DR-anbefalinger

Sniksnak fra en tåget onsdag

“Mio min mio” er skyld i, at jeg ikke kan huske hvornår jeg sidst har puttet mine store børn. Thor læser den for dem – i skrivende stund og hver aften. Det er deres ting, så jeg sender den lille tykke mod drømmeland og alle er glade.

Det har været en rolig dag. Jeg tog ikke på kontoret i morges, for jeg havde lovet at hjælpe et par timer i den butik, som jeg arbejder lidt i. Så da jeg havde afleveret børn – og bremset min cykel midt på Øster Søgade for at fotografere tågen og den nær forsvunde Sortedamssø – tog jeg hjem. Ryddede lidt op og skrev et blogindlæg om anbefalelsesværdige tv-programmer. Og så gik jeg forbi bageren og købte en kanelsnegl, som jeg ikke kunne betale for. Jeg havde fået mit gamle dankort med – men jeg er åbenbart så fast en kunde i økobiksen, at de tør lade mig skylde dem 14,50…

Til eftermiddag har Sia haft en veninde på besøg – og jeg har med succes fodret fire børn af med mit livs første dahl. En indisk linsesuppe, som smagte helt afsindigt godt. I kan godt forvente en opskrift snarest!

Nu vil jeg smide mig på min sofa og nyde noget af det bedste ved at have børn – roen når de sover! Når jeg altså lige har vist jer det dér tågede foto.

God onsdag aften!

img_2279

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DR-anbefalinger