Ugen der gik #131 (med børnehavestart, X-factorfinale og forår)

Ugen der gik #132 (med kardemommesnurrer, Peter Frödin og en helt særlig invitation)

I ugen, der er gået, har jeg:

  • Endelig fået ordentligt hul på min bacheloropgave. Jeg var i virkeligheden lidt stresset over, at jeg ikke følte, at vi var kommet rigtigt igang – men lige pludselig fik vi  ligesom hul igennem – og det er så dejligt.
  • Tjekket min mail titusinde gange dagligt i dagene fra mandag til torsdag – i håb om at blive kaldt til samtale på et job, jeg har søgt.
  • Mærket mit hjerte skippe et par slag, da den endelig kom. Invitationen til en samtale på et af de dér jobs, som man søger for at søge og fordi det ville være en drøm, men som man ikke i sin vildeste fantasi tør håbe på, at man rent faktisk får. Men nu har jeg måske chancen – og al den overtro, der findes i min krop, har rottet sig sammen og forbudt mig at fortælle nogen hvilken afdeling, det drejer sig om…
  • Været en time om at gå hjem fra skolen med med Hugo og Elliot. Det bør kun tage 20 minutter – men solen skinnede og vi gav os tid til at kigge ned i vandet, kaste med grene og stoppe op. Det gør man alt for lidt, når man bor i byen. Man er ligesom altid på vej.
  • Optaget og udgivet det afsnit af min og min mors podcast, som jeg har glædet mig allermest til at lave. Afsnittet om 2009, som var det år, jeg blev mor. Uplanlagt, omvæltende og helt perfekt. Det var ret rørende at optage, for selvom min mor og jeg hver især har fortalt og sammen har snakket om den historie tusindevis af gange, så dukkede der alligevel nye detaljer op – og jeg har gået og husket tilbage og reflekteret og mærket hele ugen.
  • Været inde og se finalen i Danmark har talent. Hold op, hvor var der mange dygtige mennesker – og hvor var åbningen af showet nærmest genial! OG så var der efterfest – med tag-selv-bar og pølsevogn. Så beder jeg ikke om mere.
  • Mødt Peter Frödin. Og jeg havde allerede på forhånd aftalt med mig selv, at jeg, om muligheden bød sig, måtte bide al skam i mig og bede om et billede. Jeg er vokset op med Bullerfnis, for fanden! Billedet blev lettere sløret, for min mand er en elendig fotograf, men jeg vil elske det for evigt.
  • Sendt min mand og mine børn i Cirkus Arena, ærgret mig voldsomt meget over, at jeg ikke selv kom med – og glemt det hele igen, da jeg så begejstringen i deres små kroppe, da de vendte hjem. Det var det bedste, de n.o.g.e.n.s.i.n.d.e havde set!
  • Endelig besøgt det bageri på Østebro, som gud og hver mand taler om. Juno the Bakery, som har haft daglige mangemeterlange køer og en hype, jeg sjældent har set mage. Og OK. Deres kardemommesnurrer er noget af det vildeste, jeg nogensinde har sat tænderne i.
  • Set mig nødsaget til at fotografere Hugo, da han i dag faldt i søvn på gulvtæppet på et helt håbløst tidspunkt. Fordi han er blevet et år ældre de sidste par uger – og fordi han lige dér lignede den baby, jeg kæmper så meget med at give slip på…

Nu vil jeg slutte mig til mine drenge, der ser Brøndby-FCK i sofaen. Og så vil jeg tage til Hornbæk og hjælpe min veninde med at male hus. Når vi altså har spist aftensmad, drukket et glas vin og samlet op på verden og hinanden.

God søndag aften!

img_4650

img_4572

img_4607

img_4620

img_4639

img_4653

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

5 kommentarer

  • Sidse

    Sutter han tommelfinger 😍 har selv en lille gut på 2 der også er bedste venner med sin tommeltot men får så blandede reaktioner på det..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Det gjorde han lige dér – og det er faktisk første gang jeg har set ham gøre det 🙈 han har aldrig brugt sut 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamille

    Jeg er fuldstændig og helt og aldeles latterlig misundelig på dit møde med Peter Frödin – gid det var mig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elsker disse indlæg! Så hyggelige, fine og personlige.

    Jeg krydser fingre for at jobsamtalen går godt og ender med at give pote.

    Og iøvrigt tak for et fint blog-univers :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikoline

    Eeeeejjj jeg så også også Bullerfnis – og Blypperne for den sag skyld – og jeg elskede det sygt meget! Så sejt at du har mødt Peter Frödin!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik #131 (med børnehavestart, X-factorfinale og forår)