sms'er fra et ægteskab #12

Status på ny hverdag – i punktform

image

Den første uge af vores nye hverdag er gået. Hurtigt og langsomt på en og samme tid – og her er en status:

  • Hugo har haft det samme sæt tøj på i fem dage.
  • Jeg har formået at smørre madpakke 1 ud af 5 dage. Og glemt den.
  • Jeg aner ikke hvad der er i vores køleskab.
  • Thor har haft Hugo mere ude af lejligheden på en uge, end jeg har haft på en hel barsel.
  • Jeg skal læse et uoverskueligt antal sider om psykiatri til næste uges undervisning.
  • Men det er sindssygt spændende. Psykiatrien har vundet mig. Virkelig.
  • Hugo har klappet for første gang. Uden hende, der havde trænet det med ham i en måned. Mig.
  • Jeg har cyklet tre ud af fem dage. Også i regnvejr.
  • Man må ikke cykle igennem Kongens Have.
  • Der er vagter i Kongens Have, som holder øje med om man cykler i Kongens Have.
  • Der ligger en Bones på Amager. Rimelig pinligt, at jeg kaldte det et jysk fænomen da vi var i Lalandia. Til ekspedienten.
  • Sia synes at det er sejt at blive afleveret som en af de første. Gudskelov.
  • Sia er blevet for stor til at kysse sin mor farvel og til at vinke i vinduet. Åbenbart.
  • Jeg skal lade være med at spise Digestive og drikke varm kakao på praktikstedet. Ellers skal jeg cykle 5 ud af 5 dage.
  • Jeg kan lige præcis holde mig vågen til at se Paradise, selvom min alarm ringer næste morgen. Heldigvis.
  • Alt er godt.
  • Virkelig godt.
   

5 kommentarer

  • […] læste et indlæg hos en af mine favorit bloggere Cecilie fra TreGodeGrunde.dk, hvor hun fortalte at hendes mand har […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sine

    Hej 😊
    Jeg nyder at læse din blog.
    Jeg er MEGET stor fan af du nu er i psykiatrien.
    Jeg har selv været en del af psyk sytemet
    I 12 år.
    Dog som patient.
    Jeg bliver afsluttet af distriktpsyv

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Min mand var på barsel med vores søn de sidste 3 uger inden dagplejestart og kom også meget mere ud end jeg gjorde. Er det nemmere for mændene eller bliver man bare ALT for magelig og huleboer på barsel?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lyder skidegodt; godt der digestive hvis man glemmer madpakken :D Elskede også min psykiatripraktik frem for de andre.
    .

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fra én, der er en uge LIGE efter dig. Var dette det BEDSTE indlæg jeg kunne læse. BEDSTE! Tak for at være lige dele skide sjov, skide sød og skide ærlig:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

sms'er fra et ægteskab #12