Bittesmå mirakler

Skal børn gå til noget?

img_4291

Sia skulle have været til spejder i dag. Hun havde gennem noget tid udtrykt ønske om at starte – og selvom hun kan finde på at tude over udsigten til en legepladstur og så godt som aldrig har besøgt en skov, så tænkte jeg, at det ville være en fin kontrast til brostensbarndommen.

Så vi undersøgte. Satte os ind i forskellen på at være grøn og blå spejder, meldte barnet til – og hun var afsted første gang for tre uger siden. Og igen for to uger siden. For en uge siden var hun syg – og i dag skulle hun afsted igen.

Det ville hun bare ikke. Virkelig ikke.

Sia er usandsynligt bevidst om hvad hun vil. Hun tvivler ikke et sekund og hun er hamrende svær at nå ind til, når hun har besluttet sig. Det skal sikkert komme hende til gode en dag – men lige nu er det bare en seriøs udfordring. Hun har eksempelvis set sig sur på morgenmad og idræt, hvilket resulterer i diskussioner hver morgen – og hver torsdag.

Og nu ville hun altså ikke til spejder. Ligesom hun ganske hurtigt droppede både ballet, atletik og fodbold. Fandeme nej, tænkte jeg. Gu skulle hun så afsted. Nu var hun meldt til – og hun havde faktisk været ganske begejstret sidst. Og så skulle hun altså også lære, at man ikke bare vælger til og fra. At man giver ting en chance. At alting ikke er sjovt med det samme. Og alt muligt andet.

Pædagogiske Thor tog opgaven på sig. Snakkede med den viljefaste 7-årige. I et roligt, men bestemt tonefald. Og så kom han retur og meddelte mig, at hvis barnet skulle til spejder, så ville det blive med magt. Sådan rent fysisk. Og det skulle det selvfølgelig ikke.

Og jeg var irriteret. Fandt det overordentligt pinligt at skulle skrive til spejderlederen klokken fem minutter i mødetid – og dybt frustrerende, at vi ikke havde formået at overbevise hende om, at hun skulle give det en chance. Fiaskoforældre.

Men måske skal Sia bare ikke gå til noget. Måske er skolen, SFO’en, veninderne og familien nok for hende. Måske har hun ikke plads til mere. Overskud til mere. Måske er hun bare ikke spejdertypen, hvilket hendes mor ved gud heller aldrig har været. Og måske er det okay.

“Jeg bestemmer over mit eget liv!” proklamerede hun, da bølgerne gik højest. Det er jo ikke hele sandheden, så længe hun ikke er myndig – men måske skulle hun alligevel have lov til at bestemme lige her.

Jeg ved det ikke. Skal børn gå til noget?

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

22 kommentarer

  • Caroline

    Måske handler det også om, at finde ud af, HVORFOR hun ikke vil afsted. Har hun bare ikke overskud i dag, er det ikke interessant, eller andet.

    Jeg har gået til 117 forskellige ting som barn. Jeg ville ønske, at min mor stod fast på, at jeg i det mindste skulle fortsætte sæsonen ud!
    Så havde jeg måske fortsat en aktivitet. Det irriterer mig røv meget i dag, at jeg aldrig rigtig blev god til noget. Eller i dag ikke har en skid fritidsinteresser :-D

    Børn skal ikke absolut gå til noget. Og de skal heller ikke med magt tvinges til noget, de virkelig virkelig har det rigtig skidt med at skulle.
    Men når man tilmelder sig noget, nogle har forberedt sig, sat tid af, aktiviteren afhænger af at der kommer nogle deltagere, så må man hanke op og tage sig sammen.
    Det kan man ikke forvente at et barn bare har forståelse for. Men det skal man jo lære dem.
    Man skal altid mærke efter sig selv – jeg melder også afbud, hvis jeg ikke kan rumme, hvad end jeg skal.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Uhhh en af mine kæpheste. Jeg tror ikke ret mange danske børn går til for LIDT i fritiden. Faktisk tror jeg at forældre i deres iver kommer til at sige ja til alt for meget på deres børns vegne – ridning, dans, gymnastik, fosbold osv.Så det ender i stress for både børn og voksne, i stedet for at være en hyggelig udviklende aktivitet. Hjemme hos os har der været max én fritidsinteresse til de kom i 3. klasse – det var mere end rigeligt tillige med skole, SFO og legeaftaler. Nu går de i 4 & 5 klasse, og går til noget 2-3 dage i ugen, men vi har hele tiden øje på at det ikke bliver for meget for dem.
    Det kan vi som de voksne trods alt bedre bedømme.
    Hvad vi dog lægger meget vægt på er at man ikke “bare shopper rundt”. Og det er der to grunde til: den ene er at der jo betales kontingent (til gengæld har vi oplevet flere steder at der er en “gratis” prøveperiode). Den anden er faktisk den vigtigste – det rent socieale i forhold til de andre på holdet og træneren/lederen. Vi har selv trænet fodbold, og det er faktiske enormt svært at skabe holdånd, samarbejde og kammeratskab når der hele tiden ryger børn ud og ind på holdet. Jeg syntes det er enormt vigtigt at børn OGSÅ lærer at tage et hensyn til fællesskabet, selvom det måske ikke lige var i dag man havde lyst til fælleskabet/træningen/kampen. Ved at give efter for det som forældre giber man sådan lidt groft sagt fingeren til resten af flokken, der er mødt op trods regnvejr, spændende TV, manglende lyst, eller café besøg.
    Så ja til at lytte til en eget barns behov, og et rungende ja til at lære sit barn det ansvar der Også ligger i at være en del af en gruppe.
    Kh Sanne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nej de skal ej kun hvis de vil og kan overskue det.
    dog kan man godt aftale på forhånd, at hvis vi melder dig til x så bliver du ved sæsonen ud.
    Da jeg var barn kunne vi afprøve fritidsaktiviteter i ungdomsskolens sommer kurser… 1 uge med fokus på aktiviteten vi havde valgt… det var rigtig godt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Jeg har gået til springgymnastik, sjipning, judo, spejder, basket, ethjulet cykel, dans, kor og sikkert flere ting jeg har glemt lige nu. Mange af tingene gik jeg til et par gange og så stoppede jeg – et par af tingene fangede min interesse i et par år.
    Mine forældre har aldrig presset mig til at gå til noget jeg ikke længere havde lyst til. Mine fritidsinteresser har været MIT valg – og det er jeg virkelig glad for. At være barn handler jo også om at finde interesser som man holder af – og det gør man altså ikke hvis man bliver tvunget til at fortsætte til noget man ikke har lyst til.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Vil lige give et input med…. Jeg er au pair i en dansk/engelsk familie i England og “mine” børn på 5 og 6 år går til 4 forskellige fritidsaktiviteter i løbet af ugen. Det er hjem fra skole, ha en snack, ud af døren igen og afsted til svømning/karate/dans/kinesisk/guitar, hjem igen, aftensmad og i seng. Det er deres uge. Det er sjovt at se forskellen. Jeg er mest til den danske model, men lærer meget uanset hvad.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • www.rikkes-planet.dk

    Nej det skal de ikke, der er rigeligt de skal til hele tiden. Så mine har gået til det, de har haft lyst til. Det betyder at den store nu ikke går til noget. Hun får rigeligt med motion, ved at cykle rundt.
    Den lille går til dans i vinter perioden 1 gang om ugen. Men vi har også haft år, hvor hun ikke har gået til noget.
    Hverdagen er hektisk nok. Og jeg er i mit stille sind glad for, at de ikke går til en sport, hvor der er træning 2 gange i ugen, og kampe i weekenden.
    kh Rikke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Jeg synes som hovedregel at børn har godt af at gå til noget, men det skal jo ikke være for enhver pris. Det er ikke fair for nogen, hverken barn eller frivillig leder at aflevere et grædende barn. Når det så er sagt, så må jeg indrømme at jeg faktisk insisterede på at min søn fortsatte til spejder selvom han i 2-3 måneder sagde at han ikke ville. Det gjorde jeg fordi jeg kender min søn og ved at han har brug for tid til at “varme op” når der kommer nye voksne i hans liv. Og efter de tre måneder var han igen glad for at gå til spejder.
    Jeg vil så også sige, at jeg tror nogle børn bare ikke orker mere i nogle perioder. Især den ældste har også brug for bare at stene, når han kommer hjem fra skole, og det kan jeg altså også godt sætte mig ind i. Jeg drømmer i hvert fald også om den tid, hvor alle 3 unger selv fragter sig til fritidsaktiviteter og jeg dermed lige kan flade ud på sofaen efter arbejder ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Nej selvfølgelig skal de ikke tvinges til at gå til noget. Der er rigtig meget for de små hoveder som de skal forholde sig til i løbet af en dag.
    Men når det så er sagt, hvis man finder det rette, kan det også være et frirum.

    Jeg har selv tre børn (alle drenge). Min ældste startede til fodbold i slutningen af hans børnehavetid. Vi valgte efter et par måneder at stoppe, da han på ingen måde kunne overskue det. Han ville bare slappe af når han kom hjem.
    Han startede til svømning som 5 årig om søndagen. Mange vil mene at det med at gå til noget i weekenden er dumt, for man gider ikke rigtig og hvis man skal noget osv. Men faktum er at barnet ikke er udkørt efter en lang dag i skole og SFO (eller børnehave). Det var noget vores barn i den grad kunne overskue.
    Det var først da han blev 9 at han begyndte til noget i hverdagene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lika

    Måske er det bare ikke spejder, der er lige sagen. Jeg har selv gået til spejder, da jeg var lille. Jeg kom 3-4 gange og udelukkende kun for at spise kage og få saftevand (:D) Jeg havde INGEN interesse i det ellers. Men jeg ville have ønsket, at min mor var gået op i, at jeg gik til noget – et eller andet jeg kunne blive glad for. Min mand har siden han var en lille dreng gået til fodbold og han har SÅ meget glæde af det den dag i dag. Kæft det sammenhold man har gad jeg også godt at have. Jeg savner det meget i mit liv, men hvor går man hen, når man er 33 (tæller lige.. jo, den er god nok) og gerne vil sådan noget? Det er jo ikke bare sådan lige… Så jo, de skal have lov til at at afprøve og bestemme. Men synes I gjorde det rigtige ved at lave hende blive hjemme. I virker sgu ret seje :) Og mon ikke der er andet hun gerne vil prøve til sommer eller efteråret? Og så kan I aftale, at hun giver det 1 sæson chance.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Selvfølgelig skal de ikke gå til noget. Men jeg synes at der skal laves en aftale om at enten går man til dans/spejder/fodbold eller også gør man ikke. Man betaler for en sæson og hver gang er ikke lige sjov, men grundlæggende er de jo glade, når de er afsted… Men måske skal Sia ikke gå til noget endnu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Kære Cecilie
    Først og fremmest så kan jeg så godt sætte mig ind i dit dilemma. Jeg har en datter på 7år, som dig. Hun har da hun bar to gået til gymnastik, som året efter blev udskiftet med dans. Hele sidste år ville hun absolut ikke afsted til dans – en eneste gang. Både hendes far og jeg var af den overbevisning at hun jo dansede på 4. år og garanteret var inde inden periode hvor det bare ikke var helt så sjovt mere. Vi valgte at fortsætte fordi vi mente, at hun skulle lære ikke at opgive noget fordi det bare var kedeligt. Vi tog fejl – sådan helt seriøst. En dag fik hun nok og hun nægtede at tage afsted. Hun græd. Hun kunne ikke forklare hvorfor, men hun havde bare ikke lyst. Vi accepterede – og efter et pr måneder kinh nu hjem fra skole og sagde at hun havde er stort ønske om at gå til svømning. Nu går hun til svømning hver torsdag – og hun ELSKER det. Jeg synes man skal forsøge at lære sine børn at man ikke bare kan stoppe og skifte mellem et hav af ting efter hvad man lige vil den ene dag og ikke den anden – men når det er sagt, så hvorfor skulle man sende dem afsted til noget hvis man kan mærke at de virkelig ikke har lyst? For hvis skyld er det så?
    Min dreng på fire har gået til fodboldt i 4 mdr. Han var så træt når han kom hjem og han fandt aldrig rigtig glæden ved det. Nu går han ikke til noget, han ytre heller ikke ønske om det (endnu) og det er helt okay. Det synes vi i hvert fald.

    Så jeg synes at i gør det helt rigtige med Sia – en dag finder hun (måske) noget der er lige hende og ellers, så er veninder, skole og familiehygge jo heller ikke dårlige ting at bruge sin tid på 😊❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Helt normal 7 årig datter du har. Vi prøvede også forskellige fritfsaktiviteter. Til sidst valgte min datter gymnastik og så aftalte vi at hun tænkte sig om og sagde hun ja så gik hun hele sæsonen. Det virkede 😉Hun gik dog kun den ene sæson og valgte Hip Hop året efter og går nu til det på 9 år.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth

    Tror jeg ville have insisteret på at hun tog afsted denne gang, og hvis hun så fortsat ikke havde lyst, kunne hun få lov at stoppe – men hey jeg er udemærket klar over, at det er anderledes, når man står i det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Jeg forstår dig – for det insisterede jeg jo også på. Men for fanden, det er svært når man står i det – og jeg vil simpelthen ikke fragte et grædende barn afsted og slæbe hende ned i spejderkælderen. Jeg ville bare ønske, at vi havde formået at overtale hende med ord – men når det ikke kan lade sig gøre, vidner det måske også bare om at hun simpelthen ikke kan overkomme ekstrating i sit liv lige nu… Tak for dit input! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Børn skal lære at svømme. Det er min kæphest. Men derefter, så synes jeg bestemt også at de skal have meget stor medindflydelse på om de skal og hvad de skal gå til. Jeg synes, ligesom du, at når først kontingentet er betalt, at så møder man op til sæsonen er slut. Hvis de altså på nogen måde kan overtales til selv at gå ud ad døren. Hvis det skal være med fysisk magt, så må man erkende, at barnet har valgt. Så kunne konsekvensen hos mig være, at man så næste gang man valgte at gå til noget SKULLE gennemføre, selvom man evt. ikke havde lyst. Det er jo også sådan, at børn opdager at tingene bliver vildt sjove, når man bliver lidt bedre til dem og kender de andre. Og det vil jeg helst ikke snyde dem for. Men det er så skitte svært.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Åh ja, det er pissesvært – netop fordi, at man tænker, at de går glip af noget ved ikke at holde i. Men omvendt skal man måske bare anerkende at deres liv og hverdag er så fyldt op af alt muligt andet, at de simpelthen ikke kan overkomme det. Jeg tænker, at konsekvensen bliver, at hun ikke skal starte til noget nyt i lang tid. Tak for dit input! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thea

    Min ældste er knap 7 også. Han går til svømning. Eller dvs. hver torsdag lokker vi ham med en rulle mentos eller et eller andet til efter for at få ham til at hoppe i det skide vand (jep, sådan nogle forældre er vi, haha) Og det er jo ikke fordi han ikke kan lide at være i svømmehallen hvis vi alle 5 er afsted – tværtimod. Men at være storebror til 2, gå i skole, SFO og have venner på besøg det er bare rigeligt for så lille et hoved. Så nu har vi besluttet at det sgu er i orden at han ikke gider gå til svømning. Det må frem for alt være ungen selv der bestemmer når det er i den såkaldte fritid, så tror jeg til gengæld også bare at der lige skal gå en god rum tid før han skal starte til noget nyt. Ikke som straf, men fordi vi som forældre trods alt nogle gange ved bedst, og jeg ved, at han er for blæst en helt almindelig hverdagseftermiddag i januar til andet end ramasjang, lego og aftensmad. Og så måske nikke sin bror en flyveskalle som motion.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Hahaha – flyveskaller kan man vel også gå til :) Ej, dejligt at høre, at det også kan være sådan for andre børn! Tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bestemt ikke. Min snart-7-årige har ganske kort gået til fodbold, men han stoppede, da de gik over til indendørssæson. Fordi hans hoved slet ikke kunne kapere larmen i en gymnastiksal. Han gav det et skud og sad mest på sidelinjen med hænderne for ørerne, og siden har han ikke gået til noget. Det er så rigeligt for ham at både at gå i skole, SFO og have legeaftaler. Han er en lille (stor) perfektionist og gør ingenting halvt, så når han har brugt alle kræfterne i skolen og på at være social, så er der ikke mere tilbage. Så trives han simpelthen bedst med at være hjemme sammen med sin lillebror. Hvis han finder sin store passion en eller anden dag, så skal han selvfølgelig bare afsted, men for nu synes jeg bestemt ikke, det er nødvendigt :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tusind tak for din kommentar, Ditte. Dejligt at høre, at andre børn også har det sådan :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte Jacobi

    NEJ,de skal sgu ej! Og da slet ikke hvis de skal hiiiives ud af døren med larm og ballade. Det skal da være sjovt at gå til en fritidsaktivitet! Og mon ikke der lige pludselig dukker et eller andet op hun kommer til at elske?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bittesmå mirakler