TAK

Da jeg udgav mit indlæg omkring min tvivl i går, bad jeg helt bevidst ikke om råd. Jeg skrev indlægget for at sætte ord på nogle tanker og som en slags terapi for mig selv – og jeg vidste, at hvis der kom en masse kommentarer og gode råd retur, så ville jeg kun blive endnu mere forvirret.

Men så nemt slap jeg ikke. Og gudskelov for det! For det væltede ind med kommentarer – hele aftenen og hele morgenen og formiddagen. Og i starten blev jeg mere forvirret – præcis som jeg havde forudset. Når den ene skrev “spring ud i det”, tænkte jeg “YES” – og når den næste skrev “færdiggør din uddannelse”, tænkte jeg “nå ja…”.

Jeg blev mere og mere forvirret. Indtil jeg pludselig ikke blev forvirret mere. Lige pludselig havde alle jeres gode råd og forskellige vinkler og erfaringer givet mig en klarhed. Og en ro.

Jeg læser videre. Og jeg blogger videre. Jeg kan ikke hoppe fra noget, som jeg faktisk finder en glæde ved – og som giver mig en tryghed og en sikkerhed. Jeg tror på at jeg vil begge dele nok til, at jeg kan kombinere det. Om et halvt år skal jeg et semester i praktik – og der tager jeg muligvis orlov, hvis det føles rigtigt.

Jeg håber, at I bliver hængende imens jeg kombinerer og balancerer – for I er den hovedsagelige årsag til, at det overhovedet er sjovt.

Tak!