Ventetidstanker

Sort samvittighed

Jeg er så ked af det og måske er det underligt, at dele den her historie med hele internettet. Men jeg kan mærke, at det skal ud – og det her sted er blevet min ventil og en slags terapi.

Der er dage i ens moderskab, som man ved, at man aldrig kommer til at glemme. Nogle af gode og dejlige årsager. Jeg ved, at jeg aldrig kommer til at glemme mine børns fødsler, barnedåbsfester, første fødselsdage, første skoledage og så videre. Og så videre. Og så er der dage, som man ved, at man aldrig kommer til at glemme – af helt andre og mindre sjove årsager. Jeg ved, at jeg aldrig kommer til at glemme den dag Sia brækkede sin arm som halvandet årig eller dengang Elliot faldt flere meter ned fra et legestativ – og blev kørt på traumecentret med udrykning. Og så ved jeg, at jeg aldrig kommer til at glemme i går. I går, hvor Hugo pådrog sig en 2. grads forbrænding.

Det er jo en af de dér ting, man altid har frygtet skulle ske. Så man har passet på. Stillet gryderne på de bagerste blus og lært dem, at ovnen er varm og at levende lys er pissefarlige. Og så skete det alligevel og jeg kunne dø af dårlig samvittighed.

Jeg var ved at lave aftensmad. Jeg havde nogle kartofler og noget kylling i et fad i ovnen og det duftede i hele hytten. Hugo stod og hyggede sig med et eller andet på en skammel – ved siden af ovnen. Og pludselig er tiden løbet fra mig og jeg skal have fadet ud og jeg går over og åbner den 210 grader varme ovn. Og i samme nu, snubler Hugo ned ad skamlen og lander med armen ovenpå indersiden af den nu åbne glaslåge. Jeg får flået ham væk på ingen tid – men det gik alligevel ikke hurtigt nok. Det kunne nok umuligt gå hurtigt nok. Tænder den kolde hane og holder hele hans arm ind under det rindende vand imens tårerne sprøjter og han skriger. Jeg kan se, at et tyndt lag af noget af huden ligesom er krøllet af og hænger. Thor kommer til og spørger i forskrækkelse hvordan det kunne ske. Og jeg hyler at det ikke er min skyld. At han ikke må sige, at det er min skyld. Og så tager han ham ud i brusekabinen, hvor de skyller videre imens jeg hænger i en 30 minutters lang kø til 1813.

Vi fik besked på at skylle videre og pakke hans arm ind i våde klæder i nogle timer endnu – og at møde på skadestuen kl. 22. Hugo faldt i søvn i mine arme i sofaen – og klokken kvart i ti kom min mor og hentede os og kørte mod Bispebjerg. Efter lidt ventetid kom en sygeplejerske, som jeg straks genkendte fra gymnasiet og som jeg øjeblikkeligt følte mig fuldstændig tryg ved. Hun hev os ind på en stue og der kom en læge og sagde, at det ville komme til at blive så fint på sigt – og at der skulle lægges en forbinding. Sygeplejersken fandt en saks frem og prikkede hul i de største blærer og så nulrede hun den døde hud af imens Hugo tudbrølede og messede “nej nej nej”. Han blev ved imens forbindingen blev lagt – og så blev vi sendt hjem med noget smertestillende og et snøftende barn med armen bundet godt ind.

Han sov hurtigt, da vi kom hjem. Det gjorde jeg ikke. Jeg var så sindssygt ked af det, der var sket. Jeg var så sindssygt ked af, at mit barn havde været så sindssygt ked af det. Og i dag er han fuldstændig upåvirket og jeg ved godt, at det værste er overstået – og jeg ved også næsten godt, at det bare var sort uheld, at han falder lige dér. Men tænk hvis jeg bare ikke opdagede, at jeg fik skubbet ham i min iver efter at undgå tør kylling og brændte kartofler. Tænk hvis jeg havde tænkt, at det ikke var skidesmart at lade en tumling opholde sig ved siden af en brændvarm ovn. Tænk hvis det kunne være undgået.

Undskyld.

6613a5fb-7885-49ec-84c6-7a1c4986905d

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

11 kommentarer

  • Puhhh lille mand da og kæreste mor! Kram herfra! ❤ jeg kan kun alt for godt sætte mig ind i situationen – da min ældste var 2,5 år, hev han en skål kogende kartoffelvand ned over sig, som jeg havde taget fra til sovs… Det var ned ad brystet på ham og jeg fik ham under bruseren mens han skreg! Da jeg tog trøjen af ham fulgte huden med af og vi var gennem vagtlægen før vi kunne komme på skadestuen… Der kom han under bruseren liggende på en plade og pakket ind i folie og lægen sagde surt, hvorfor vi dog var kommet derud, det skulle vi jo have klaret derhjemme… Vi var derude i 3 timer med en lille udmattet dreng som skiftevis døsede hen og skreg fordi temperaturen på vandet skiftede! Det var den værste aften i mit liv! Da vi endelig forsøgte at stoppe med bruseren faldt han så dybt i søvn at han hverken vågnede ved forbinding, tur hjem i bil eller da han blev puttet i vores seng… I dag er han 6 år og har ingen ar overhovedet – mit moderhjerte fik dog et for altid 💔

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Cecilie. Jeg ved lige nøjagtig hvordan du har det. For 29 ½ år siden sad min lille søn på et halvt år i sin TripTrap stol. Jeg satte en tekande med en farvestrålende tehætte over på bordet. Normalt ville den stå langt væk fra små hænder, men denne dag blev jeg distraheret og fik den sat, så han kunne nå frem og rykke i den spændende tehætte syet som en glad fugl. Dette betød en forbrænding på låret. Jeg følte mig som verdens værste mor, jeg skulle jo beskytte ham, ikke skade ham.
    For knap 12 år siden skrev jeg et brev til min mands niece, som havde været ved at koge vand til modermælkserstatning og kommet det i en termoflaske. Termoflasken vælter og sender kogende vand hen på hendes lille pige, der sidder i en babylift, med forbrænding og indlæggelse til følge. Jeg fortalte hende min historie for netop at sige, at det sker, selv for den bedste mor. Og som flere skriver, vores børn slap uden ar, men når vi hører din historie, så husker vi den følelse vi havde, og har lyst til at give dig et kram og sige: du er en god mor, tvivl aldrig på det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Jeg sidder med tårer i øjnene, for jeg kan virkelig godt sætte mig ind i din følelse. Selvom det var et uheld og det ikke var din skyld! Du får et stort virtuelt kram fra mig :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årh, av av altså <3 Men man kommer ikke gennem livet uden knubs, og man kan ikke pakke nogle ind i vat. Håber samvittigheden letter, for hvor livet leves, er man i risikozonen lige meget hvad – men det forhindre sikkert ikke et moderhjerte i at bløde, når den slags sker. God bedring <3 (:

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Åh lille mus, og stakkels dig. Kan godt forstå du er ked af det, det ville jeg også være. Men det var et uheld, det sker, desværre🙁 Håber dagen idag bliver bedre 🌸

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Åh knus til dig. Det var uheld og bestemt ikke din skyld! ❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rutsje

    ♡♡♡

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Åhhh hvor jeg kender følelsen! For ca 1 år siden stilte jeg en stempelkande der ikke var trykket ned på vores havebord og gik ind for at hente kopper. Imens beslutter min 3 år gamle datter sig for at kravle op på bordet og trykke stemplet i bund! Det stod ud med kogende vand i hovedet på hende. Hun fik også 2. Grads forbrænding, og jeg havde sort samvittighed. Vi troede at jeg havde mærket hende i ansigtet for livet:-( Heldig vis var hun helt fin igen efter nogle måneder!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Årh kære Cecilie!!! Det var et uheld, og du kunne på ingen måde, have gjort noget anderledes. Du handlede så fint i situationen. Men jeg kender udmærket følelsen. Man føler sig sååååå skyldig og magtesløs. Stort kram fra en mor til en anden

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Stort kram til dig…
    jeg ved hvordan du har det! Så havde jeg det også da min halvanden årige, som i dag er 5 klaskede hånden på en varm kogeplade efter jeg havde lavet havregrød… det skal nok blive fint igen det gjorde hånden her. Kram og det er jo noget som kan ske for selv den bedste

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Føler med dig og lille Hugo❤️❤️❤️❤️ Det var sort uheld! Og heldigvis gik ikke værre! Kæmpe tørstende virtuelt knus

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ventetidstanker