Jeg skal ikke være fuldtidsblogger

Skulle vi aldrig have gang i den dér julekalender?

fullsizerender-35

Først og fremmest: tusind milliarder tak med stort T og stort A og stort K for jeres modtagelse af gårsdagens indlæg. Det var et af dem, hvor man lige lukker øjnene og skynder sig at klikke “udgiv” – og så ellers bare sidder og venter på reaktionen. Og den var som altid positiv. Jeg er så pissehamrende taknemmelig for, at I altid er med mig og at I altid bakker op og forstår – og endda får mig til at forstå mig selv endnu bedre. Jeg har fået en sviner i min tid som blogger – og det var fra en, der syntes at jeg var en sur kælling i vores sms’er – og at min mand tydeligvis var bange for mig. Den kunne jeg heldigvis kun grine af – men det er fandeme billigt sluppet. Så, altså – tak, ikk’?

Og så! I morgen er det d. 1. December og det er i sig selv lidt noget lort, når jeg nu har fået den fikse idé, som jeg har. Egentlig er det ikke en fiks idé, men noget, som jeg også gjorde sidste år. Det er bare lidt fikst, at jeg først beslutter det nu.

Sidste år udgav jeg hver dag en af mine læseres kærlighedshistorier – som en slags julekalender. Det var sindssygt populært og jeg elskede selv at læse og udgive historierne. Jeg havde dog ikke tænkt, at jeg ville gøre det samme i år, da jeg ikke følte, at der var plads. Men efter i går og især efter jeres reaktioner, kan jeg mærke, at det ville være en perfekt overgang til “tregodegrunde version 3“, som jeg stadig mangler at definere helt. Det vil være så fedt at få jeres historier på dagsordenen igen – og så var det simpelthen sådan et hyggeligt skud daglig kærlighed i en travl tid, sidste år.

Så – jeg håber, at I vil være med – og at nogle af jer har tid til at nedfælde jeres historie sådan rimelig tjept – og ellers bare i løbet af December. Jeg kan af erfaring sige, at det er enormt rart og nærmest terapeutisk at skrive sin kærlighedshistorie, hvilket mange af bidragyderne også gav udtryk for sidste år.

Historierne behøver ikke nødvendigvis at ende lykkeligt – og I bliver selvfølgelig anonymiserede, hvis I beder om det!

Send din historie til tregodegrunde@gmail.com – så bliver jeg eddermame glad!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

9 kommentarer

  • Yay. Glæder mig til nogle gode historier og juleromantik :D

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Bare lige en totalt off topic kommentar – man kan ikke tilgå bloggens arkiv fra forsiden, fordi reklamen lissom blokerer drop down-menuen. Hilsen en ny læser, som gerne vil walk down memory lane :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      TUSIND tak fordi du siger det – det går jeg straks videre med! Kan jeg eventuelt få dig til at tage et screenshot og sende til på tregodegrunde@gmail.com ? Kun hvis du har tid, selvfølgelig :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne

      Det har sørme allerede løst sig – det var vist fordi, der var en video, som var en del af Tivoli-reklamen, som overtrumfede dropdown-menuen og hele tiden lå ovenpå den. Og man kan jo kun tilgå arkiverne ved at flytte musen direkte ned i menuen i en lige linie hvis det gir mening… Eller måske var det bare min computer :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Perfekt! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Randi

    Kære Cecilie. Først og fremmest stor respekt for din beslutning 😘
    Sidste år sendte jeg min og min mands kærligheds historie, men du udgav den aldrig 😢 Jeg vil lige se om jeg kan finde den på min computer – så vil du måske udgive den i år 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Hej Randi. Det er jeg ked af at høre. Jeg modtog en del og der var nok nogle stykker, der ikke blev udgivet – og nogle af de korte samlede jeg til sidst. Jeg kunne selvfølgelig kigge tilbage i mit arkiv – men omvendt ved jeg jo ikke om folk stadig vil have det ud. Så du må endelig se om du kan finde den igen :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Sikke en skøn idé. 😍 Du kan regne med min og min mands historie i løbet af i dag eller i morgen. Den er ret skæg, hvis jeg selv skal sige det, fordi vores udgaver af historien er SÅ forskellige. 😁

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg skal ikke være fuldtidsblogger