Hjemme, glad og dybt forvirret

Tvivl

Jeg gider ikke at skrive det her indlæg. Jeg har mere lyst til at skrive noget om nogle gode restauranter i Barcelona. Eller opskriften på den vegetariske chili con carne, som jeg lige nu er stopmæt af. Eller om de små lykkeglimt, som dagen i dag har indeholdt.

Men det kan jeg ikke, når der er noget andet, der fylder. Jeg kan ikke finde ud af det. Det er for uærligt. For overfladisk.

Det, der fylder, lukkede jeg en smule op for i gårsdagens indlæg. En tvivl. En tvivl, der i disse dage nærmest vokser time for time. Og som gør mig til en tavs og underlig udgave af mig selv. Fordi tankerne vælter rundt på øverste etage. Argumenter for og imod. Følelser og frustrationer.

Jeg er i tvivl omkring min fremtid. Omkring min uddannelse. Jeg kan være færdiguddannet sygeplejerske om halvandet år, hvis jeg vil. Det er lige om lidt og det vil ikke være svært for mig – for jeg er god til det. Jeg kan blive en pissehamrende god sygeplejerske, fordi jeg er god til mennesker. Jeg interesserer mig for mennesker og jeg tør stille dem de svære spørgsmål. Jeg tør røre ved dem og komme tæt på. Tage dem helt ind. Og jeg kan godt lide det. Jeg bekymrer mig om dem og jeg elsker at gøre en forskel for dem.

Jeg er god til det. Og jeg kan virkelig godt lide det. Men brænder jeg for det? Altså sådan virkelig? Som i, at det ville være en katastrofe for mig, hvis jeg aldrig trak i den hvide kittel igen? Det ved jeg ikke. Det tror jeg ikke.

Og så er der bloggen. Skriveriet. Kontorfællesskabet. Chancen. Muligheden og gnisten, der er tændt. Genopdagelsen af det, som jeg også er god til. Og som jeg som ung troede –  ja, var sikker på – skulle blive min levevej. En drøm om at skifte spor – og satse hele butikken. Ikke nødvendigvis på at blogge forevigt, men måske en drøm om at tage en anden uddannelse. Eller at få en fod indenfor et sted. Arbejde mig op. Bevise mit værd.

Brænder jeg for det? Absolut! Altså sådan virkelig? Som i, at det ville være en katastrofe for mig, hvis jeg aldrig skulle skrive igen? Fuldstændig!

Og så kan jeg da godt se, at svaret udefra set ligger lige for. Lige foran mig. Carpe Diem, man! Lev i nuet og tro på dig selv og pis og lort. Alle de dér skide floskler, der hjerner rundt i mit hoved.

Det er bare ikke så skidenemt i virkeligheden. Snart at være 30 og droppe den uddannelse, som man endelig er ved at have i hus – for at kaste sig ud i noget, som man ikke aner, hvor vil tage en hen. Gid man bare var sådan en, der turde. Gid man ikke var sådan en kylling…

14063944_10157386547860473_7183431149030102039_n

   

29 kommentarer

  • Jeg er sgu også en kylling, Cecilie. Der er mange ting jeg hellere vil end at være skolelærer – men jeg er færdig om lidt og jeg hader spildt arbejde. Så nu tager jeg det sidste med.
    Heldigvis er livet langt og skæbnen lever tit sit eget liv. Du kan nå at gøre tusind ting med dit liv. Også med en sygeplejerske uddannelse i rygsækken.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Jeg tror du har valgt hvad du vil, ellers havde du ikke fået en kontorplads i andedammen😀
    Men jeg stemmer i koret der siger både og. Gør nu din uddannelse færdig. Sænk evt ambitionsniveauet men med alle de reformer der er igang kan det være svært at komme igang igen plus den kan som en anden skriver blive adgangsgivende til en ny uddannelse senere.

    Held og lykke hvad du end vælger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I

    Gør din uddannelse færdig – helt klart. Så har du den at falde tilbage på, og jeg tror du vil fortryde hvis du ikke prøvede det. Der er jo ikke nogen der siger at du skal gøre det resten af livet…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    En tanke fra en sygeplejerske. Jeg blev uddannet i 2010. Jeg var en skide god sygeplejestuderende både praktisk og teoretisk. Jeg glædede mig til at komme igang med faget. Nu 6 år efter er jeg færdig. Jeg er så vred og skuffet over vores arbejdsvilkår. Jeg går ofte hjem fra arbejde og er flov over det faglige niveau jeg har leveret. Jeg tror at over 50 % af dem jeg er blevet uddannet med har søgt andre veje. Jeg gør snart det samme. Hvis jeg var dig ville jeg springe fra uddannelsen og lave noget som gør dig glad.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    En tanke fra en sygeplejerske. Jeg blev uddannet i 2010. Jeg var en skide god sygeplejestuderende både praktisk og teoretisk. Jeg glædede mig til at komme igang med faget. Nu 6 år efter er jeg færdig. Jeg er så vred og skuffet over vores arbejdsvilkår. Jeg går ofte hjem fra arbejde og er flov over det faglige niveau jeg har leveret. Jeg tror at over 50 % af dem jeg er blevet uddannet med har søgt andre veje. Jeg gør snart det samme. Jeg fornemme at du har en høj moral og etik og det kan vlre sværy ar

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Go for it, kan du ikke tage orlov fra studiet (hvis man kan det).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Mit råd er at gøre din uddannelse færdig, så du altid er sikker på fast indkomst. Så kan du jo lave alt muligt andet. Men med 3 børn er du jo ret så meget forsørger. Hvis du eller din mand – Gud forbyde det – kommer ud for en ulykke der gør en af jer uarbejdsdygtige, så er I altså på den…. Bloggen kan du køre ved siden af i det omfang du magter. Du kan jo på sigt også videreuddanne dig som sygeplejerske, hvis du vil udfordres på anden vis…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • mette

    Hvorfor spilde su-klip/tid på den forkerte uddannelse..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Hvis det er muligt, så Tænk “både og” fremfor “enten eller”.. en færdiggjort uddannelse vil aldrig give dårligt tilbage, den kan være adgangsgivende til andre uddannelser og måske åbne døre, du slet ikke har overvejet.. Måske kommer du aldrig til at bruge den uddannelse, men det er så svært at vide og man kan næsten aldrig bruge en ikke-færdiggjort uddannelse til noget.. 1½ år er hurtigt gået og min erfaring er, at alle fag (fagområder/uddannelser) bliver mere spændende jo længere man er, fordi man ved mere og har mere og byde ind med.. Snart kan du bruge dine skriveevner på en bacheloropgave om et spændende emne du selv har valgt :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia

    Efter at have læst både dit indlæg OG kommentarene, springer dette spørgesmål op hos mig: Kan du ikke kombinere det, bruge dit (kommende) sygepleje uddannelse som baggrund for ex. journalist-sporet? Den viden du har kan bruges til at skrive ting, som nogle ikke vil(le) turde at skrive om eller kan skrive om?!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det tænker jeg også.. måske noget à la Cana B, hvor du bruger din faglige viden på bloggen, og deler ud af den ved at skrive om de emner, du brænder for indenfor faget ?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Det er ikke en dum idé! Tak! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Zenia

    Kære Cecilie,

    jeg læste dit sidste indlæg, og har ikke kunnet slippe det, for jeg kan så godt forstå dig! Du skriver simpelthen så godt, og det virker som om det er det mest naturlige i verden for dig. Derfor er det også fristende udefra, at “springe ud i det”. Og det er nemt at sige, når man ikke selv, her på den anden side af skærmen, kan miste noget – fast løn og fast mulighed for arbejde er trods alt noget der vægter højt med 3 børn.

    Jeg har selv skiftet 2 gange, og det var det helt rigtige for mig, men det betyder ikke, at det ALTID er det rigtige at springe ud i det. Jeg tog på det tredje studie en beslutning om, at nu var det nok med den tvivl – for jeg får den altså fortsat. Jeg har bare indset, at det er helt normalt, når man finder flere ting interessant.

    Jeg er på vej ud i samme (skræmmende, fattige) sundhedsvæsen som dig, og det følger med. Og vi gør det alligevel, for vi er gode til det. Og TROR på det. Og det gør du også – det kan man tydeligt mærke, når du skriver om sygeplejerskeuddannelsen, også selvom du helt sikkert også vil være god til at skrive fuld tid.

    Da jeg skiftede, spurgte jeg mig selv, hvad der gav mig flest muligheder – for mig var det at skifte fra en snæver forskningsuddannelse til den langt bredere lægeuddannelse; den gør egentlig, at jeg stadig kan forske hvis jeg vil, men jeg SKAL ikke. Og har i øvrigt også siden skiftet mening.

    Min pointe er: Du kan sagtens skrive, også fuld tid senere, med en sygeplejerskeuddannelse i bagagen. Den lukker ingen muligheder; tiden bringer som regel kun flere af dem, selvom vi er så bange for at miste muligheder blot fordi tiden går. Du er så tæt på, og man kan sagtens skifte spor efterfølgende – formidle for sundhedsstyrelsen, tage en overbygning i kommunikation, skifte helt til noget mere journalistisk, blive forfatter (!), eller blogge fuld tid. Men man kan ikke arbejde som sygeplejerske uden uddannelsen. Så hvorfor ikke fortsætte med begge ting, uden at det ene udelukker det andet? Og samtidig få en sikkerhed med, der ikke er givet ellers.

    Jeg tror vi indimellem skal lade være at lytte så meget til vores tvivl, for den vil komme uanset hvad vi laver. Vi vil allesammen undervejs føle, at noget andet vi også er gode til vil være langt mere spændende – og vores generation er blevet så indoktrineret i at mærke hvad der er rigtigt lige nu, at vi slet ikke holder godt, gammeldags fast, og stoler på, at det fornuftige valg vi har taget, også er det rigtige, selvom det ikke er ligeså spændende indimellem.

    Når du nu ikke er ved at kaste op af sygeplejerskeuddannelsen, men faktisk stadig godt kan lide det. – Hvis du var det, var det noget helt, helt andet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Selvfølgelig skal du følge din drøm, og gøre det du brænder for. Samtidig er det rigtig rart at have en eller anden form for uddannelse i bagagen, så måske er det også værd at overveje, at gøre din uddannelse færdig, selvom du ikke umiddelbart regner med at bruge den, lige når du er færdig, og i stedet satse på skriveriet. Så har du den og ved, du altid kan vende tilbage til noget du ved, du (også) kan lide og er god til.. bare en tanke fra en der selv har været meget i tvivl om sin uddannelse..

    http://www.mysecondhandcloset.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma K. Bruun

    Jeg læser International Virksomhedskommunikation på Aalborg Universitet med en kvinde på 35. Hun har 3 børn. Hun har en pædagoguddannelse bag sig. Hun var sat! Færdiguddannet, børn, mand, hele baduljen! Men hun siger selv, at hun aldrig har været lykkeligere end nu, hvor hun har taget springet og laver det, som hun helst vil. 28 er ingen alder! Og jeg tror tværtimod, at du om 10 år vil fortryde, at du valgte at ‘nøjes’.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Hvis du er i tvivl er du ikke i tvivl

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helena

    Du skal respektere din tvivl. Den er der af en grund. Følg dit hjerte! BUM!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camille

    Forstår godt din tvivl! Ku’ det være både-og i stedet for enten-eller?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie, jeg kan så godt forstå dig!

    Men jeg må være den kedelige og sige – tag uddannelsen færdig og blog samtidig. Jeg er (som du måske ved) selv uddannet sygeplejerske, men bruger ikke længere uddannelsen.

    Men min sygeplejebachelor gav mig adgang til min kandidatuddannelse i digital kommunikation, og det er jeg så glad for! Tænk hvis du en dag bliver træt af at blogge, men gerne vil have et job som skribent, journalist eller lignende. Så er det fedt med en uddannelse i bagagen. Din bachelor kommer jo til at give dig adgang til andre uddannelser, som ikke betyder, at du skal tække i kitlen resten af dit arbejdsliv.

    Eller hvis det går dårligt med bloggen i en periode, så kan du tjene gode penge hjem på en sygepleje-vikarvagt…

    Men når det så er sagt, så er jeg også tryghedsnarkoman – især når det kommer til økonomi.

    Men nu har jeg i hvert fald givet dig mit besyv med.

    Kram – og held og lykke med den beslutning, du vælger <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    En klog mand sagde engang “Lad være med at have en plan b, for hvis du har noget at falde tilbage på, så gør du det så snart det bliver hårdt”. Eller det var vidst en artikel om Wafande og et råd hans far engang gav ham, men det lyder sgu klogt… Lige meget hvad du vælger, så vælger du noget du er fantastisk god til og hvis du spørger mig, så hjælper du nogen lige meget hvad du vælger, dog på ret forskellige måder :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Kære Cecilie
    Måske kunne du søge orlov fra studiet når semesteret er slut – og så blogge fuldtid i et par år 😊 Jeg kan godt forstå du er i tvivl. Hvad siger din mand?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg ville tage uddannelsen færdig, man behøves ikke bruge den, men det giver noget at have den. En tryghed.
    Du er enormt dygtig til at skrive, men vil du leve af bloggen på lang sigt? For et er at det er sjovt lige nu, men hvad om 15 år, hvis du står uden uddannelse. Det er naturligvis ikke umuligt, men det andet giver en sikkerhed, som måske er rar at have i maven med tre børn og en mand.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Jeg er sygeplejerske på 5. År og samtidig mor til tre skønne troldeunger. Jeg vil aldrig anbefale mine børn, venner, bekendte eller andre at flytte karrieren ind i sundhedsvæsenet. Det er en direkte vej ind i uforudsigelighed, dårlig løn, arbejde i julen, frustration, følelser af utilstrækkelighed og meget, meget mere.

    Jeg er der stadig fordi jeg ikke kan undvære kitlen. Jeg elsker kitlen!

    Men hvis du helt ind i hjertet mener at du godt kan undvære den, så skal du ikke være sygeplejerske.

    For at elske det du laver, skal du lave det du elsker. It’s that simple ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes du skal gøre din sygeplejeskeuddannelse færdig og så det første du gør når du står med eksamensbeviset er at springe på den næste og ønskestudiet :-)
    For måske en dag kan du kompinere alle tre ting, måske kommer du ikke ind på drømmestudiet og så kan du arbejde et år som sygeplejeske til du skal søge igen :-)
    Det kan også være selve det at du har gennemført en uddannelse er springbræt til drømmestudiet :-) plus du kan jo først søge igen om et år, så vent… jeg synes du skal forsætte :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bettina

    Du kunne jo også tage uddannelsen færdig, bare for at have en back up. Du behøver jo ikke bruge den, så kan du kaste dig ud i skriveriet.
    Pøj pøj med det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna G

    Jeg var blevet på uddannelsen lidt endnu og havde set hvor bloggeriet førte mig hen. Jeg har selv droppet uddannelser, men det har været fordi jeg har været på stadiet hvor jeg tog afsted med ondt i maven hver dag. Det er ikke fedt. Nu sidder jeg som 27-årig og mangler en del, som mine jævnaldrende har og det er jeg ærgerlig over.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    SPRING ud i det.., du fortryder med garanti ikke at gøre det. Jeg blev færdig uddannet sygeplejeske da jeg vat 32… Fordi jeg sprang ud i det….:) og mu overvejer jeg at springe videre… Kan ikke se mig selv i kitlen forevigt…. Har været er 9 år… Såååå SPRING😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nu kan jeg sagtens sige “gør det”! Men nej det er ikke nemt… Var man 23 og uden børn og mand havde valget nok ikke været så svært. Men når man har den slags, så vejer tryghed højt. Hvis du har nogle konkrete alternativer i ærmet ville jeg nok brygge videre på dem, mens jeg grublede lidt mere. Og læste videre :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    Altså hvis jeg kunne få en garanti for at jeg kunne leve af at være blogger… Så havde jeg gjort det! Bum. Der må ligge en hvis frihed i at være sin egen og ikke skulle op hver dag og passe sig job/ uddannelse som – som regel er skemalagt…. Og hos nu blog jobbet ‘glipper’ så kan du vel springe på uddannelsen igen??? Go for it Girl – blog, skriv og lev af det som om du aldrig har lavet andet 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemme, glad og dybt forvirret