Ugen der gik #107 (med operationer, overvejelser og det smukkeste farvel)

Tvivl og træthed

Jeg tog en graviditetstest i går. Det er sådan noget, man relativt jævnligt gør, når man er blevet skænket en ekstrem fertilitet – og i øvrigt er hamrende dygtig til at google historier om kvinder, der bliver gravide på trods af velanlagte spiraler. Jeg gør i hvert fald. Men det er alligevel længe siden sidst.

I forgårs flippede jeg ud over smagen af en hindbæris. Ikke den positive måde – men på den lettere hysteriske og yderst barnlige måde. Jeg gik i seng klokken 21:30 samme aften – og i går fandt jeg mig selv siddende ved mit livs første lægefaglige konference, imens jeg undertrykte det ene gab efter det andet – på trods af, at jeg faktisk fandt situationen afsindigt spændende og havde fået usædvanligt mange timers søvn.

Den var bragende negativ. Testen. Og det var godt. Selvom jeg både nåede at fantasere om hjemmefødsler, strækvikler og om ikke at ville have kønnet at vide. Ha. Jeg skal altså styre mig – for vi er på ingen måde gearet til et ekstra barn. Og det tror jeg ærligt talt aldrig, at vi bliver – og det er jeg både glad for og afklaret omkring.

Men hvorfor er jeg så hele tiden træt? Og hvorfor skælder jeg mere ud, end jeg plejer?

Jeg ved det jo godt. Det handler om Bornholm. Som jeg løftede sløret for i sidste uge, går vi i øjeblikket og taler og tænker ret meget over hvor vores liv skal udspille sig, når vi til sommer bliver færdiguddannede. Store dele af os har lyst til at rykke det hele op og skabe noget nyt et helt andet sted. Og vi er meget hurtigt blevet meget konkrete. Bornholm. Solskinsøen, som jeg ikke har sat mine ben på siden en lejrskole i sjette klasse. Hvor man kan få et gigantisk hus for halvanden million. Økonomisk frihed, ro, natur og tid. Jobmuligheder, lokalsamfund og eventyr. Tænk hvis vi gjorde det. Vi har adskillige salgsopstillinger liggende i vores indbakker og vi sender hinanden boligannoncer på skift og kryds og tværs. Fortæller vores familier om det, vi måske kunne finde på – og bliver mødt med anerkendelse, nysgerrighed og en glæde på vores vegne.

Og så får jeg ondt i maven. Tryghedsnarkomanen, der fik hjemve af tre uger i Asien, banker på. Barnet i mig, der flyttede lidt for ofte og som ønsker en lige vej for de børn, jeg selv har lavet, råber op. Og så sidder jeg og kigger på min entusiastiske mand, som vidst nok har brug for at rykke sig – og undertrykker alt det, der skriger stille i mig.

Hvad nu hvis det var nok med en større lejlighed, noget mere lys og nogle flere ture til Falster? Hvor meget i tvivl må man være? Hvor stort må man satse? Har jeg overhovedet forstået, hvad der er på spil?

Vi lukker den lidt. For jeg fik sagt det højt, da manden fik spurgt hvorfor jeg var så sur. Vi trækker i bremsen og spekulerer stille videre hver for sig. Fylder vores dage med gode ting. Som det projekt, jeg har involveret min mor i – og som jeg nu vil begive mig til Gentofte for at tage hul på.

Så må vi se.

image

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

15 kommentarer

  • Laura

    Jeg rykkede fra Østerbro (mit elskede Østerbro, som jeg virkelig savner!) her til Årsdale på Bornholm med mand og vores to drenge…. KOM KOM KOM!!! I skal bare gøre det… Kbh er ikke langt væk, her er så mega flot og folk er så søde!! Børnene får noget helt unikt, og det gør I også <3 Kbh er virkelig ikke langt væk. Min mand arbejder stadig i kbh og jeg tager jævnligt på smuttur til hovedstaden og får mit 'fix' af den by, jeg elsker så højt. JUST DO IT!!! Skriv endelig, hvis jeg kan være behjælpelig i tankestrømmene ;) Kh Laura i Årsdale :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Jeg er selv flyttet (tilbage) til Bornholm og har ikke fortrudt et sekund. Selvom det måske skal med i historien, at jeg flyttede fordi min kæreste boede der og at jeg selv er født og opvokset jer. Friheden, naturen, luften, menneskerne. Kontakt Rune Holm (bare søg på Google, han er den første der kommer frem) han er tilflytterkonsulent og jeg har hørt så meget godt om ham!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Åhhh hvor jeg forstår tryghedsnarkomanen i dig. Jeg er den, måske omvendte dig. Jeg er opvokset på Bornholm og flyttede “over” for at læse men tog hjem med min mand da vi var færdige og jeg har aldrig fortrudt at vi er kommet hjem. Der er aldrig langt til noget, når bare man har bil, her er vand og skov og strand indenfor en kort afstand. Her er fuld af liv om sommeren og roligt og stille om vinteren. Jeg kan ikke sige nok godt om min ø. Men jeg må også indrømme at når alt kommer til alt, så er min ø nok mit sted, ikke mindst på grund af at de mennesker der er vigtigst for mig, også er her.
    Vi ville elske at der kom flere unge familier herover, men shit hvor forstår jeg godt din splittelse. Håber I finder det der er vigtigst for jer.
    Kh en bornholmer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sissal

    Jeg er bypige fra Nørrebro og bor nu på Bornholm med vores 3 børn bum bum! Vi flyttede herover for 2 år siden og eneste kendskab til øen, var en sommerferie 1 år forinden.
    Vi sagde begge vores job op og en smuk sommerdag, landede vi i vores hus i svaneke området.
    Jeg er sygeplejerske på Rønne sygehus og min kæreste er adjunkt på UCC, hvilket vi begge to er glade ved.
    Nu, efter 2 år, er vi stadig glade for vores beslutning og vores familieliv samt dynamik er meget anderledes, end hvad den var da vi boede i Kbh.
    Her i Svaneke-området, hvor vi bor, er der nærmest en freakin’ boom af tilflyttere for tiden, så her er nogle for enhver smag;)

    Ønsker du at høre mere, er du velkommen til at skrive mig en mail:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi flyttede til Fyn fra Nordsjælland og boede i 8 år. Vi købte et hus men vi måtte sande at vi savnede familien specielt da vi blev forældre.

    Vi fandt ud af efter kun 1 1/2 år at vi havde købt hus et helt forkert sted på Fyn.

    Hvis der er noget vi ville have gjort anderledes er det at vi ville lejet noget først. Og ikke bare købe.

    Det ville have sparet os for mange penge, da vi solgte huset med tab og flyttede ind mod Odense.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Hvis du har brug for at høre lidt om fordele og ulemper om Bornholm fra en der (var) tilflytter, så kan du bare skrive. Kh tidligere spiralbaby. Ps. Jeg vil næsten garantere dig, at både du og Thor bliver dagens navn i Bornholms Tidende, hvis I tager springet ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Vil du høre noget sjovt? Efter dit indlæg om jeres tanker om fremtiden har jeg tænkt at jeg ville skrive og spørge: Har I overvejet Bornholm? Jeg bor ikke selv på øen – endnu! Men vi flytter om nogle måneder. Fra Amagerbro til Bornholm. Med tre børn på 7,6 og snart 2. Det har været en stor og angstprovokerende beslutning. For vi har ikke familie eller venner på øen – og vores flytteplaner er heller ikke blevet mødt med begejstring. Flere gange har vi kigget på hinanden, rystet på hovedet og sagt: Hvad fanden har vi sat gang i??! Men vi tager springet, for vi vil noget andet med vores familieliv. Give vores børn natur, ro og tryghed. Give dem muligheden for selv at cykle hen til venner og i skole. Bo billigere så vi ikke behøver at arbejde så meget. Mere tid til familielivet. Prøv evt. at melde dig ind i gruppen Tilflytter Bornholm på facebook (her kan man spørge om alt, lige fra hvor der er en god frisør til hvilke skoler man skal satse på), og tag evt. en snak med tilflytterkonsulenten Rune Holm (Næste stop Bornholm på fb eller flyttilbornholm.dk) Vi har mødtes med ham flere gange, både på øen og her i København, hvor der nogle gange er infomøder for potentielle tilflyttere, det kan jeg anbefale. For os har det nok taget ca. 6-8 måneder fra vi begyndte at tale om Bornholm som mulighed til vi fik sat en dato på flytningen. Det tager tid at tage en så stor beslutning. Så jeg forstår godt at I lige lukker den lidt ned. Mine forslag er kun tænkt som inspiration :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lika

    Vil lige nævne også – at man altid kan (måske der går år… but still) gøre det om. Man kan altid foretage et nyt valg, hvis det første viser sig ikke at være det rigtige. Det er sådan man lærer og jeg er sikker på, at det bliver fantastisk uanset hvad.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lika

    Det bliver aldrig helt nemt at tage sådan en stor beslutning. Jeg skal sammen med min mand også tage en kæmpe beslutning mht. bolig. Og jeg har allerede ondt i maven, fordi det faktisk er ret svært. at beslutte sig that is. Men det er en enestående chance, så jeg ved også godt, at det er dumt dumt dumt ikke at tage den. Alligevel er det svært.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årrrhhhj jeg føler med dig. Vi har skolestart for vores dreng lige om lidt. Vi flyttede fra Kbh til odense for at studere, for 4,5 år siden. Jeg savner Kbh, men umiddelbart er det for dyrt for os at vende hjem foreløbig og vi ville så gerne undgå et skoleskift og og og …. Jeg synes det er mega svært – fordi det der føles rigtigt for mig er måske ikke det rigtige for mine børn. 😩😩😩

    Så hvordan tager man stilling. Jeg ved ihvertfald en ting og det er at jeg har saaaaavnet mit netværk, men nu begynder de at få børn og så skrider de måske alle fra Kbh 😂🙈

    Jeg synes I er mega seje hvis I gør det, omvendt set forstår jeg det slet ikke… 😂😂 Nok fordi I har det jeg tror jeg drømmer om 😁💜 En stor lejlighed i Kbh 🙌
    Gad vide om vores forældre spekulerede lige så meget ?!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lillian Jørgensen

    I 1984 da mine unger var 5 og 6 og nr. 3 var på vej var vi for 2 gang på ferie på Øen i Søen.
    Igennem vores uge i Svaneke stod det pludselig klart at Nørrebro slet slet ikke er det optimale sted at opfostre sine børn.
    Jo vi boede skønt i 220 m2 herskabslejlighed. Men nærheden.lyset og luften. Havet. Trygheden. Jeg har aldrig set mig tilbage og jeg flytter aldrig herfra.
    Her er livet let og ukompliceret eller hvad du gør det til.
    Kom I bare hertil nu er det ovenikøbet blevet trendy 😊
    Er havnet i Nexø hvor drømmehuset står i 4000 om måneden plus det løse self.
    Børnene flyttede selvfølgelig over. Alle skal jo flyve men 1 lille familie har fundet tilbage og stortrives.
    Kender du gruppen tilflytter Bornholm på Facebook.
    Der er venner og gode råd at få😊
    Kom glad der er intet at fortryde😙

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Jeg fik engang et råd der hed sig at man kun fortrød de muligheder man ikke tog da de bød sig.
    Bevares Bornholm er ‘langt væk’, men hvis I søge eventyr er det da værd at prøve.
    Nu tænker du sikkert ‘det er lettere sagt end
    gjort’.
    Men fra en tryghedsnarkoman til en anden, så giver det så meget på den anden side.
    Jeg har altid boet max 20 min med det offentlig fra min familie. Helt bevidst. Og snakken var først at blive og flytte i noget større i Valby.
    Men så kom den, udlængselen, og en mand der er vokset op på landet.
    Vi snakkede også om Bornholm, men vi endte dog med at flytte ned af.
    Og det er den bedste beslutning nogensinde.
    Det var pisse skræmmende. Og flere gange tænkte jeg ‘hvordan skal det dog ikke gå’ mens jeg sad med en nyfødt baby i Valby.
    Men det går og den måde man kommer ned i gear på er uvurderlig. Det er følelsen af at være i sommerhus hver dag.
    Fremmede hilser og kassedamerne kan huske dig.
    Det er ikke kun thai damerne fra ris og nudler som godt kan huske at du er nummer 9 uden peanuts.
    Og ikke mindst den økonomiske frihed. Vi har to biler, jeg er under uddannelse og vi har stadig luft til at leve godt og rejse. Når jeg er færdig er der endnu mere luft til at realisere drømme med.
    Det er den fedeste fornemmelse at bruge penge på at leve i stedet for at bruge penge på at bo.

    Og ja, ellers kan man jo altid komme tilbage.

    Ville ikke blande mig, men bare give dig et heppende tilråb fra en som selv flyttede næsten 80 km væk fra familie og venner.
    For det manglede jeg selv dengang ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Øj spændende muligheder I åbner for jeres familie. Det kan jeg godt forstå kan trætte et hoved.
    Og mht resten vil jeg sige “psst, 4 ud af 8 børn i min mødregruppe med nr 2 barn var undfanget med hormonspiral siddende i moren”!
    I kid you not! Og det var ude i Søborg og real life life ladies. Det var en sjov første runde-fortæl lidt om jer selv. Min var planlagt og vi har brugt kondom ALTID og hvergang i 17 år. Kan ikke tåle p-piller og hormoner

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Martine

    Jeg synes, Bornholm har virkelig meget at byde på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Det bliver aldrig en nem besluting. Men ved hvad man har, men ikke hvad man får. Meen jeg er så meget tilhænger af at man tager chancer. Øv hvor vil jeg fortryde hvis jeg ikke får en masse oplevelser, fordi jeg var bange for det ukendte. Jeg siger go;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik #107 (med operationer, overvejelser og det smukkeste farvel)