Pondus er kommet hjem

Påtaget optimisme og det svære farvel

Her dufter af kanelsnegle og jeg er lige ved at tude. Elliot har sidste dag i børnehaven i morgen. Og jeg ved ikke om det er fordi, at han er nummer to – men vi er ligesom skøjtet sådan rimeligt let og elegant henover emnet. Og henover April. Måske handler det også om, at vi af erfaring ved, at vi ikke skal blæse ting op og gøre dem store og voldsomme, når de samtidig er så uhåndgribelige. Hans sidste sommerferie var et relativt helvede, fordi vi havde gjort et alt for stort nummer ud af det faktum, at han skulle starte i børnehavens førskolegruppe. Han er en følsom fyr og han kan ikke håndtere det.

Men måske har vi alligevel været en tand for afslappede. Måske skulle vi alligevel have sat flere ord på og lavet flere nedtællinger. I går var det i hvert fald som om, at det gik op for ham. Og gårsdagens “jeg vil ikke holde afslutning på fredag” blev i dag til et tårevædet “jeg vil ikke sige farvel i morgen”. Han vil ikke sige farvel. Først om et år, siger han. Han vil have sine venner og han vil “stadig se” sine pædagoger. Og jeg forstår ham alt for godt – og imens jeg sad med mit sammenkrøllede barn på skødet, skulle jeg virkelig tage mig sammen for ikke at tude sammen med ham. Ikke fordi jeg ikke tror, at han er klar. Bare fordi jeg kan mærke hans forvirring og ked-af-det-hed helt fysisk. Jeg er også uendeligt dårlig til at sige farvel – og selvom jeg med påtaget optimisme forsøger at lære ham, at det jo bare hedder “på gensyn”, så ved jeg godt hvad han mener når han siger alt det, han siger.

Her dufter af kanelsnegle og jeg er lige ved at tude.

img_0018

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

4 kommentarer

  • Lise

    I feel you. Samme her, bare ingen kageduft, for yngste ud af 3 har 39,3 og jeg skal til læge med ham inden afslutningen. Det bliver til 4 slikposer til de fire pædagoger istedet, og håber min midterste kan aflever dem til sine pædagoger uden at blive for ramt. Men jeg er ramt og synes verden er stor og lidt barsk i dag – især uden søvn i nat er man sprød. High five afsted.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea Pabian

    Igår duftede der af pizzasnegle hjemme hos os, og jeg småtudede mig igennem bageriet. Min lille store 6 pige har nemlig også sidste dag i børnehaven idag. Hun var helt stille her til morgen, og på vej hen til BH idag udbrød hun pludselig : Efter idag skal jeg aldrig se mine venner igen! Jeg måtte bide mig hårdt i kinden for ikke at storvræle midt i 8A bussen😭

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Sofie

    Her dufter der af chokoladekage, og jeg er også lige ved at tude.. Helt samme situation i morgen. Og så endda med to børn. Den enes afslutning i børnehaven og den andens i vuggestuen. Jeg kan næsten ikke klare det- har ondt i maven over de afskeder, der skal tages i morgen.. og samtidig ved jeg jo godt, det er det helt rigtige nu- på gensyn og alt det dér.. Men jeg er også dårlig til farvel, og skal passe på, ikke at smitte mine piger med det. Og har også følelsen af, om vi har gjort for lidt ud af det, med nedtælling osv.. Det har nok været min egen angst. For min store pige er også meget følsom, og knækker, hvis det bliver for meget.
    Med andre ord- jeg er helt, samme sted som du lige nu! Vi burde high-five i morgen, når vi har klaret os igennem ☺️
    Rigtig god fornøjelse til jer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Åh altså. Hvor er det dejligt at vide, at vi er flere, der får en lidt svær dag i morgen. Jeg håber, at den også bliver god, at chokoladekagen smager godt – og så sender jeg dig massevis af mentale high fives ❤

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pondus er kommet hjem