Lagt ned

Ugen der gik #117 (med kursus, kakao og Greys Anatomy)

I ugen, der er gået, har jeg:

Været på legeplads med min store og min lille, imens min mellemste var til fodbold. To børn er så fantastisk logistisk overskueligt, når man har vænnet sig til at have tre…

img_2814

img_2831

 

Deltaget i et kursus i stuegang – med en flok medstuderende og en flok lægestuderende. Man skulle gå stuegang hos en pensionist, der var trænet i at lege patient – og hele seancen blev filmet, hvorefter hele holdet så ens optagelse og gav feedback. Åndssvagt grænseoverskridende og jeg havde virkelig udskudt det så længe som muligt, men det viste sig at være en helt vildt sjov og lærerig dag. Der kan man bare se…

img_0046

 

Været lagt ned af sygdom for første gang meget længe. Og set en sæson af Greys Anatomy på to dage…

fullsizeoutput_9e

 

Optaget og udgivet afsnittet om 1996 af min mors og min podcast.

img_2800

 

Hentet mine store tidligt og drukket varm kakao og nydt at kunne snakke sammen uden at blive afbrudt af en virkelig sød 2-årig.

img_2832

 

Udnyttet Magasins sene åbningstider og taget hul på den julegaveshopping, jeg var håbløst bagud med. I selskab med min søster, der købte den her utroligt creepy Hr. Skæg-bamse…

img_2830

 

Besøgt Den Blå Planet, hvor vi var inviteret ud. Jeg har aldrig været der før, da ungerne kun har besøgt det med deres farmor. Jeg var meget positivt overrasket. Mit sammenligningsgrundlag var det gamle “Danmarks akvarium” – og det her er altså noget mere imponerende og sjovt.

img_2828

img_2829

 

Spist æbleskiver, hvilket vi dermed har gjort alle adventssøndage i år. Ikke en helt dum tradition at begynde, tænker jeg.

img_2675

 

Og ja, så har jeg i øvrigt blogget mindre, end jeg nogesinde har gjort. Jeg er her stadig, men inspirationen, tiden og overskuddet ser det anderledes ud for. Og jeg satser på, at det vender.

Nu vil jeg trave en tur rundt om en sø eller to med en veninde. Og på søndag er det juleaften.

Hej!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lagt ned