21 spørgsmål om kærlighed (Voxtrup)

Selv i regnvejr

img_1706

Jeg har søgt ly for regnen. Eller hedder det egentlig læ? På mit nye favoritspot – “Hønen og ægget” – lige ved siden af Sias skole.

Her er pænt. Hyggeligt. Apotekerloft, slidte gulvbrædder, klinker på bordene og planter. Og verdens bedste cortado, som jeg egentlig ikke har råd til. Men det regnede.

Der flyder smørmusik ud af højtalerne – og de øvrige gæster snakker med bartenderen, som åbenbart er ejeren. Han kan allerede genkende mig. Det er ikke godt. Men bedre end Emmerys. Det har jeg også fortalt ham.

Når jeg har bundet min dyre kaffe, drøner jeg ind til et pr-bureau. Der er stadig gang i de dér pressedage, som jeg vist er ved at have forstået meningen med. Og der vil være morgenmad. Og dagens tredje kop kaffe. Jeg skal mødes derinde med det meste af Andedammen. Og så kan jeg lige nå at arbejde et par timer efterfølgende – inden jeg om lidt mindre end fem befinder mig tæt på her igen. For at hente Sia. Og hendes brødre. Og drøne i sommerhus.

Vi har lånt min mors for weekenden. Og vi skal derned med nogle gode venner. Min gymnasieveninde, hendes kæreste og deres lille Storm. Og spise mad og drikke vin. Og måske kan jeg snige mig forbi sofaen en gang eller to. For at smage mine børns fredagsslik – og stjæle et glimt af Vild med dans.

Livet er godt. Her på mit nye sted. Med smørmusik og snart en tom kaffekop. Selv i regnvejr.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

6 kommentarer

  • May

    Du skriver SÅ godt. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Man går i ly for regn og læ for blæst:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Okay. Det bliver muligvis en smule stalkeragtigt, meeeen jeg faldt faktisk over din blog, da jeg på A’s facebookvæg så et opslag fra Storms barnedåb, som du havde skrevet. Og så var det jeg, at jeg faldt over dine sms-indlæg, som jeg knuselsker og gladeligt deler med min kæreste, der (for en gangs skyld) synes, at blogindlæg er interessante. Anyways, hils lige den pæne A og kække M, som jeg har arbejdet på cafe med ;) Jeg tænker stadig på dem, når jeg drikker kaffe med baileys eller hører KIDD.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Kære Ida. Hvor er det sjovt. Og det synes Andrea og Martin også. Og jeg har hilst dem og hørt historier :) Tak fordi du læser med – det er hyggeligt! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

21 spørgsmål om kærlighed (Voxtrup)