Personlige chokoladejulekalendre til verdens bedste bedstemødre

Til mit 21-årige jeg

I 2009 lå der en 21-årig pige og græd i en seng. Hun var dybt forvirret, men sikker på, at hun havde smadret det, som hun lige havde fundet. Hun havde lige fået en kæreste. En kæreste, som fik hende til at føle sig tryg og lykkelig. Og hun var mere forelsket end nogensinde før.

Og nu var hun gravid. Bang! Hun havde taget en test om eftermiddagen – og hun havde fortalt det til ham. Og han sagde, at han gerne ville være far. Men det mente han vel ikke? Han virkede godt nok ret sikker – men kunne en 20-årig fyr være sikker på noget som helst?

Nogle gange kommer jeg til at tænke på den 21-årige pige. Som lå og græd. Sønderknust og rundt på gulvet. Og jeg får sådan lyst til at fortælle hende, at alting nok skal gå. Bede hende om at trække vejret og fortælle hende, at alting bliver okay. At det bliver mere end okay. At det bliver helt fantastisk. At den dreng, der ligger og holder om hende imens hun græder, er hendes mand om et år. Og om to og om tre og om fire og om fem og om seks og om syv. At han faktisk mener hvert eneste ord, han siger. Og at han er det bedste menneske, hun nogensinde vil møde. At hun kommer til at klare hele verden sammen med ham.

Tænk hvis jeg kunne fortælle hende, at de om 7,5 år har tre børn sammen. Jo, sgu! At hun har en lille pige i maven. Den smukkeste lille pige, hun nogensinde har set. At jeg hentede hende i skolen i eftermiddags. Og at hun fylder hun syv lige om lidt. At hun er klog, stædig og afsindigt sjov. Og at hun ligger og sover i en overkøje nu.

Tænk hvis jeg kunne fortælle hende, at hun skulle trække vejret – og at hun ikke har ødelagt en skid. Tænk hvis jeg kunne fortælle hende, at hun lige har truffet det klogeste valg i hendes liv. Hun ville måske ikke tro på mig, men tænk hvis jeg kunne.

Tænk hvis jeg kunne takke hende for at være så pissehamrende modig.

10392010_363552870472_1217468_n

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

12 kommentarer

  • Sara

    Jeg har ingen børn og ingen mand – men kan i høj grad relatere til følelsen af, af alt er bedre nu, end man nogensinde troede det kunne blive. Jeg har aldrig før læst et så kort indlæg, der har rørt mig så dybt. Jeg græd. Tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, så fint indlæg <3
    Tænk hvis man kunne give sit unge jeg gode råd – det kunne man nok have haft brug for.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Wauw – sikke dog et fint indlæg. Smukt skrevet og dejlig genkendeligt. Jeg sender sgu lige et kæmpe kram til mit 21årige jeg, og forsikrer hende om, at ALT bliver godt, når man bare holder fast i de ting, man tror på. Det kunne jeg godt have brugt dengang.
    Tak for at sætte gode tanker i gang, og give en lille tåre i øjenkrogen.
    Dér ramte du lige mig :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg synes simpelthen du skriver SÅ fantastisk, Cecilie! det var vist bare det jeg ville sige <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    Min historie ligner på ingen måde din.. Jeg synes alligevel at det er, det bedste du har skrevet til dato!!! Hvor er det smukt skrevet!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Åh, så fint et indlæg! Og hvor var (er) du skide modig, at satse hele molevitten.

    Hvornår forestillede du dig, at du skulle have børn, aldersmæssigt, inden du blev gravid? Har du altid drømt om at blive ung mor?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Tusind tak! ❤️ Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle være mor så tidligt – men omvendt lå det mig ikke meget fjernt, da min mor selv var ligeå ung, da hun fik mig. Jeg kan sagtens forestille mig, at Thor og jeg ville have fået et barn efter et par år, hvilket jo stadig havde været forholdsvist tidligt :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh kunne man sommetider skrue tiden tilbage og lægge en beroligende hånd på ens yngre jeg. Jeg har praktiseret at skrive breve til mit yngre jeg og det er en ret fed og forløsende øvelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Det var faktisk en rigtig fin oplevelse, ja. Måske skulle jeg skrive flere :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Personlige chokoladejulekalendre til verdens bedste bedstemødre