Ugen der gik #130 (med aftenvagter, drømmekage og en statue i underbukser)

Sønderjylland tur/retur

img_4450 img_4459

For et par måneder siden blev jeg spurgt, om jeg ikke ville tage min familie med til Sønderjylland og besøge noget, jeg ikke anede fandtes – en oplevelsespark!

Jeg tænkte, at der godt nok var langt til Sønderjylland – men jeg tænkte også, at der ikke var så meget at tænke over. Jeg har nemlig skabt mig en familie, der elsker forlystelsesparker og alt, hvad der minder om det. Vores Tivolikort er tyndslidte, vi har været i zoologisk have flere gange, end nogen kan tælle – og vi sukker efter Eksperimentariet. Så ja, lad os prøve noget nyt. Lad os køre til Sønderjylland.

Det blev februar og det blev marts – og det blev den allersidste dag i marts og vi satte alarmen til at vække os klokken 6, så vi kunne smide vores unger ud i bilen klokken syv. Og så satte vi ellers kurs mod det sydligste Danmark. Køreturen var i sig selv en ret fin oplevelse. Børnene sov lidt, legede lidt og skændtes lidt – og vi drak kaffe, hørte Mads og Monopolet og forsikrede bagsædet om, at vi nok skulle nå frem i dag. Og så lod vi os i øvrigt betage af Als, der har de smukkeste kirker, jeg længe har set.

Jeg anede ikke, hvad jeg forventede. En oplevelsespark? Men jeg må bare sige – fuldstændig ærligt og fra bunden af mit hjerte – at jeg var helt og aldeles på røven over hvad der mødte mig. Og det var jeg ikke alene om.

Vi kom frem til en gigantisk park, blev modtaget af det rareste personale og gik ombord i en vandlegeplads. Børnene skød vand ud i en sø og kravlede op i de store rutsjebaner – og så skulle nogen tisse og jeg fik øje på et toiletskilt på den store blå kube ude i søen. Og hold nu lige op! Vi åbnede døren til kuben og trådte ind i et kæmpestort rum med dunkel, blå belysning og dyster, eksotisk musik. Og vi bevægede os op ad en spiralformet rampe og kiggede ned på en lysende jordklode. Og så blev der stille – og pludselig skød en flere meter høj vandsøjle op fra bunden af kuben. Folk holdt vejret i et par sekunder – og begyndte derefter spontant at klappe. Vi stod åbenbart midt i det, der skulle minde om de gejsere, man ellers kun finder i Island.

img_4458

Og nu kan jeg godt mærke, at det her indlæg kan ende med at blive uhyggeligt langt – for jeg har så meget, jeg gerne vil fortælle – og jeg må forsøge at fatte mig i nogenlunde korthed.

Vi spiste frokost i “Big Bang Buffet”, spillede på lydbølger, legede ninjaer i laserlys og testede spejlneuroner i det smukkeste gamle hus i hjørnet af parken. Og vi løb om kap i store hamsterhjul og jeg fik min Segwaydebut. Og vi så en film om solsystemet i en lille udgave af hovedstadens Planetarium – og vi spiste verdens koldeste is i den fine drivhuslignende café “Biotope”. Og så bevægede Sia og Thor sig op i en gigantisk forhindringsbane hævet over jorden og i to plan. Og vi legede med VR-briller og sluttede dagen af i det nye, store “Ball Factory”, hvor voksne til højre og venstre gik i barndom og hjalp deres børn med at skyde med de tusindevis af bolde, der befandt sig over alt. Og da solen skinnede boltrede vi os i de udendørs aktiviteter og da det småregnede søgte vi ind.

Og vi blev i parken til de smed os ud – og vi nåede ikke engang halvdelen af de ting, man kan nå.

img_4454

img_4455

img_4379

img_4451

img_4453

img_4457

img_4385

Som det givet vis fornemmes, er jeg ovenud begejstret. Jeg har ganske enkelt aldrig oplevet et sted, der har underholdt os alle fem så godt og så længe – samtidig med at det har gjort os klogere. For det er det, Universe kan. Du har det åndssvagt sjovt imens du lærer om solsystemet, energiformer, din hjerne og din verden.

Og så er der personalet. Personalet er et kapitel for sig. Jeg håber ikke, at det handler om, at vi befandt os vest for Storebælt – men i en tid med alt for dårlig service alt for mange steder, var det simpelthen en kæmpefornøjelse at opleve personalet i Universe. De var – hver og en – helt uhørt servicemindede, søde, sjove og rare. Manden, der solgte os is, gav sig tid til at forklare børnene indgående om de forskellige smage (for hvordan smager candyfloss og bubblegum?), fyren på Segwaybanen konstaterede, at jeg var alene og gav sig derfor tid til at give mig en guidet tour rundt gennem forhindringerne – og pigen i den del af Ball Factory, hvor man kunne lave påskekyllinger med limpistoler og glimmer, gav sig tid til at rose ungernes projekter og inspirere dem til andre måder at sætte fjerene på.

Vi er alle fem møghamrende ærgerlige over, at Universe ligger så langt væk, som det gør – men der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi sagtens kunne finde på at gentage succesen og gøre endnu en dagstur ud af det.

Ungerne har i hvert fald allerede spurgt hvornår det bliver…

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

4 kommentarer

  • Kamille

    Er simpelthen så enig med alt du skriver i dette indlæg! Universe er den fedeste park, jeg var der senest for et par år siden, og selv fire teenagere, hvor flere af os nærmede sig voksenalderen, havde en kæmpe fest. Ville sindsygt gerne prøve, at besøge parken med mindre børn, og se hvordan de oplever det hele – kunne forestille mig, at jeres børn synes det var 10x federe end jeg synes! knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Berit

    Der er ikke langt til Sønderjylland fra Svendborg (siger det bare ;)) – Med Bøjden-Fynshav-færgen er der endnu en spændende oplevelse på sådan en tur….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MaikeH

    Hej Cecilie
    Vil du anbefale det til mindre børn også? Eller er det bedre at vente? Mine drenge er 3 og 4,5 år :)
    Vh

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik #130 (med aftenvagter, drømmekage og en statue i underbukser)