis frugten eller kagen står på en tallerken på bordet!! Tvillingerne er en dreng og en pige og måske er de derfor nemmere at adskille, men jeg ville have haft helt samme tilgang ved samme køn. Tak igen for dine skriverier :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Hvor blev jeg glad for din kommentar – tusind tak! Ha ha – jeg købte faktisk kun vinterstøvler til Sia i år – fordi Elliot på forunderlig vis stadig kunne passe de gamle. Han var fuldstændig bedøvende ligeglad :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • lene

    Uh, bliver så glad, når jeg hører, I tænker sådan. I er skønne – og I får de fedeste og de mest muligt sociale unger ud af det :)
    Hilsen fra en gammel skolelærer og mor ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg har kun en, men hold op det lyder fornuftigt.

    Særligt den del med at man skal behandle den forskelligt at behandle dem ens.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Nemlig – jeg kan ikke huske hvor jeg læste eller hørte det udsagn engang, men det giver nemlig vildt meget mening – især fordi børn er så utroligt forskellige!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

sms'er fra et ægteskab #8