Kærestebrev til min by

Ugen der gik #22 (med tatoveringer, biografrødvin og et kup til en 10’er)

I ugen, der er gået, har jeg:

Fejret at det i mandags ikke var lige præcis (men næsten) 6 år siden, Thor friede til mig. Med rødvin og “Trumbo” (meget anbefalelsesværdig) i Park bio.

image

 

Opdaget at Hugo ret godt kan lide pomfritter!

image

 

Overrasket min højgravide veninde med babyshower (og kage).

image

image

 

Besøgt Thors tatovør med min mand, som åbenbart trængte til nogle flere tegninger på sin arm. Det blev til hans alterego og et designikon.

image

image

 

Sendt Thor i IKEA, beundret ham imens han samlede og monterede – og derefter (selv) malet skabe (og stillet pæne ting ovenpå).

image

 

Forelsket mig i en teenager i X Factors længe ventede første liveshow. Og skrevet et indlæg om mine favoritøjeblikke i selvsamme underholdningsshow.

image

 

Genopdaget Rundetårn med Elliot, som ville fotograferes i hvert eneste gemmested (er man så søn af en blogger?).

image

image

 

Efterfølgende drak vi varm kakao med skumfiduser

image

 

Og på vej hjem faldt han i søvn i ladcyklen. Jeg lod ham sove og udnyttede chancen for at tage et hvil på en bænk ved Sortedamssøen, hvorfra jeg skrev en kærlighedserklæring til København.

image

 

Gjort et kup på et loppemarked. De her 3 cd’er fik vi med hjem for en 10’er. Og de indeholder blandt andet klassikere som “Kickflipper”, “Arabiens drøm” og “Vi gi’r den op”. Så gør det ikke noget, at indgangen kostede 2,5 gange mere…

image

 

2 kommentarer

  • Kristine

    Ej – jeg synes det er megasejt, at du lader til at være så god til at lave aktiviteter med et barn ad gangen. Synes flere gange jeg har set indlæg fra dig hvor du er afsted kun med én (af de store – men din mindste er vist alligevel lidt for lille til at sætte pris på det :). Jeg er kun mor til et stk. barn, og jeg synes faktisk det kan være svært at huske at lave aktiviteter, som kun handler om at hygge og som bare er ham og mig (evt. også hans far) der hygger.
    Måske kunne du skrive et indlæg om det, altså balancen mellem ungerne? (Måske har du allerede gjort det – jeg er fast læser, men glemsom. I så fald bærer du forhåbentlig over med mig…)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Kære Kristine. Tak fordi du fik mig til endelig at skrive et indlæg om netop det. Du kan læse det her! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kærestebrev til min by