Sku' vi få gjort noget ved det badeværelse..?

Ugen der gik #130 (med aftenvagter, drømmekage og en statue i underbukser)

I ugen, der er gået, har jeg:

  • Afsluttet første del af vores påskeferie i sommerhuset. Vejret var ganske fantastisk og der var fuldstændig vindstille og nærmest lunt på stranden.
  • Gået daglige ture med min store pige. Vi taler virkelig godt sammen når vi går – og der ikke er nogen brødre, der bryder ind – og jeg får et uvurderligt glimt ind i hendes verden.
  • Spist min mormors boller i karry hos min mor, hvor min mormor kokkererer hver tirsdag. Jeg ville ønske, at vi kunne spise med hver uge, for jeg elsker min mormors mad, men det falder altid sammen med Elliots fodboldtræning.
  • Sendt ungerne på overnatning hos deres farmor og haft en hel dag alene med min mand. Vi besøgte Thorvaldsens museum, spiste ude med min søster og drak drinks og spillede spil hos nogle gode venner.
  • Gjort et forsøg på at være voksne og finkulturelle og købt en plakat af Thorvaldsens gennembrudsværk “Jason” (som der i øvrigt stod en kopi af i aulaen på min gymnasium) for at opdge, da vi kom hjem og rullede den ud, at det var et foto fra en alternativ udstilling – og at den smukke figur var iklædt bomuldsunderbukser…
  • Været en tur Den blå planet – og selvom vi var der sammen med hvad der føltes som resten af Danmark – så er det altså altid et besøg værd.
  • Haft et par aftenvagter på barselsgangen, hvor jeg føler mig mere og mere sikker, bliver gladere og gladere for mine kollegaer – og mere og mere skruk for hver baby, jeg holder i mine arme…
  • Været tur/retur i Sønderjylland på en enkelt dag. Vi var sendt afsted for at besøge et sted, som jeg vil fortælle mere om i den kommende uge – men jeg kan allerede nu afsløre, at vi var voldsomt begejstrede!
  • Haft besøg af min Cecilie og hendes børneflok – og serveret min første hjemmelavede drømmekage. Har altid bildt mig ind, at den var for besværlig at lave selv og for udemærket i pulver- eller dancakeversion – men så fandt jeg en opskrift fra Valdemarsro og nu bliver mit liv aldrig det samme.

Og nu synger påsken på sidste vers. I aften står på pizza og bachelorskrivning – og i morgen skal de store med deres farmor i biografen. Og så skal Hugo køres ind i børnehaven (kender nogen en god pædagog – for vi mangler snart en…?) og der skal findes en vinder af X factor – så der er nok at se frem imod.

Rigtig god søndag aften!

f2e9c38e-fcd4-4745-95ec-bd31e96ba883

d1e265c7-c161-40ce-badf-eba5654daae2

7dc20264-8fd2-46ca-9988-2b1850e7ffd4

c3c8042b-09fe-46a4-8a00-76ecb8a37f50

97008aaa-3738-4ba2-b67f-bc81d517bf9b

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sku' vi få gjort noget ved det badeværelse..?