Ugen der gik #124 (med græsenkesucces, bedrageri og avisoptræden)

Ugen der gik #125 (med projekter, halv vinterferie og telefondetox)

I ugen, der er gået, har jeg:

  • Lagt ud med et par dage i skole, imens resten af min familie holdt vinterferie. Men det gik an. Jeg fik fri kl. 12 hver dag – og der var patientinddragelse på skemaet, og det er så afsindigt interessant og uhyggeligt relevant.
  • Igangsat et mindre værelsesrokerings- og renoveringsprojekt. Hidtil har de store delt et lille kammer som soveværelse – og så delt det store legeværelse, som Hugo også har sovet i. Men det har hele tiden været planen, at drengene på sigt skulle dele det store og Sia have kammeret for sig selv. Og nu var det vist tid.
  • Malet en af væggene gammelrosa. Og det blev pissepænt.
  • Brugt en mindre formue i IKEA og rost min mand, når han så allermest opgivende ud under møbelsamling og hyldeopsætning.
  • Fået en ret glad og taknemmelig 8-årig som belønning. Og det var det hele værd.
  • Været så rørt og stolt over min 6-årige, der stort set ikke udviste et gram af misundelse over alt det nye, hans storesøster fik, men bare var glad for at få lov til at dele værelse med sin lillebror.
  • Holdt vinterferie med min familie i min mors sommerhus – fra onsdag til lørdag.
  • Undværet min telefon fra onsdag til lørdag. Sia lod frivilligt og på eget initiativ sin iPad ligge hjemme i lejligheden – og så slog det mig, at det sgu nok også ville være ret sundt for mit sind at gøre noget lignende.
  • Haft en virkelig lang diskussion med mig selv om hvorvidt man overhovedet fysisk kan undvære sin telefon i tre døgn. Jeg endte med at glemme den med vilje – så kunne jeg ligesom bedre bære det. Meget modent.
  • Blevet usandsynligt positivt overrasket over hvordan det var, at være telefonfri i så lang tid. Jeg var der ligesom mere. Og lagde mærke til nogle ting og hørte nogle ting og så nogle ting, som jeg ved, at jeg ikke ville have lagt mærke til eller hørt eller set med opmærksomheden i min skærm.
  • Bestilt billetter til præmieren på Thors lillebrors første dokumentarfilm, som ved gud bliver vist på CPH:DOX. Jeg glæder mig så meget til at se den og er så afsindigt stolt af ham.
  • Været på værtshus med Cecilie. På Borgerkroen, hvor jeg ikke har sat mine ben i 10 år. Og drukket Classic på flaske – og gudhjælpemig fået trang til Fisk. Altså de shots, som jeg vist heller ikke har indtaget i 10 år. De smagte godt. Og mit soveværelse drejede rundt, da jeg lagde mig i min seng.
  • Ikke blogget hele ugen. Rekord. Det var vist en del af min telefondetox.
  • Brugt min søndag på at drikke kaffe, spise flødeboller og se genudsendelser af MGP og Danmark har Talent. Perfekt.

img_3628

img_3625

img_3639

img_3636

img_3635

img_3624

img_3623

img_3608

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

4 kommentarer

  • Signe

    Hej
    Fint pigeværelse! Er sengen også fra Ikea? Den med udtræksseng under?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Det er den :) Den hedder SLÄKT og er vist ret ny.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • May

    Det der værelse er jo så afsindigt flot! Godt jeg også skal i gang med projektet 🙄og slet ikke kan finde ud af det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Randi

    Hvor er det blevet fint på Sias værelse 😍😍 og fedt med mobil-fri ferie, overvejer at skifte over til den gamle Nokia vi har liggende i skabet for at holde En pause…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik #124 (med græsenkesucces, bedrageri og avisoptræden)