Ugen der gik #93 (med et 4-tal, en fødselsdag og en tur til Malmø)

Søvnløs

img_8931

Jeg har aldrig forstået mennesker, der ikke kan sove, hvis de drikker kaffe om aftenen. Jeg kan altid sove. Og nu har jeg så stiftet bekendtskab med min overmand – i form af den espresso martini, jeg indtog for tre timer siden. Jeg syntes nok, at den var stærk, men de må have puttet et eller andet i den. Kahlua gør ikke det her ved folk alene. Jeg er lysvågen. Ejer ikke snerten af træthed. Thor snorker ved siden af mig, imens jeg overvejer at bage pandekager og kigger på sommerhuse til under 500.000. Altså ikke, at vi på nogen måde har 500.000 at købe sommerhus – og ikke, at vi ville købe et sommerhus hvis vi havde 500.000. Der dukkede bare et lillebitte sommerhus op på Facebook – og så tog det ene det andet. Så jeg prøver at regne ud hvor i landet Grævinge, Hemmet og Kirke Hyllinge ligger. Og bliver atter bekræftet i, at min tid som kundekonsulent på Politiken gjorde mig knivskarp i disciplinen postnumre. Jeg er en idiot til dansk geografi, men jeg ved at postnumre med 5 er noget med Fyn, imens 4 er noget med Sydsjælland og 8 er noget med tæt på Aarhus. Det kommer mig irriterende sjældent til gode.

Vi kommer tættere og tættere på midnat. Den vej går det jo. Vi kan heldigvis sove længe i morgen. Børnene er hos deres farmor, hvor vi lod dem blive og overnatte efter en hyggelig middag. Lokkede min svoger og svigerinde med i Kødbyen, hvor vi alle fire indtog hver vores drink – og hvor jeg altså faldt for den dér uhyggeligt opkvikkende koffeinholdige en af slagsen.

I morgen skal vi ud og spise hos min mor, som i øvrigt er hende, jeg hentyder til, når jeg siger at jeg ikke forstår mennesker, der ikke drikker kaffe om aftenen. Vi skal sige farvel til mit barndomshjem. Det bliver fandeme hverken sjovt eller kønt. Alene tanken føles som en knytnæve i maven – og filmen med alle minderne begynder at rulle ukontrolleret for mit indre.

Måske skulle jeg sove. Jeg skulle helt sikkert sove.

Hvis jeg ikke var søvnløs.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

2 kommentarer

  • Christine

    Noget med 8 behøver ikke være Nordjylland :-D Aarhus hedder fx 8000 og 8800 er Viborg, som jeg også tænker ville være ked af at blive kaldt Nordjylland ;-D Aalborg hedder 9000, så måske noget med 9 er Nordjylland ;-)? Anyways, jeg håber du faldte i søvn og rigtig god fornøjelse med at sige hej hej til barndomshjemmet imorgen:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Haha – ok, jeg troede at jeg havde så godt styr på det at jeg ikke behøvede at tjekke 🙄 Den er rettet nu – tak! 😂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik #93 (med et 4-tal, en fødselsdag og en tur til Malmø)