Sommerferienostalgi og motorvejstryghed

Ventetidstanker

img_8163

Sidder i de grønne møbler ved siden af kiosken på Rigshospitalet. Om fire dage er det to år siden, at jeg sidst sad i præcis den her sofa. Meget tyk og utålmodig. Med et pølsehorn og en cocio. Ti timer inden jeg fødte Hugo og blev mor til tre.

Om lidt skal jeg ind og have undersøgt mit knæ. Det har drillet siden januar. Jeg er i god tid og det er med vilje. Her summer. Jeg kunne sidde her i timevis og betragte alle de mennesker, der farer forbi. Gætte på deres skæbner. Forsøge at aflæse noget i deres ansigter. Jeg elsker stemningen på hospitaler. Givet vis fordi jeg aldrig har været syg eller pårørende i meget alvorlige sammenhænge. Jeg har altid elsket det og det er uden tvivl en af grundene til, at jeg vil være sygeplejerske. Jeg synes, at det er så afsindigt spændende – de ting, der foregår her. Menneskerne. Jeg får lyst til at være noget for dem. Hjælpe dem. Høre deres historier og gøre et eller andet. Dele ud. Engagere mig. Bruge mig selv.

Min kaffe bliver kold. Nu er der en højgravid kvinde, der sætter sig i en sofa. Hun koncentrerer sig om sin vejrtrækning og spiser en sandwich. Måske er hun mor om lidt.

Og jeg vil pakke sammen og melde min ankomst. God weekend.

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

3 kommentarer

  • MM

    Og hvad med knæet?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elin

    Hvor var der sjovt at læse. Jeg har det på nøjagtig samme måde med hospitaler. Sidder også gerne og observerer og funderer over de mennesker og ansigter der passerer. Godt at du får tjekket op på dit knæ 👍👍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lika

    Jeg har det helt modsat dig hvad angår hospitaler. Men om små 12 dage er det også 2 år siden for mig, da jeg sidst sad der selv eller rettere nærmest kravlede op ad væggene med vilde veer. Det var en vild oplevelse. Tillykke med din Hugo lige om lidt :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerferienostalgi og motorvejstryghed