Jeg kan ikke følge med

Ugen der gik #129 (med sommerhus, vuggestuefarvel og Ultranyt)

I ugen, der er gået, har jeg:

  • Haft mine første “solovagter” på barselsgangen. Efter fire introvagter blev jeg sluppet løs og fik mine “egne” patienter. Jeg var tæt på eksamensagtigt nervøs, men jeg føler faktisk, at det er gået virkelig fint. Det har været en intens opstart med seks vagter på ni dage, men jeg har simpelthen lært så uhyggeligt meget (og har uhyggeligt meget at lære endnu…).
  • Afleveret Hugo i vuggestue for allersidste gang – og haft det meget mærkeligt og svært med, at ham, der lige har været min baby, bliver så stor så hurtigt.
  • Optaget og udgivet afsnit nummer 20 (!) af min og min mors podcast. Afsnittet handler om 2007, som var året hvor jeg blev student, rejste til USA som au pair – og mistede min oldemor.
  • Set “de perfekte piger” på DR3 – og blevet voldsomt rørt af deres ærlighed, mod og sårbarhed. Og voldsomt bekymret for at have en datter, der bliver teenager lige om lidt…
  • Fået klippet mine to førstefødte. Det er ikke ligefrem billigt, når man har bosat sig på Østerbro (og er for magelig til at fravælge den lokale frisør…), men de trængte i alvorlig grad og de er blevet så fine. Og så får deres lillebror lov til at være langhåret lidt endnu…
  • Taget turen til Falster, hvor vi holder første halvdel af påskeferien i min mors sommerhus, imens hun selv ferierer i Venedig.
  • Gået ture, spillet spil, lavet mad, set TV og læst – og trukket vejret lidt dybere end jeg plejer.
  • Læst (nej, slugt) første halvdel af “Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage” af Naja Marie Aidt. Og aldrig før oplevet noget, der er så smukt og så grufuldt på samme tid. Av av av. Mit hjerte.
  • Set en hel masse Ultranyt med Sia. Hun er blevet helt vild med det – og jeg er også fan. De tager voldsomme emner op – og hun ved nu både hvem Peter Madsen og Boko Haram er – men det bliver fortalt og forklaret på så fin, skånsom og respektfuld en måde.

Hav en rigtig dejlig søndag aften!

img_4167

img_4174

img_4169

img_4121

img_4166

img_4168

img_4145

img_4173

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

2 kommentarer

  • Det er godt nok længe siden, jeg har læst noget fra Naja Marie Aidt – tak for reminderen.
    Og fedt med det nye kapitel. Håber både du, der ikke længere er i “føl” vagt og store, lille Hugo får en dejlig start på alt det nye (:

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ceciliepower

    Jeg har læst og arbejdet med bogen på mit studie og den er så intens og så barsk og uendeligt fin på samme måde. I torsdags var jeg så til foredrag med Naja Marie Aidt selv og det blev kun mere barskt af at høre hende læse højt med grådkvalt stemme. Nyd den, det gjorde jeg og det synes jeg den fortjener.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg kan ikke følge med