Ugen der gik #136 (med bachelor, bryllup og Grand Prix)

Ugen der gik #137 (med analyseomskrivning, stenbiderrogn og morgenmad på sengen)

I ugen, der er gået, har jeg:

  • Været alenemor i ugens første tre døgn, da Thor gjorde mig kunsten efter og tog et par dages uforstyrret bachelorskrivning i sommerhuset.
  • Smurt madpakker og prist mig lykkelig for, at det på en eller anden måde bare er blevet Thors tjans.
  • Spist hotdogs på min mors terrasse.
  • Omskrevet ti siders analyse, som min vejleder ikke var ovenud begejstret for.
  • Været til vejledning og bedt til de højere magter om, at ovennævnte omskrevne analyse faldt i god jord – og det gjorde den. Halleluja og rimelig heldigt, når afleveringsdatoen pludselig er faretruende tæt på…
  • Hevet hele min familie med på Madklubben Østerbros nye tagterrasse. Ungerne kørte frikadeller og hyldeblomstsaft ned og var så godt underholdt af stedets legekufferter, at Thor og jeg faktisk havde tid til at kigge hinanden i øjnene hen over vores hvidvin og stenbiderrogn. Perfekt!
  • Været til sundhedsplejerske med Elliot, hvor vi fik bekræftet den farveblindhed, vi har mistænkt kraftigt i årevis…
  • Været voldsomt social og plejet rekordmange venskaber på rekordfå dage – med frokost i solen med den ene, rosé i min gård med den anden, morgenmad på café med den tredje, eftermiddagskaffe i den fjerdes nye hus og cocktails i den femtes gård.
  • Haft et par vagter på barselsgangen, som jeg altså virkelig kommer til at savne, når jeg snart forlader den.
  • Overnattet i min mormors rækkehus i Herlev, da jeg havde aftenvagt den ene dag og dagvagt den næste. Hun var ikke hjemme og jeg var dermed alene – og jeg blev pludselig voldsomt bange for hjemmerøverier, bøhmænd i kælderen og alskens urealistiske og voldsomme scenarier. Så bange, at jeg var halvanden time om at falde i søvn og måtte ringe og forstyrre Thor adskillige gange. Måske skal jeg bare droppe mine romantiske drømme om nedlagte landbrug, når et rækkehus i Herlev kan gøre mig mørkeræd og panisk…
  • Hylet til det royale bryllup. Hold kæft, hvor var det fint. Alle burde stryge op ad kirkegulvet til operasang. For fanden!!
  • Fået morgenmad på sengen. Af min mand. Bare fordi.

Jeg håber, at I har den skønneste søndag. Om et par timer vil jeg sende mine unger hjem til deres farmor – og så vil jeg tage til 3 gange 30-års fødselsdag med min mand og 100 andre mennesker – og danse til den lyse morgen. Juhu!

1bb2a4aa-4276-4fbc-b2a8-62f5aef406d5

aaf95def-f691-4cca-9a9e-18f4259477c6

400b3b76-2502-4bf6-97d4-670ba1000d06

 

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

3 kommentarer

  • Lise

    Tak for endnu et skønt indlæg – elsker “ugen der gik”. Må jeg spørge hvordan Elliots farveblindhed blev konstateret. Jeg har en datter på 4 år som jeg også mistænker at være farveblind.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marianne

      Jeg tillader mig lige at kommentere her :) Så vidt jeg har forstået, så er det meget meget sjældent, hvis ikke næsten umuligt at piger bliver farveblinde. Men tror bl.a det kan testes med nogle billeder, hvor man skal kunne se nogle tal/bogstaver, for at se om man kan adskille farverne fra hinanden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj

    Jeg er vild med de her hyggelige indlæg. Generelt er jeg bare vild med din blog. Held og lykke med slutspurten i skriveprocessen :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik #136 (med bachelor, bryllup og Grand Prix)