Reality efter min smag

Optimal tidsudnyttelse og Elliot om mig

img_4437

Har holdt fri med Elliot i dag. Min tilbagevenden til studiet ligger kun en uge ude i fremtiden, så jeg forsøger at udnytte min rimeligt frie tid bedst muligt – og holder altså en masse fridage med mine unger.

Vi lagde ud med et frisørbesøg. Elliot var blevet overordentligt langhåret i et forsøg på at få “Santanderhår”. Santander er en fodboldspiller fra FCK med hestehale – og der var lang vej igen. Vi blev enige om, at Andreas Cornelius også har flot hår – og landede altså på noget med noget kort i siderne og langt på toppen. Og jeg tror sørme endelig, at vi har fundet den børnevenlige frisør på Østerbro, som vi så længe har ledt efter. Sofie fra New Hair shop var sød og virkelig dygtig – og så fik Elliot både popcorn og saftevand, imens han så en selvvalgt dvd-film. Og jeg fik kaffe. For 245 kroner. Halleluja!

Jeg havde kastet en pakke fodboldkort ind i hele frisureforhandlingen – så vi gik mod fætter BR, da lokkerne var faldet. Der var imidlertid udsolgt – så vi tog bussen til Kgs. Nytorv, hvor en BR-medarbejder ved navn Casper gjorde hele Elliots dag. Er du gal, han var sød! “Hej! Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Kan du godt li’ fodbold? Jeg har alle de her gamle fodboldkort og den her fodboldkortmappe, som du gerne må få gratis! Hvem er din yndlingsspiller? Ej, han er også god!”. Et styks kæmpestor guldmedalje til Casper!

Da vi kom hjem, besluttede jeg mig for at prøve at stille Elliot alle de spørgsmål, som for tiden er all over mit facebookfeed. En række spørgsmål om en selv, som man skal prøve at stille sit barn. Det gav nogle ret sjove og lettere afslørende svar, som jeg vil afslutte dagens indlæg med…

Hvad siger jeg tit? Elliot”

Hvad gør mig glad? “Når du får blomster. Og når man siger noget sødt”

Hvad gør mig ked af det? “Når nogen siger nogle dumme ting over dig”

Hvor høj er jeg? “100 kilo”

Hvad kan jeg bedst lide at lave? “Snapchats” 

Hvad er min livret? “Den er meget meget meget svær. Pasta med kødsovs”

Hvad er min yndlingsdrik? “Kaffe”

Hvilket sted ville jeg helst hen? “Magasin”

Tror du, at du kan leve uden mig? “Nej”

Hvordan generer jeg dig mest? “Den er for svær. Den kan jeg ikke. Når du siger, at jeg ikke må få fodboldkort. Det irriterer mig helt vildt”

Hvad er min yndlingsmusik? “Justin Bieber. Nej, Marcus og Martinus”

Hvad er mit job? “At arbejde i en tøjbutik. Og passe børn”

Hvor gammel er jeg? “28”

Hvad er min yndlingsfarve? “Blå”

Hvor meget elsker du mig? “Hundrede, et hundrede tusinde, et hundrede og en og tres, et hundrede”

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Reality efter min smag