Ungernes vilde weekendplaner

På vej

img_8313Jeg er på vej. Befinder mig på en vinduesplads et sted på Sjælland, som mine ringe geografiske evner ikke rækker til at benævne mere specifikt. Men der er marker, der suser forbi – og lige før så jeg en hest.

Om en halv time kører toget ind på Odense banegård – og så skal jeg mødes med en fremmed kvinde, der ligesom jeg selv skal deltage i et retreat på Ærø i weekenden. Og så skal vi drikke en kop kaffe, imens vi venter på en tredje fremmed og så kører vi mod Svendborg, hvorfra færgen sejler til Ærø. Smukke Ærø, som jeg har besøgt en enkelt gang – på en af min barndoms sejlferier, for noget med 15 år siden.

Jeg er spændt. Det er sgu en smule grænseoverskridende at skulle tilbringe en weekend udelukkende med kvinder, jeg aldrig har mødt. Men jeg glæder mig samtidig helt vildt og har en fornemmelse af, at den her weekend bliver helt fantastisk – og at den kommer til at gøre mig klogere, uden at ane på hvad.

Jeg har hørt rygter om, at nettet er ganske ustabilt på øen – så jeg ved ikke hvor meget jeg kommer til at være online og det er nok i sig selv både sundt og tiltrængt. Men hvis ikke før, så lover jeg at fortælle om turen på søndag – når jeg er på vej i den modsatte retning.

Rigtig god weekend!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

3 kommentarer

  • Mia

    Can’t wait for you to share more about your experiences – it sounds like the perfect concoction for an amazing weekend!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda

    Som barnefødt og opvokset på Ærø (nu bosiddende på Fyn), kan jeg kun sige “glæd dig”! Fantastisk sted, hvor jeg stadig kommer og besøger venner og familie adskillige gange om året. Jeg følger også Mai My blog, og glæder mig til at høre mere om din/jeres weekend.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne Emilie

    Hvor er du heldig! Ærø er det dejligste sted! Som i virkelig det dejligste :) Mine forældre har sommerhus i Ærøskøbing og jeg elsker elsker den ø :)

    (“3” har btw fin 4G dækning derovre ;) )

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ungernes vilde weekendplaner