Jeres kærlighedsjulekalender #8

Skilsmissejul som voksen?

image

Jeg skrev engang et indlæg om kærlighed, hvor jeg spurgte om man stadig er skilsmissebarn, når man er blevet voksen.

Det er man i december.

Både mine og Thors forældre er skilt. Vores børn har altså fire sæt bedsteforældre. Som allesammen vil dem helt vildt meget. Og det er i sig selv en gave og helt fantastisk. Men i december kan det godt blive lidt voldsomt.

De første par år holdt vi flere “juleaftener”. Altså flere arrangementer med mad, julegaver og tjuhej. Og juleaften gik det op for mig, at mit ikke-skilsmissebarn havde arvet sine forældres skilsmissejul. Og det ville hverken Thor eller jeg være med til. Vi syntes at det var helt vildt synd, at “magien” gik af selve juleaften. At barnet d. 24. var så mættet af jul og gaver og arrangementer, at den rigtige jul ikke var noget særligt.

Så året efter gik vi i den anden grøft. Vi mødtes med alle vores forældre i løbet af December, fik udvekslet gaver, men ventede med at åbne dem til den 24.

Resultatet blev, at ungerne på ingen måde kunne holde sig vågne til at åbne det kæmpe bjerg af gaver, som stod foran dem. Og det var jo ligeså åndssvagt. Og samtidig syntes jeg, at det var synd at alle bedsteforældrene ikke fik lov til at opleve glæden ved at give og se børnenes begejstring.

Jeg ved ikke om vi er landet på den gyldne mellemvej endnu, for jeg får stadig helt koldsved sidst i november, når bedsteforældreholdet begynder at ville planlægge. Men vi er vist landet der, hvor vi synes at de skal have lov til at give gaver i løbet af december og at børnene skal have lov til at åbne dem. Både fordi der ellers er for mange gaver den fireogtyvende – og fordi jeg synes at julen handler om at give og glædes. Men vi er også landet der, hvor der kun er EN juleaften. De andre arrangementer skal ikke være kopier. Det kan være en frokost eller en portion risengrød, men magien ved julen skal have lov at blomstre på selve dagen.

Jeg er meget interesseret i at høre om jeres erfaringer med at fordele julen! Skriv gerne en kommentar herunder.

Følg gerne bloggen: Via Facebook Via Instagram Via Bloglovin

   

16 kommentarer

  • Charlotte

    Jeg er skilsmissebarn, har været det siden jeg var 10 (er 24 nu). Efter mine forældre blev skilt, aftalte de, at vi skulle holde jul skiftevis ved min mor det ene år, og ved min far det andet år. Så for mig har der altid kun været en juleaften. Vi har altid udvekslet gaverne den 23, og åbnet alle den 24 – også fra den del af familien, som vi ikke har været sammen med på selve aftenen. Efter alle gaverne er åbnet, ringer vi til den anden del af familien, siger tak for gaverne og ønsker Glædelig jul.
    I år skal vi spise, danse om træet og pakke gaver op hos min mor, hvorefter vi alle sammen kører hjem til min far og julehygger med den del af familien. :-)
    Jeg glæder mig til næste år, hvor jeg skal holde jul hos min kæreste og hans familie. De har nemlig nogle helt andre traditioner end i min familie – det bliver spændende at prøve. :-)
    Rigtig glædelig jul til jer. :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Irene

    Min mand og jeg er også skilsmissebørn begge to. Vi har altid holdt jul skiftevis hos min mor og far og den vi ikke var hos den 24. Holdt vi jul hos den 23.
    Efter min mand og jeg begyndte at holde jul sammen har vi holdt jul hos dem på skift. 1 år hos min mor, næste år hos min far og året efter hos hans mor. Hans far har vi aldrig holdt jul med.
    Nu har vi selv 3 børn i samme alder som jeres og har bestemt at vi vil være hjemme. Så må bedsteforældrene komme til os. Gaver hører den 24. Til ikke andre dage. Vi starter tidligt med aftensmaden og så kan børnene godt holde sig vågne. På ær lille Alfred som må i seng inden, men han forstår heller ikke hvad jul er endnu

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna My

    Både min mand og jeg er skilsmissebørn. Og alle vores forældre er gift igen, så vores familie er gigantisk. Og vi har ikke engang startet vores egen endnu.

    Vi holder jul sammen, min mand og jeg. Og så skiftes vi til at holde jul hos hhv. Hans mor og min far. Vi er hos mine bedsteforældre den 23. December, hvor vi pynter juletræ. Min mor holder ikke jul da hun altid arbejder i julen. Vi holder jul i juli i stedet for :)
    Så holder vi nytår hos hans far.
    Vi har proklameret, at næste år holder vi jul hjemme. Alle er velkomne til at deltage, men vi vil gerne holde jul hjemme og skabe vores egne traditioner.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg blev “skilsmisse” barn som voksen og derfor har flere juleaftener som sådan aldrig været på tale. Min kærestes forældre er også skilt og det er i år 4 gang vi holder jul samen og nu har vi været hos alle forældrene.
    Men allerede for tre år siden måtte vi tage den beslutning at skære ned på hvor mange forældre vi ser u juledagene (22 – nytår). For efter et år med et nyt ar remember 24, 25, 26 og 27 så sad vi dwn 28 fuldstændigt udblæst i sofaen og der var ikke sjovt.
    Så nu lover vi ar besøge to forældre hver jul og resten er bonus. Vores datter er så også kun halvandet.

    Gaver har dog aldrig været udvekslet og pakker op når man så hinanden, men de dage det ikke var 24., så har det været over wn kop glőgg eller et frokost. Præcis som hos jer nu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tak for din kommentar! Det bliver nemlig hurtigt lidt udmattende med så mange arrangementer i træk. Vi holder altid den 25. hellig og tager en hel dag i nattøj, hvor ungerne bare kan få lov at slappe af og lege med deres nye ting. Inden det går løs igen den 26.! :blush:

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanya

    Nu er jeg ikke selv skilsmissebarn, kun i julen, vi skiftes til at holde juleaften med henholdsvis mine forældre og min mands forældre, og holder lille juleaften med de andre, så vi har 2 juleaftener, min søsters familie gør det samme og det fungere rigtigt godt for os :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tak for din kommentar! Dejligt at I har fundet en løsning, der fungerer for jer. Måske skal man bare ikke tænke så meget over hvad der er “rigtigt” og forkert… :blush:

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Jeg er skilsmisse barn på 20 år. Jeg har altid holdt juleaften d.23 og d.24 og det er det mest fantastiske. Jeg elsker de to dage der bare handler om familie, hygge og god mad. Så syntes jeg måske også det er lidt fjollet at ligge så meget pres på juleaften at man ikke kan gøre det to dage i træk. Men det er måske også fordi jeg er af den holdning er traditioner er skønne, men hvis man er bange for at bryde dem, så har det altså taget lidt for meget overhånd. Fx for mig, at mene juleaften kun er d.24. Især fordi jeg ikke er kristen, og derved ikke som sådan tillægger d.24 andet værdi end jeg selv giver den. Så det har på ingen måder skadet eller påvirket mig at gøre det lidt ‘anderledes’ – nærmere det modsatte. Mvh :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Kære Mia. Tak for din kommentar. Det var faktisk lidt en øjenåbner, for jeg har jo heller aldrig syntes at det var “forkert” med to juleaftener i træk da jeg selv var barn.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla T

    Nu har jeg ikke selv jul, men er opvokset med bedsteforældre, der var skilt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla T

      Jeg prøver lige igen:
      Nu har jeg ikke selv børn, men er vokset op med bedsteforældre der var skilt og det har egentlig ikke haft den store betydning for, hvordan julen er foregået. I min familie har der altid kun været en juleaften og her er alle gaver blevet åbnet. Hvem vi holder jul med har kørt på skift mellem min mors og fars familie, og som barn synes jeg at det har fungeret. Så har vi måske besøgt mine bedsteforældre i juledagene, men det er aldrig blevet opstillet som en anden juleaften.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tak for din kommentar – interessant at høre fra et “skilsmissebarnebarn”! :blush:

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke E

    Jeg er også skilsmissebarn, men i vores familie er det som regel min søster der holder jul, og så bliver forældre og deres partnere inviteret. Det har aldrig givet nogen problemer. Og jeg tænker, at hvis der er for mange gaver til de små – så fokuserer I måske for meget på gaverne? I stedet for gaver fra alle kunne nogen f.eks. smide nogle penge ind på en konto til børnene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tak for din kommentar! Synes egentlig vi forsøger ikke at gøre gaverne til fokuspunktet (vi giver eksempelvis ungerne relativt små gaver, da de får så meget i forvejen), men der ER bare mange gaver med kæmpefamilier, og det er jo også dejligt at der er så mange, der gerne vil give :blush:

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Julen er hektisk hjemme hos os! Min kæreste og jeg har to børn – en på 7 mdr og en på 2 år. Min kærestes far døde for mange år siden, men jeg er “skilsmisse-voksen”. Den første jul med kune ét barn hed den:
    23. Juleaften med min mor – den eneste rigtige jul for mig er sammen med mor.
    24. Juleaften med min kærestes familie
    25. Julefrokost med hans familie
    26. Jule-aften-frokost med min mors familie
    27. Juleaften med min far

    Fem hektiske dage!

    I år har vi flyttet den 27. til den 19., så alt ikke sker oven i hinanden. Men hektisk er det uanset hvad! Og ALLE har ønsker og holdninger til, hvordan tingene skal være. Heldigvis er hvert andet år indrettet således, at juleaften – den ENESTE juleaften det år – er placeret den 24.

    Julen handler nemlig om at mødes, hygge, glæde sig og gøre noget godt for andre. Vi sørger for at hygge gennem hele december, og så klemmer vi balderne sammen til Marathon fra den 23.-27. Men det er svært at glæde sig lige meget til hver aften/dag.

    (Det gør det ikke bedre, at familien er fordelt over en stor del af Jylland)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Pyha! Dejligt at høre at jeg ikke er den eneste, der finder det lidt marathonagtigt! :grin:

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeres kærlighedsjulekalender #8