Flytteri og nostalgi

Verdens næstbedste dag

img_7439

Han render rundt og spiller fodbold i gården, min SFO-dreng. Jeg kan høre hans højlydte kommenteren på egen kamp. Og han har efter eget udsagn haft verdens næstbedste dag. Umiddelbart var det verdens bedste – men så kom han i tanke om noget med hans farmor og nogle fodboldkort og en is. Og da det blæste lidt på den café, som vi efter SFO-dagen indtog noget kage på, blev den i en snæver vending degraderet til en tredjeplads. Jeg er bare lykkelig for at den overhovedet roder rundt i toppen.

Pizzasnegle. Jeg havde lovet ham pizzasnegle. På hans livs første madpakke. Og jeg havde googlet nettet tyndt for den bedste opskrift og købt alle ingredienserne. Og klokken tæt på 22, hvor jeg egentlig ikke helt ved hvad jeg lavede i mit køleskab, fik jeg øje på pakkerne med gær. Fucking pizzasnegle. De var færdige lige inden midnat – og i næste uge ryger ambitionsniveauet helt sikkert ned på plads.

Og så afsted. Han hoppede og dansede, da jeg ville fotografere ham foran vores gadedør. Og han sprang ud af ladcyklen, da jeg lynede kalechen op foran skolen. Ind. Jakken af. Mariehønen-fucking-evigglad, som fik mig til at hyle ligeså meget som i forgårs, som var for to år siden, da det var Sias kommende klassekammerater, der sang. Og så tog de vores børn – pædagogerne. Og bad os om at drikke kaffe og spise chokoladecroissanter i tre timer. Og det gik forrygende, for de andre forældre var pissesøde. Og sjove. Og interessante. Og så blev vi kaldt ind igen og mit barn hoppede op til mig og viste mig sin mappe. Med sirligt skrevet navn på. Og sagde det dér med den bedste dag, der blev til den næstbedste. Og noget om en legeaftale. Og Sia, som pludselig var verdens største barn, kom hen til os i sit frikvarter – og sagde farvel igen. Og vi cyklede på café og spiste kage og sandwich. Drak hyldeblomst og cola. Og nu sidder jeg her. Og nu kommer han ind.

På verdens næstebedste dag.

img_7438

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

   

10 kommentarer

  • Charlotte

    Du skriver fantastisk!!! Intet mindre <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Jeg ved sgu ikke, hvad det er, du kan, men du formår at skrive lige til hjertet. Hver gang. Om det er om børn, sko, vejhjælp – you name it. Jeg sidder med tårer ned af kinderne og nærmest hikster af gråd, og det er ikke engang min seje dreng, der er startet i SFO – jeg har ikke engang nogen børn. De hormoner dér kan åbenbart sagtens være i overflod, selvom man ikke er gravid.

    Tillykke med jeres store dreng, lykken stråler ud af ham – og dig ligeså. Og tak for dig og din blog. Jeg får altid et glædesboost, når jeg vender snuden herind forbi. Ha’ en fantastisk (forhåbentlig) solskinsonsdag ☀️🌸

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Det må være en af de fineste kommentarer, jeg nogensinde har fået. Tusind, tusind tak!! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Det stråler ud igennem dine indlæg hvor en fantastisk god og varm mor du er.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Pizzasnegle/pølsehorn kan laves i store mængder og fryses. Så kan et par stykker tages ud (lægges i køleskabet) aftenen inden, og så er de klar til frokost.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhr, hvor dejligt! Tillykke med det. Jeg græd (bag solbrillerne naturligvis) til hver eneste af mine 3 ungers afslutning og følte samme lettelse og lykke til hver eneste opstart. Det er så vildt at opleve at de godt kan…og at man selv godt kan.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Præcis!! Det er fantastisk gang på gang at opleve, at man kan lige præcis det, man skal kunne.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flytteri og nostalgi