Ugen der gik #77 (med ligestilling, syge børn og makeover)

I ugen, der er gået, har jeg:
Fejret forårets komme med adskillige besøg på vores lokale legeplads.
Samlet 10 indlæg til, om og af min mand – som en slags nostalgisk fejring af vores 7-års bryllupsdag.
Haft en syg Sia hjemme hele ugen – og hevet hende med på frokostdate på Jensens Bøfhus, da penicillinen endelig havde gjort det, den skulle.
Tænkt lidt over og mærket efter, hvad der er det allervigtigste.
Været til gallapræmiere på Aminas breve, som er fuldstændig mind blowing overdrevet fantastisk.
Optaget podcast og bagt macarons – begge dele sammen med Miriam.
Overvejet hvorvidt jeg er så ligestillet, som jeg gik rundt og bildte mig selv ind…
Rykket rundt på en masse møbler i mit soveværelse og skabt en hyggelig kontorplads. Thor troede ikke på, at jeg havde gjort det uden hjælp, men han har heller endnu ikke opdaget mærkerne i gulvene. I samme forbindelse brugt Ellos’ tilbud om 20% på alle boligsager (355431) som undskyldning for at investere i et nyt sengetæppe og diverse pyntesager. Og nå ja, det lyserøde gulvtæppe, som var omdrejningspunktet i en af vores sms’er og som røg direkte retur, da det på ingen måde gik til vores utroligt blå vægge…

Sengetæppe findes HER
Og nu vil jeg for en gangs skyld udgive dette indlæg i nogenlunde ordentlig tid, så jeg kan hellige mig min familie resten af dagen. Det har de fortjent. Og det har jeg også.
God søndag!
– indeholder affiliate links –
Følg mig her:
Ingen kommentarer endnu