Ugen der gik #118 (med julefrokoster, tilbageblik og nytårsaften)

Ugen der gik #119 (på en ny måde)

Indeholder affiliate link

For 119. gang, skal jeg nu til at opdatere jer og mig selv på den uge, der er forsvundet. Og nu prøver vi lige noget nyt. Sagen er den, at jeg simpelthen er blevet en idiot til at huske at få taget billeder. Mit svinedyre kamera bliver forsømt i en helt uhørt grad – og kamera-app’en på min telefon har også haft det sjovere end det er tilfældet for tiden. Jeg glemmer ganske enkelt at fotografere de ting, jeg foretager mig. Og jeg har det i virkeligheden ret fedt med det – for det går så fint i spænd med det lille livsprojekt, jeg har gang i, der handler om at være mere nærværende. Til gengæld har jeg en mindre krise hver eneste søndag, når jeg åbner min telefons fotomappe og må konstatere, at jeg skal være ualmindeligt kreativ for at få mit faste tilbageblik til at virke det mindste interessant.

Det efterlader mig med to muligheder. Enten kan jeg tvinge mig selv til at tage flere billeder – og ellers kan jeg ændre præmissen for de her indlæg. Og jeg har altså valgt at gå med mulighed nr. 2. Derfor bliver “ugen der gik” fremover lidt anderledes skruet sammen, end de 118 første af slagsen. Der kommer mere tekst og færre billeder. Og det håber jeg, at I er cool med. Ellers er det nemlig bare ærgerligt.

Så. I ugen, der er gået, har jeg:

  • Været tilbage på Herlev, hvor slutspurten af mit praktikophold er sat ind. Jeg har kun to uger tilbage – og jeg har nu ansvaret for mine “egne” patienter. Det er pissehamrende en lillesmule skræmmende at blive tildelt det ansvar – men det er mest af alt fedt at blive vist den tillid og jeg glæder mig helt afsindigt til at blive færdig til sommer.
  • Besluttet mig for at holde slik- og kagefri januar – og produceret imponerende mængder æblechips, for at have et alternativ til al den slik, jeg plejer at køre ned.
  • Skåret mig ret voldsomt i fingeren på mit mandolinjern under æblechipsproduktionen. Jeg tror helt seriøst, at jeg har skåret mig omkring 20% af alle de gange, jeg har brugt det redskab, som jeg efterhånden vil klassificere som værende i nærheden af livsfarligt.
  • Vendt tilbage til mikrofonen med min mor. Vores podcast har holdt juleferie – og det har været så dejligt at starte op igen. Afsnittet, som I kan finde i iTunes nu, handler om 1997. Året hvor prinsesse Diana døde, Kølig Kaj vandt melodi grand prix, Taxa havde præmiere, jeg skiftede skole og min mor skiftede folkeskolelærerlivet i jeans ud med konsulentlivet i suits.
  • Stresset ret meget over, at jeg skal til eksamen lige om lidt.
  • Stresset ret meget over, at jeg fylder 30 om mindre end to måneder og på ingen måde kan finde ud af at tage stilling til hvordan jeg gerne vil fejres…
  • Fundet en ny yndlingspodcast. Den hedder 30-årskrisen. Og det er ikke en joke – den er fantastisk!
  • Endelig fået min julegave fra min mor hjem – og været tæt på lykkelig.
  • Prøvet det dér nye plantefars, man kan få i supermarkederne. Jeg var ret skeptisk, for jeg plejer ikke at bryde mig om produkter, der “leger kød” – men det her fungerede virkelig godt i en bolognese – og jeg tænker, at det vil gøre det mindst ligeså godt i en lasagne.
  • Haft den hyggeligste lørdag aften med mine søstre. Og sushi og rødvin og snak og neglelak og græden-af-grin.
  • Set Elliot spille fodboldstævne og tabe alle fire kampe. I den alder får alle deltagerne en medalje efter stævnet – uanset resultatet. Elliot nægter bare at modtage sin, hvis han ikke føler, at han har fortjent den. Det synes jeg på en eller anden måde er en meget sej holdning – selvom jeg aldrig har modtaget en medalje for noget i mit liv.
  • Konstateret, at det dér med at være lidt sløv til at få blogget, åbenbart ikke var en 2017-ting…
  • Brugt søndag eftermiddag i selskab med Cana og hendes drenge. Vi drak kaffe, legede med magnetklodser, spillede fodbold og spiste bananpandekager til aftensmad. Noget, der var en tradition i en periode for et par år siden – men som vi ikke har fået gjort i al for lang tid.
  • Sendt Sia på overnatning hos Signes Vega. De to blev venner, da vi var i Disneyland sammen sidste forår – og selvom de ikke ser hinanden så tit, så kalder Sia Vega for hendes bedste veninde – og de leger simpelthen så fantastisk godt sammen.
  • Kysset på min 2-årige – og været så heldig, at min 8-årige havde fået fingrene i mit forsømte kamera i samme øjeblik.

img_3124

img_3133

img_3130

img_3134

img_3132

img_3075

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

9 kommentarer

  • Anne

    Altså herhjemme har vi vedtaget, at jeg ikke må bruge mandolinjernet. Det var bedst for alle.

    Hvor har du købt din mikrofon henne til podcast, hvis jeg må spørge? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har også et mandolin-sår. Og opdagede ikke det blødte, da det var rødbede jeg fiflede med. Flot. Hvor meget der røg i maden ved jeg ikke, men ehm.. det må betragtes som et ekstra proteintilskud hvis det var meget :p

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hej Cecilie.
    Det er SÅ fint med den nye måde at lave disse indlæg på – til enhver tid hellere ord end billeder 😉 og dejligt at høre at du prioriterer nærværet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • May

    Del lige opskriften på de der æblechips (uden revne fingre, avs!) <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Det er så nemt så nemt! Jeg stikker kernehuset ud, skærer æblerne i tynde skiver (ikke alt for tynde, men heller ikke for tykke – jeg får cirka 14 skiver ud af et almindeligt æble) lægger dem på en bageplade og drysser med lidt kanel – og bager i to timer ved 100 grader ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Er vild med det! Liste-agtigt på den fede måde og DEJLIG læsning <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Ugen der gik #118 (med julefrokoster, tilbageblik og nytårsaften)