Fødselsberetning - Sia

Status på mit afsavn

Sia og Elliot i New York og alt for langt væk

Sia og Elliot i New York og alt for langt væk

Når jeg vågner i morgen tidlig, så er det en uge siden jeg sagde farvel til mine store unger – og forsøgte at skjule, hvor ked af det jeg egentlig var. Da døren var smækket, begyndte jeg at tude og måtte søge trøst hos min intetanende lille tykke baby.

Om tre dage ser jeg dem igen. Og det bliver fantastisk! Jeg savner dem helt sindssygt meget. Jeg havde sagt til mig selv, at tiden ville flyve afsted, men det gør den overhovedet ikke. Den snegler sig afsted imens jeg prøver at lade være med, at tænke for meget på dem. For det gør afsindigt ondt.

Jeg ved godt, at ni dage ikke er en evighed og at adskillelse er et vilkår for mange forældre. Men det føles helt forkert, at vores lille familie er splittet op i så mange dage – og når jeg ser mine unger på Skypeskærmen, så river og flår det i mig og jeg har bare lyst til at kramme, knuse, kysse og indsnuse dem.

Lad det nu bare blive fredag!

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fødselsberetning - Sia