Jeg elsker, når mine børn...

Påskestatus – opskrift på hjemmelavede romkugler og tip til verdens sjoveste spil og verdens fedeste termotøj

Wow – den længste titel i min blogkarriere!

Jeg sidder i sofaen i min mors sommerhus. Den mindste sover i støvregnen og de store bliver afledt imens min mor agerer påskehare i haven.

Jeg har pakket. Jeg har selv slået weekendsengen sammen, hvilket i sig selv er en bedrift. Jeg klappede mig selv på skulderen og tænkte, at Thor ville være stolt af mig. Han tog hjem til byen i forgårs for at arbejde. Om nogle timer tager vi hjem til ham.

Vi har haft en helt vildt skøn påskeferie so far. De første fire dage var vi i sommerhus med nogle af vores bedste venner hjemme fra Østerbro. En kæmpehytte med indendørs pool, hvor ungerne havde en fest. Vi lavede ikke dagens gode gerning. Til gengæld spiste vi virkelig mange chokoladekiks og urimelige mængder bland-selv-slik, som vi skyllede ned i rødvin når børnene var lagt. Jeg er fire afsnit Paradise bagud, fordi vi hver aften spillede “Hint“, som må være verdens sjoveste brætspil. Man skal få sine holdkammerater til at gætte ord eller sange ved enten at tegne, tale, mime eller nynne. Der er grineflipgaranti!

I forgårs kørte vi hen i min mors sommerhus, hvor vi blandt andet har kreeret hjemmelavede romkugler. Det var virkelig nemt og smagte afsindigt godt.

image

Opskrift:

Tarvelig købekage (vi brugte en hindbærroulade, fire chokolademuffins og en mazarintærte)
Tre spiseskefulde hindbærmarmelade
Fem spiseskefulde kakao
To spiseskefulde romessens
Krymmel

Det hele blandes sammen med fingrene, trilles i krymmel og sættes på køl. Voila!

Nu er ungerne kommet retur fra haven med fryseposer fyldt med påskeæg. Jeg vil teste om jeg har opdraget dem så godt, at de vil dele lidt med mig – men inden da vil jeg lige tippe jer om verdens fedeste termotøj, som jeg har købt til Sia. Det er overdrevet pænt og hun holder sig ganske varm samtidig med at det er vandafvisende.

image

Jakke 299,95 kr. HER / Bukser 199,95 kr. HER

Fortsat god langfredag!

(indlægget indeholder affiliatelinks).

 

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg elsker, når mine børn...