Ugen der gik #97 (med Kina, Hong Kong og hjemve)

Sommerhuslykke

img_9943

Vi er taget i sommerhus. Jeg har slået mig ned på terrassen med udsigt over marken, en lakrids i kæften og fødderne oppe. De store bygger en “forlystelse” af et havebord, nogle grene og en ketcher. Den lille sover i sin klapvogn i et hjørne af haven – og jeg har min mand mistænkt for at følge hans eksempel på sofaen. Min mor og stedfar er i Netto.

Når børnene ikke diskuterer udformningen af ovennævnte forlystelse, er her ro. Fuldkommen ro. Fuldstændigt stille. Og det er fantastisk. En eller anden dag flytter jeg altså på landet. Jeg siger det bare.

Vi kørte herned i går morges. Vores jetlagramte børn vågnede mellem kvart over fire og seks – så vi var tidligt afsted. Dagen gik med gåture, blomsterpluk, træfældning, havbadning, stegt flæsk med persillesovs – og aperol på terrassen, da børnene var lagt. Asien var fantastisk – men det er Danmark eddermame også.

I aften kører Thor hjem. Han skal møde på skolen i morgen, hvor han skal igang med at udforme sit livs første læreplan, inden hans debut som dansk- og klasselærer i næste uge. Han vender tilbage fredag eftermiddag, og så bliver vi til søndag. Mandag starter hverdagen for ungerne med henholdsvis vuggestue og SFO. Og mig? Jeg skal drikke kaffe, slappe af, læse op på noget onkologi og øve cykelryten til Herlev, som kalder på mig i slutningen af måneden.

Livet er rart. Og nu er ungernes forlystelsesdiskussion blevet til en reel konflikt, som jeg vil forsøge at rumme og hjælpe dem igennem. Næ, vent – den fiksede de sgu selv!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik #97 (med Kina, Hong Kong og hjemve)