Elliot er udmeldt

Uudnyttede aktiviteter – og endnu en tur til mit barndoms storcenter

img_5421

ikke-navngivet-2

For et par uger siden fortalte jeg, at jeg har indgået et samarbejde med Lyngby Storcenter. Det indebærer, at jeg skal besøge centret med mine unger tre gange. Vores første besøg fandt sted i vinterferien – og i søndags var vi allerede afsted igen.

Som jeg også nævnte sidst, så har Lyngby Storcenter en ganske særlig plads i mit hjerte. Det er mit barndoms storcenter og jeg føler altid en helt speciel form for nostalgi og ro, når jeg kommer derud. Det er som om, at tempoet er sat lidt ned i forhold til hovedstadens storcentre – og som om folk ikke går lige så meget i vejen. Måske er det rigtigt. Måske er det løgn. Det føles i hvert fald godt.

img_5641

Min familie er aldrig svær at lokke med derud – heller ikke i søndags, hvor anledningen var fastelavn. Elliot skulle bruge et kostume til mandagens fastelavnsfejring i børnehaven – og de store blev ret begejstrede, da de erfarede, at man kunne slå katten af tønden i centret samme dag. Og jeg blev igen enig med mig selv og min mand om, at vi simpelthen skal blive bedre til at bruge centrets aktiviteter lidt mere aktivt. Det viser sig, at der findes så mange fine arrangementer derude – og som studerende forældre er det ganske enkelt en lillesmule dumt ikke at udnytte. Dagen inden vores besøg, kunne ungerne eksempelvis være blevet malet, hvilket med garanti også havde været et hit.

img_5640

I legetøjsbutikken brugte Elliot lang tid på at gruble over hvilket kostume, han skulle vælge. Eller også trak han bare tiden og nød at få lov til at gå og suge ind – for han endte med at gå med sin første indskydelse og hive en Lego Batmandragt ned fra stativet. Og så besluttede han i samråd med sin søster, at Hugo selvfølgelig også skulle klædes ud – og således røg der også et elefantkostume i kurven.

img_5422

Og så kørte vi hjem mod Østerbro. Legede, spiste og sov – og næste dag afleverede jeg en elefant og en batman i institutionen.

Vi glæder os til at vende tilbage til Lyngby Storcenter – og til at forvandle os til de tjekkede typer, der tjekker programmer og aktiviteter.

img_5594

img_5642

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Elliot er udmeldt