Ugen der gik #142 (med frihed, sommerfest og en mand, der blev lærer)

Ugen der gik #143 (med gårdfest, usynlig klipning og dimission)

I ugen, der er gået, har jeg:

  • Drukket en øl med Frederikke, der fra i morgen bliver min kollega. Jeg har fulgt hende på de sociale medier gennem lang tid, men har aldrig mødt hende ude i virkeligheden. Tre timer fløj afsted og jeg gik fra caféen på Nørrebro med endnu flere sommerfugle i maven end før – og endnu mere utålmodig efter at komme i gang med min nye hverdag.
  • Rendt forvildet rundt i de lange og mange gange i Rigshospitalets kælder for at finde en fotoautomat – og hentet et id-kort, hvor der gudhjælpemig står “sygeplejerske” på. Altså, det vidste jeg jo godt, at der ville stå – men det var alligevel vildt at se det sort på hvidt!
  • Optaget og udgivet det allersidste afsnit af min og min mors podcast. Det var vemodigt og mærkeligt at sige farvel til mikrofonen og de tusindvis af lyttere, vores projekt endte med at få – men det føltes også rigtigt at stoppe imens legen var god og ikke finde på noget nyt bare for at gøre det. Det har været så fin en proces, der endte med at få en betydning for så mange andre mennesker end os selv – og jeg er stolt og taknemmelig.
  • Fejret min mands 30 år! På dagen med morgensang, brunch i solen om formiddagen og take away i gården om aftenen – og i går med den hyggeligste gårdfest. Vi havde inviteret familie og venner til let mad, øl og cocktails – og havde pyntet vores ellers temmeligt grå og kedelige gård op med vimpler, balloner og kulørte lamper. Det var den dejligste aften – og min svigermor tog ungerne med hjem ved 22-tiden og leverede dem først tilbage her til eftermiddag, hvilket efterlod Thor og jeg med tid til at sove længe, spise crossainter i sengen, gå tur på kastellet og spise is i gården under de vimpler, som vi ikke nænner at pille ned.
  • Været hos frisøren for første gang siden august. Fik klippet et pænt stykke af de voldsomt tørre spidser – og sprang ud i noget langt pandehår. Temmeligt stor forandring, følte jeg. Der var bare ikke andre end Elliot, der opdagede noget som helst…
  • Kørt til Hornbæk med alle mine unger – for at fejre Cecilies 32 år med minipizzaer, linsedeller, slik og chokoladekage. Ungerne legede fuldstændig konfliktfrit og kreativt – og jeg kom til at lægge mig i hængekøjen, hvilket ikke gjorde noget godt for min beslutning om at prøve at elske og omfavne at bo i lejlighed…
  • Været til dimission på sygeplejestudiet. Jeg havde egentlig besluttet mig for at blive væk, da man alligevel får sit eksamensbevis i e-boks, men det føltes så underligt uafsluttet – og det var rart at få sagt farvel og tak på en ordentlig måde. Hej hej Metropol!
  • Sunget “ferie ferie ferie” med mine unger og resten af deres skole – til sommerferieafslutning i gymnastiksalen. Det er helt vanvittigt at tænke på, at jeg om lidt har børn i 1. og 3. klasse – og at Sia snart er færdig med at gå i SFO. For fanden, hvor går det stærkt!

Nu vil jeg drøne op til vores pizzeria og hente den aftensmad, jeg har trumfet igennem. Og så vil vi hænge nogle flag op og synge med på nationalsangen og forhåbentligvis opleve vores landshold spille sig i den første kvartfinale i tyve år! Argh hvor jeg glæder mig!!

God aften!

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik #142 (med frihed, sommerfest og en mand, der blev lærer)