TAK

Som sendt fra himlen

image

Måske kan I huske, at jeg for tre ugers tid siden var ganske frustreret, da vi havde fået stjålet vores Christianiacykel. Nogle forbandede tyve havde snuppet den om natten – få timer efter at vi havde betalt en mindre formue for at få den repareret.

Det var en decideret krise, da vores ladcykel er vores bil – og da sådan nogle står i forfærdeligt mange penge.

Det var en lortedag.

Indtil jeg fik en sms. Om aftenen. Fra min fars kone, som gerne ville hjælpe os med at købe en ny. Altså en spritny. Som sendt fra fucking himlen!!

Vi følte at vi havde vundet i Lotto og jeg tudede af glæde. Og så bestilte vi en ny. Fra smedien på Christiania. Og de ringede i formiddags. Fra smedien på Christiania. Og sagde, at vores cykel var klar.

Halleluja! Jeg skyndte mig at hente Elliot og sammen tog vi bus og metro mod Amager, hvor vi mødte Thor. Vi gik mod Christiania – et sted, som jeg ikke har aflagt et besøg siden en folkeskoletur i tidernes morgen. Det er sgu et ganske fascinerende lille samfund – men jeg bryder mig ærligt talt ikke ret meget om at være der. Det er simpelthen for mystisk at se en pæn, socialrådgiverlignende kvinde i 50’erne, sidde og ryge en kæmpe joint. Og alle de løse hunde, der drøner rundt imellem benene på folk. Jeg hader, at jeg ikke elsker det – men det gør jeg bare ikke. Thor virkede derimod foruroligende hjemmevant og måtte erkende, at han vist havde spenderet en del timer derude i sine teenageår…

Og vi fik vores cykel og vi investerede i et monster af en kædelås. Og kørte hjem over den nye cykelbro i solskin. Og trillede vores nye baby om i gården, hvor den fremover vil stå og gemme sig fra onde tyveknægte.

Hurra for fanden – især for verdens mest gavmilde bedsteforældre!

   

6 kommentarer

  • Shit, hvor fantastisk.
    Vores Christiania-cykel er også vores bil – ved fandeme ikke hvad vi skulle gøre uden.
    Er sikker på at der er et særligt sted i helvede til folk der stjæler cykler – og der er helt sikkert ekstra varmt for dem der stjæler Christiania-cykler.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      SÅ fantastisk! Og ja, jeg tror sgu også at der er ufatteligt hedt dér, hvor de ryger hen…!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • En cykel er også fuldstændig uundværlig i min hverdag, og for et år siden, hvor min brød sammen da jeg var på SU, var min far også en redningsmand – på 2 døgn, havde manden gennemtrawlet Den Blå Avis, skaffet en ubrugt damecykel, fra en ældre dame i området, hentet og bragt den til min dør. Og han ville ikke have en rød reje. Det er sgu kærlighed, der rammer et tørt sted. For det er jo ikke sådan, man vil økonomisk reddes, når man er voksen, men når det gælder noget så essensielt og akut-behovsagtigt, som en cykel, er man evigt taknemmlig. Så må man skylde hjemmebag til kaffen og en græsslåning i tak.
    Hurra for løsningen og den nye vogn, hun er guld værd (:

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Jeg har også en og har været skrækslagen for at vågne op til en tom plads hvor min Øko bil havde stået. Jeg har invisteret i den tykkeste lås fra Abus. Et godt råd er at kæden ikke ligger på jorden når cyklen er låst. På den måde har tyven ikke noget skæreunderlag og det gør låsen endnu sværre at bryde op. Og jeg låser altid min igennem det lille trekantede hul der er i stellet.
    Jeg har sidenhen læst at en foldelås i granit skulle være noget nær umulig at bryde op.
    Et andet tip er også at gøre den tilpas grim (charmerende grim) ikke pæn og nuttet. Og ikke mindst personlig gør den. Så det ikke er en ordinary bike.
    Vores sorte kaleche blev stjålet på et tidspunkt. Så vi købte en rød og malede sorte pletter på den. Vores cykel er grøn, så det blev til Mariehøne cyklen blandt vennerne i børnehaven når jeg hentede mine unger ;0))
    Krydser fingre for i får lov at beholde den forevigt.

    Kram fra Mille

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Haha – mariehønecyklen er fantastisk! Og ja, har godt hørt at det er smart at personliggøre den – og den gamle malede vi også ungernes navne på. Men jeg nænner simpelthen ikke at tegne på vores spritnye cremefarvede kasse – så jeg håber at vores kæmpelås er nok. Tak for tip ift at den ikke skal røre jorden! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TAK