Sønderjylland tur/retur

Ugen der gik #131 (med børnehavestart, X-factorfinale og forår)

I ugen, der er gået, har jeg:

  • Kørt Hugo ind i børnehaven. Og hold nu op, altså. Det er gået over AL forventning. Måske kan han mærke, at vi (selvom jeg ikke selv føler det) er cool og på hjemmebane med vores tredje barn på samme stue. Måske er han bare klar. Han har i hvert fald været møghamrende sej og modig og har ikke fældet en eneste tåre eller givet udtryk for en eneste protest. Ah, skuldre, ned på plads.
  • Været med min bachelormakker til første vejledning på vores projekt. Vi var blevet tildelt en vejleder, vi slet ikke kendte, men som overraskede os overordentligt positivt – så nu kører vi sgu!
  • Genoptaget min og min mors podcast, som har holdt påskeferie. Og begået af afsnit om 2008, som vakte minder om det nok mest rodløse, forvirrede og festlige år i mit liv.
  • Spist fredagslaks (som har erstattet fredagsbøffen efter vi fik semivegitariske tendenser) hos min mor.
  • Været decideret oppe og ringe over årets X-factorfinale. Tror vitterligt aldrig, at jeg har holdt så meget med en vinder, som jeg gjorde i år! Eller med en dommer, for den sags skyld.
  • Set Elliot og hans fodboldhold spille deres livs flotteste stævne. Fem sejre i seks kampe og en fightervilje, der er decideret rørende, når den kommer fra en flok 6-årige. Men for søren, hvor er det hårdt at have sin far som træner, når han vurderer, at man er nødvendig i forsvaret og man virkelig bare trænger til at score en mål…
  • Haft kollosal optur over, at foråret endelig er kommet! Forår er min absolutte favoritårstid og når den nu kom så sent i år, vil jeg gøre mit allerypperste for at nyde den!
  • Apropros ovenstående punkt taget hul på gårdsæsonen. Vi bruger vores lille ydmyge og ganske uinspirerende gård ret meget når vejret er til det. Jeg har netop været derude og rydde op fra dagens leg med gadekridt, sjippetov, bolde, telte, skovle og plasticrutsjebaner. Juhu!
  • Skiftet brugernavn på instagram, hvor jeg altså nu hedder det, jeg hedder i virkeligheden. Og forsøgt at overbevise en del følgere om, at det altså ikke var en del af en langsom nedlukning af bloggen – men blot et behov for at skille tingene en smule mere ad.
  • Givet Sia en mobiltelefon. Eller, fisket en gammel iPhone op ad skuffen og installeret et simkort. Først og fremmest fordi vi har behov for at hun og Elliot engang imellem begynder at gå i skole selv. Det var ærligt talt en svær beslutning, for jeg synes i princippet stadig hun er for lille – og der fulgte nogle temmeligt hårde regler med. Men det fortjener nok et indlæg i sig selv, hvis der er interesse for det.
  • Brugt tæt på 200 kroner på fem vaffelis hos vores yndlingsisbutik. Det går jo ikke. Men åh, hvor smager det godt.
  • Samlet ind til Kræftens Bekæmpelse med ungerne for vist nok fjerde år i træk. Det er altid pissehyggeligt, selvom de færreste er hjemme søndag formiddag og selvom mine børn mister tålmodigheden cirka en tredjedel inde i processen. For der er også damen, der giver en 20’er og en masse karameller – og dem, der lader os klappe deres hunde og lader deres børn donere en uendelig mængde mønter.

Rigtig god søndag aften!

img_4424

img_4440

img_4476

img_4483

img_4506

img_4525

img_4558

img_4557

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

3 kommentarer

  • Ou yes, meget gerne lidt tregodegrunde-tanker om det der skide svære noget med de sociale medier, iphone mv til vores små elskede menneskebørn🙏😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Sofie

    Måske lidt ude af kontekst- men min familie driller mig (kærligt) med at jeg bruger ordet vitterligt, og siger jeg lyder som Morten Olsen 😂 Så det var helt rart, at se at andre også bruger det ord- omend på skrift! 😉😆
    Lyder ellers som en skøn uge, og et vidunderligt billede af jer tre generationer!
    Ha en dejlig dag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • SofieW

    Vil bare fortælle, hvor mega meget jeg nyder at læse din blog. Tak for den. Og forresten: jeg vil rigtig gerne høre om de restriktive mobilregler. Vi står i samme overvejelser med min søn på 8…..

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sønderjylland tur/retur