Historien om en eksamen

Skæbner, afslutninger og sommerferie

image

Her er jeg – foran mit praktiksted, som jeg i dag har sagt farvel til. Det var faktisk hårdere end forventet. Jeg havde glædet mig så meget til at få sommerferie – men der var sgu ret mange følelser i spil lige pludselig. Jeg efterlader mig en masse skæbner, som har rørt mig dybt – og som jeg ikke aner hvor ender. En masse mennesker, som har lukket mig ind på det allersværeste tidspunkt i deres liv, hvilket jeg er uendeligt taknemmelig for og ydmyg over. Og nogle af dem fik sgu tårer i øjnene og gav mig lange kram, da de fik at vide, at i dag var min sidste dag. Og nu, hvor jeg sidder tilbage i min sofa og tænker på dem, så får jeg altså en klump i halsen. Jeg hepper så meget på dem.

Hm. Jeg tror sgu, at jeg skal tilbage i psykiatrien…

Og jeg havde kage med og jeg fik at vide af de ansatte, at de havde været glade for at have mig. At jeg havde været dygtig, nysgerrig og havde haft let ved at falde til – og at jeg var velkommen tilbage. Måske var det kagen, der gjorde det. Men det tror jeg faktisk ikke.

Men nu har jeg altså sommerferie. Og det er fandeme også fedt. I to måneder, sgu! På lørdag rejser vi 14 dage til Toscana. En ferie, som vi bestilte for mere end et halvt år siden og som jeg glæder mig usigeligt til. Og så leger vi forstadsfolk i min mors hus, som vi låner, i resten af August.

Thor er på arbejde. Ungerne sover. I morgen har Sia afslutning i 0. klasse og Elliot på sin stue, inden han efter sommerferien rykker ned i førskolegruppen. Afslutninger og nye begyndelser. For os alle sammen. Thor er færdig med sin “barsel”, som han har rocket ved siden af sit studie og sit ganske krævende arbejde. Fuck, han er sej man. Vi er seje. Og vi gjorde det. Nu skal vi nyde sommeren og hinanden og det bliver megadejligt. Jeg har fundet en opskrift på chokolademuffins til Elliots afslutning, udelukkende bestående af ingredienser, som vi faktisk har i køkkenet. Så det vil jeg kaste mig over nu.

Adieu.

6 kommentarer

  • Karen

    Jeg hepper på, du kommer tilbage til psykiatrien! Er man først blevet fanget af det psykiatriske område, så synes jeg, at det er svært at slippe igen 😊
    Hilsen den psykiatriske sygeplejerske

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Det kan jeg godt fornemme! Håber at jeg kan få lov at prøve det endnu mere af i min studietid – eventuelt et andet sted end i distriktpsykiatrien :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Dejligt, at du har haft en god oplevelse i psykiatrien. Jeg kunne selv forestille mig at skulle tilbage, når jeg er færdig om 1 år. På trods af at jeg VIDSTE at psykiatrien ikke var noget for mig. Ikke på grund af patienterne – overhovedet. På grund af den måde, jeg troede at man behandlede dem på – som jeg vidste, at jeg aldrig kunne praktisere. Heldigvis så jeg kun gode, anerkendende, imødekommende ansatte, som jeg synes ydede god sygepleje til patienterne!
    Rigtig god ferie til jer 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene G

    Som en person som er tilknyttet psykiatrien i region hovedstaden, varmer disse indlæg inderligt mit hjerte. Og gør virkelig også indtryk!
    Jeg har selv haft en praktikant med ved nogle af mine samtaler, og selvom det kan være svært at åbne op, så er jeg sikker på du har haft stor betydning for de individer du har mødt. Jeg ville ihvertfald gerne møde dig på min vej!

    Sender dig gode tanker, og ønsker dig god ferie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jasper

    Buon viaggio

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jasper

    Bon viaggio

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Historien om en eksamen