Ugen der gik #17 (med shopping, hverdagshygge og kamerahold)

Svar på tiltale #1 (om barsel)

image

I torsdags bad jeg jer om, at stille mig nogle spørgsmål. Jeg bad jer også om at deltage i en afstemning om, hvorvidt jeg skulle besvare spørgsmålene i en video eller med tekst.

Tekst vandt. Og jeg fik en masse virkelig gode spørgsmål. Tak for det (og stil mig endelig nogle flere, hvis du har noget på hjerte)!

I stedet for bare at skøjte igennem alle spørgsmålene i et enkelt indlæg, har jeg tænkt mig at svare hen ad vejen. I nogle indlæg vil jeg svare på flere spørgsmål. Andre spørgsmål vil jeg bruge et helt indlæg på at besvare, hvis der er nok “kød på”.

Det er tilfældet med det spørgsmål, som jeg vil besvare i dette indlæg:

Hej Cecilie

Med tre børn må du ha’ en masse erfaring, ikke kun de små søde mennesker, men også med det dersens barsel. Og det er faktisk det, jeg gerne vil høre din mening om. Hvordan ser en dag på barsel ud? Hvordan så din første barsel ud sammenlignet med din barsel nu? Hvad prioriterer du fra og til? Jeg et selv halvt igennem min første barsel, og jeg som troede, jeg ville kede mig. Tværtimod synes jeg faktisk, at jeg nærmest kan have travlt, når jeg løber med barnevognen foran mig til den ene kaffeaftale,mødregruppe date, baby rytmik- aftale efter den anden udover selvfølgelig at holde min baby i live ;-) Luksusproblem I know, men kan ligesom fornemme, at jeg ikke er den eneste, der har det sådan. Måske du selv kan genkende det!? Og er blevet bedre til ikke at sige ja til alt?

Billedet ovenfor tog jeg for en time siden, da jeg havde puttet Hugo i barnevognen og trillet den ud i cykelskuret i vores gård. Og det billede beskriver egentlig meget godt min tredje barsel. Ikke særligt actionpacked!

Under min første barsel var der ikke grænser for mine ambitioner. Jeg skulle gå i mødregruppe. Jeg skulle have Sia til tumlastik (ja, det er et ord!). Jeg skulle tabe de overflødige kilo på nul komma fem (mødte op til mor/baby-fitness den selvsamme dag, som min læge havde givet mig grønt lys til at gå i gang med at træne). Og jeg var på nippet til at fælde en tåre, da jeg ikke fik en plads på det eftertragtede babysvømningshold i den lokale svømmehal. Se mig! Jeg er godt nok den yngste mor på Østebro, men jeg har eddermame styr på det!

Jeg havde fuld fart på. Og jeg nød det overhovedet ikke! Det, jeg i virkeligheden havde lyst til at lave, var ingenting. Eller i hvert fald meget mindre end jeg lavede. Jeg havde lyst til at slappe af sammen med min baby. At give hende ro og tid til at skabe så meget rytme, som en baby kan skabe.

Så i min anden barsel blev ambitionerne sænket. Mødregruppen blev aldrig rigtig til noget, da min sundhedsplejerske ville forsøge at sammensætte unge andengangsfødende (en meget sjælden race på indre Østebro…). Elliot blev meldt til rytmik, men jeg droppede fitnesscentret og det hurtige vægttab. Jeg hentede Sia i vuggestuen inden klokken blev 14 hver dag. Min barsel blev på mine børns præmisser. Og måske glemte jeg mig selv en lille smule.

Denne gang – i min tredje og nok sidste barsel – synes jeg, at jeg har fundet den gyldne mellemvej. Det foregår i høj grad på Hugos præmisser, men jeg husker også mig selv. Vi går ikke til noget som helst. Hverken svømning, fitness eller rytmik. Mødregruppen droppede jeg hurtigt, da der opstod fnidder, som jeg ganske enkelt ikke havde overskud til at spilde hverken energi eller tid på. De fleste dage laver vi ikke ret meget. Thor afleverer typisk Sia i skolen og tager derefter selv enten i skole eller på arbejde. Jeg afleverer Elliot i børnehaven på den anden side af gaden med Hugo på armen. Vi kommer hjem og leger lidt inden det er tid til den første lur. Når barnet sover, får jeg min morgenkaffe og slapper af i min sofa. Med Go’ morgen Danmark eller min blog – eller en kombination heraf som i skrivende stund. Efter et par timer vågner Hugo og får noget frokost. Og så leger vi lidt mere. Måske handler vi endda – og hvis bølgerne går rigtig højt, så rydder vi ovenikøbet lidt op eller folder noget tøj. Og så skal han sove igen. Pludselig er det blevet eftermiddag og enten henter jeg de store – og ellers kommer Thor hjem med dem.

Denne gang elsker jeg at være på barsel. Jeg stor-nyder det! For sandheden er, at jeg ikke er særligt god til at overskue at gøre alt muligt med sådan en baby. Jeg synes ærligt talt, at det er ret besværligt at have ham med på café eller i Magasin. Og jeg kan blive helt stresset ved tanken om at tilmelde ham et rytmikhold, som sandsynligvis ligger på et tidspunkt, hvor han egentlig helst vil sove. Jeg vil hellere give ham lov til at sove så længe han har brug for i vores stille gård, end jeg vil hive en træt baby med til sangleg. En sangleg som, lad os være ærlige, nok alligevel er mere for min skyld end for Hugos. Jo jo, han ville sikkert synes at det var ganske hyggeligt at danse rundt med 10 andre babyer til lyden af en overgearet musikpædagogs sangstemme. Men hvis han helt selv skulle vælge, er jeg ret overbevist om, at han helst bare ville have lov til at sove i sin egen gård, spise i sit eget hjem og lege med sit eget legetøj.

Så ja, jeg har lært hvordan en barsel fungerer bedst for mig. Tredje gang er åbenbart lykkens gang. Hvad er dine erfaringer? Hvordan foretrækker du at bruge din barsel? Kommentér meget gerne herunder!

Følg tre gode grunde: Via Facebook Via Instagram Via Bloglovin

 

   

8 kommentarer

  • Sarah

    Er gravid, dette er vores første barn, så vi er helt grønne på dette område;) Tænkte om du kunne fortælle lidt om hvad dine tanker var inde Sia blev født ang besøg efter fødslen, (hjemme eller sygehuset) hvordan det så var, og om du har lavet det om ved de to andre, hvis i først fik besøg hjemme, hvor lang tid efter og kun af den tætte familie eller?:) Kan ikke finde ud af hvad jeg syntes er bedst. Var det kun dig og Thor der var med til Sia s fødsel?:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidse

      Jeg tænker ikke en ekstra mening kan skade.
      Vi havde kun besøg af vores forældre og søskende og af ca en halv times varighed og det var det besøg der var ca de første fem dage og det var perfekt! Jeg blev overrasket over hvor vildt det kan føles at andre kigger på ens nyfødte barn ;-) Anden gang havde vi mine forældre lidt mere på besøg, men mest for at tage den store en tur på legepladsen og ligende. Så er der rigtig meget ro til st lære det nye familiemedlemmer at kende!
      Jeg ville forbedre mine familie og venner på meget lidt besøg den første uge og hvis du har lyst til mere kan i jo bare inviterer dem!
      God fødsel og barsel

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah

      Dejligt at høre Sidsel:) nej en ekstra mening skader ik;) Så i have ikke besøg af nogle på sygehuset? Tak for det gode råd, syntes det er svært, for havde tænk at hvis vi nu skulle være længe på sygehuset, kunne besøg foregå der, så var det overstået, men tvivler på man har lyst, men mere vil have den tid med sin nye lille familie:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Kære Sarah. Du må undskylde det sene svar! Med Sia tænkte jeg ikke så meget over det. Jeg ville egentlig bare gerne vise hende frem til hele verden. Men det var naturligt nok kun de helt tætte familiemedlemmer og venner, der besøgte os på hospitalet, hvor vi lå et par dage. Med drengene har jeg i højere grad tænkt, at jeg gerne ville have en rolig start og med Hugo bad vi noget af vores familie om at vente til dagen efter, selvom vi kom hjem samme formiddag som jeg havde født. Måske var det også noget andet netop fordi vi kom hjem med det samme. Det er mere naturligt, at et hospitalsbesøg er kort end ved et hjemmebesøg. Og så har der jo også været store søskende at tage hensyn til. Min mor har været med til alle mine fødsler og det har været fantastisk. Vi er et godt “hold”, mig, min mand og min mor. Du kan læse min fødselsberetning fra Sias fødsel her :) Spørg endelig hvis der er mere du vil vide – og rigtig god fødsel og barsel til dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Jeg er i gang med min første barsel, og jeg må da nok sige at vi render ikke nogen steder.
    Mødregruppe siger ikke meget, men har lovet at prøve det for min sundhedsplejerske. Frygter fnidder, og det gider jeg ikke.
    Jeg orker ikke at tage ham med id og shoppe eller på cafetur, for det er han da ligeglad med. Jeg gider ikke sidde på barresso med en sulten baby og skulle lange babs og nutte ud for at fodre mit barn, vil langt hellere give mit barn mad hjemme i sofaen eller sengen, hvor vi plejer. Hjemme er duftende og lydende de samme hver dag og det er det der er bedst for ham.
    Babysvømning kunne da være meget hyggeligt, men det er mest fordi min lille dreng er helt tosset med at være i bad! Jeg siger dig, det er voldsomt festligt! ;)
    Jeg er 22 og min barsel kører i laveste gear, og lur mig om ikke den fortsætter sådan.
    Karina, mor til lille dreng på 2 mdr

    Jeg læser gladeligt med når jeg har tid eller overskriften fanger mig ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    I min første barsel var der også fart på. Jeg syntes, at jeg skulle alt muligt for at være en god mor. Rytmik, mødregruppe, babybio, cafe osv. Jeg var max stresset over alt det, jeg følte jeg skulle, og jeg endte faktisk med at gå helt ned med stress og angst en måned efter, hun var startet i vuggestue, hvilket jeg aldrig havde forestillet mig, kunne ske for mig. Nu er jeg på barsel med mit andet barn, og vi slapper bare helt af herhjemme. Det er nemlig så skønt bare at kunne følge sit barns rytme og, forestiller jeg mig, nok i virkeligheden også det bedste for barnet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hvor er det sjovt at læse det indlæg, din første barsel lyder meget som min, jeg var også meget ung mor på Østerbro og ville meget gerne udstråle overskud i overflod, og brugte al min energi på at være mor. 3 År efter fik vi Phi men vi var samtidig ved at gå fra hinanden (måske som følge af alt for meget focus på forældrerollen og alt for lidt kærestetid) og alt var et følelsesmæssigt kaos som betød at energien ikke gik til børnene. Nu har vi så efter 10 år fået mod til at få et 3. barn, og jeg må indrømme at jeg har glemt lidt hvordan det der barsel er. Jeg tror dit indlæg lige fik opfrisket min hukommelse, ellers var jeg nok sprunget i aktivitetsfællen igen, når jeg nu om to måneder sidder med en baby igen. Mvh. Line

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Dejligt indlæg :) !

    Jeg har (desværre) kun haft mulighed for at være på barsel en enkelt gang. Men søn er nu 8 år og jeg var i den grad “ung mor”. Jeg var 17 år da han kom til verden og jeg havde da ambitioner, men egentlig mere noget ala: Min søn skal være glad, sove godt og selvfølgelig også velplejet (rent tøj og ingen 11-taller).
    Jeg gik i mødregruppe med andre unge mødre, faktisk 13 stk, men vi fandt hurtigt sammen i mindre grupper og min gruppe sås faktisk minimum en gang om ugen. Men det kunne lige så vel være til en middagslur-gåtur, bare sludder hjemme hos en af os, som det kunne være en frokost på jensens bøfhus. Det var dejlig afslappende, og det fungerede på trods af meget forskellige børn og mødre.

    Min barsel var fantastisk, og jeg havde den mest harmoniske dreng :) Jeg kunne ikke have ønsket mig bedre, så når jeg en dag skal være mor for 2. gang, så vil jeg forsøge at køre i samme spor :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik #17 (med shopping, hverdagshygge og kamerahold)