Tillykke Thor - og vores historie

Status på ferielivet – og den dejligste fødselsdag

image

Her går det godt. Selvfølgelig går det godt, når det eneste man skal bekymre sig om er hvornår man skal have den næste is, om man skal spise aftensmad på den ene eller den anden restaurant – og om wifi’et også virker ved dén liggestol. Hold op, det er dejligt. Og virkelig tiltrængt efter et par hårde måneder. Vi kommer aldrig hjem!

Thor fyldte 28 i går – og for en mand, der altid har troet at han var lidt italiensk – så var der jo ikke et bedre sted at fejre det! Han blev vækket tidligt med morgenbord, gaver og en terrasse pyntet med balloner, danske og italienske flag. Og servietter med superhelten Thor, som Elliot havde valgt.

image

image

Da vi havde spist kørte han til Pisa for at hente min mor og min lillebror, som er hernede i fem dage. Og tog dem med tilbage til poolen.

Efter frokosten fik vi sneget os ned til poolen uden børn, imens Hugo sov til middag og vores mødre holdt opsyn med de andre. Vi delte en øl og lukkede øjnene. Ikke noget dumt koncept at hive bedstemødre med på charter!

image

Om eftermiddagen kaprede vi nogle pladser ved den nærliggende bar, hvor vi så Italien sende Spanien ud af EM i ottendedelsfinalen. Hold kæft, der var fed stemning – og vi har allerede aftalt at Hugo må blive puttet i klapvogne og at de store må være længe oppe på lørdag, hvor italienerne forhåbentlig sender Tyskland hjem i kvartfinalen – klokken 21.

image

image

Da vi havde puttet børn og spist ost og drukket rødvin på terrassen, tog Thor og jeg tilbage til baren, hvor vi så anden halvleg af Island-England imens vi spiste nutella-crepe og drak gin/tonic. Og slentrede forbi markedspladsen hvor jeg købte en ret fin top, som jeg ikke aner om jeg kan passe – men om ikke andet vil det være en fin kjole til Sia.

Hold nu kæft et blærerøvsindlæg – jeg får selv lidt kvalme, så I er lovligt undskyldt! Nu vil jeg smutte tilbage til ferieland – jeg har lige fået selskab af en våd og kold 4-årig, der har besluttet sig for at tage en middagslur ovenpå mig – og det er helt okay!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tillykke Thor - og vores historie