Mit sidste barn?

Ugen der gik #3 (med en ny mand, polterabend og mor-tømmermænd)

Endnu en uge er fløjet forbi. Endnu hurtigere end de plejer, synes jeg! Som de forrige søndage vil jeg samle op på den i ord og billeder.

I starten af ugen fik jeg en ny mand. Eller, jeg fik en ny version af min gamle mand. Eller af min unge mand, for at være fair. Thor fik klippet sit lange hår af, hvilket var en tung beslutning for ham, da han har ladet det gro i lang tid. Jeg er nu glad for resultatet, men jeg synes selvfølgelig også altid at han er vældig pæn – kort- eller langhåret!

Pæn ny ung mand

Pæn ny ung mand

Tirsdag var vi på Remisen – en fed indendørs legeplads her på Østerbro, som jeg har skrevet et indlæg om her.

Remisen

Remisen

Lørdag én lang fest! Her deltog jeg nemlig i min skønne venindes polterabend. 16 timers druk, dans, leg, spisning, snak, sang, grin og hygge med en masse søde piger, som jeg aldrig havde mødt før, men som jeg nu g-l-æ-d-e-r mig til at feste med igen om bare to uger, til selve bryllupsfesten.

Overrasket og overvældet Cana

Overrasket og overvældet Cana

image

Tapas i Kødbyen

Tapas i Kødbyen

80'er drinks på vesterbro-bodega

80’er drinks på vesterbro-bodega

I dag var jeg selvsagt ramt af mor-tømmermænd. Den slags tømmermænd, som man bare er nødt til at arbejde med, fordi man på trods af sin ringe forfatning trods alt stadig er mor. Derfor stod jeg ukristeligt tidligt op og tyede straks til et klassisk mor-trick: cola i kaffekop (ungerne skal jo ikke tro at cola er noget man drikker om morgenen. For det er det jo ikke…). Derefter gik jeg ind til nationalmuseet med Hugo i vognen og sol i ansigtet. Her spiste jeg brunch med min mor og stedfar, (nogle af) mine søskende og et par amerikanske bekendte, der var i byen. Virkelig lækkert og anbefalelsesværdigt! Eftermiddagen tilbragte jeg på legepladsen med Sia og Elliot. Her slog jeg mig ned på en af de der store gynger og nød eftermiddagssolen og mine unger. Aftensmaden indtog vi i selskab med gårsdagens hovedperson + familie. Dejlig dag – kvalme og hovedpine til trods.

Brunch på nationalmuseet

Brunch på nationalmuseet

Gåtur i solen

Gåtur i solen

Elliot

Elliot

Udsigten fra den gynge jeg optog i en dejlig halv time

Udsigten fra den gynge jeg optog i en dejlig halv time

Sia

Sia + mor

 

Følg gerne bloggen:

Via Facebook

Via Instagram

Via Bloglovin

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit sidste barn?