Kære dagbog. I dag cyklede jeg virkelig langt.

Ville du sige hej?

fullsizerender-47

I sidste uge skete der noget, der gjorde mig helt vildt glad. Jeg skulle holde fri med Sia – og vi havde netop afleveret Elliot. Vi gik på fortovet mod Emmerys – og jeg gik og gloede ned i min telefon, fordi jeg skulle finde ud af hvor lang tid, det ville tage at cykle hen til den messe, vi skulle besøge efterfølgende. Der kommer en dame gående imod os – sammen med en pige, som jeg vil gætte på, var hendes barnebarn. Og jeg ser dem egentlig ikke, før damen standser op lige foran mig – og siger, at hun er nødt til at spørge mig om noget. Jeg løfter forvirret blikket fra min iPhone – og kigger lige ind i hendes smilende øjne. “Tre gode grunde?” spørger hun – og jeg tilkendegiver, at hun har fanget den rigtige, og hun tilkendegiver, at hun læser min blog og er glad for den. “Gør du??” får jeg vist lidt for overrasket spurgt – for jeg går jo rundt og forestiller mig, at alle mine læsere er lige omkring de 30, selvom jeg godt ved, at det ikke er tilfældet. Og så krammer jeg hende og går helt vildt glad videre mod bageren.

Og i dag skete noget i nærheden af det samme. Jeg var i IKEA med min mor – og indkøbsvognen var blevet alt for fuld af alt det, man egentlig ikke behøver og pludselig overhovedet ikke kan undvære – og vi er nået til afdelingen med nips og lysestager og duftlys. Jeg står og fordyber mig i en glaskuppel, da en kvinde med et barn henvender sig til mig og spørger, om jeg har en blog. Hun fortæller mig, at hun læser med hver dag – og igen kan jeg ikke gøre andet end at kramme hende og sige tak.

Jeg har snart blogget i to år – og i løbet af den tid, har der været 144.000 forskellige mennesker forbi mit domæne. Det er sket meget få gange, at jeg er blevet stoppet – men nu er det altså sket to gange på en uge. Og det har fået mig til at tænke.

Ville du sige hej? Jeg bliver så glad, når nogen gør. Jeg bliver også en smule akavet og usikker og overvældet – for hvad fanden siger man til en, der ved en masse om en, uden at man selv har nogen idé om hvilket menneske, man står overfor? Hvordan virker jeg i virkeligheden? Stemmer det indtryk, hun får, overens med det billede, jeg har skabt af mig selv og det indtryk, jeg har forsøgt at give? Der ryger en masse tanker gennem bøtten på meget kort tid – men mest af alt bliver jeg bare rigtig glad og overrasket. Det er vildt, at få sat ansigt på dem, der sidder på den anden side – for selvom der står nogle tal i mine statistikker og selvom flere navne går igen i kommentarfeltet, så er det altså utroligt svært at forholde sig til, at det faktisk er ægte mennesker, der gemmer sig bag tallet og navnet. At der faktisk findes mennesker, der frivilligt bruger deres tid på at læse mine ord og forholde sig til dem – og at de ovenikøbet føler sig trygge nok til at henvende sig til mig, når de ser mig ude i virkeligheden.

Men jeg ved jo også godt – med min fornuft – at der er mange, der ikke siger hej. Jeg er muligvis blevet ramt af en form for storhedsvanvid, men jeg bilder mig altså ind, at jeg får nogle smil, jeg ikke fik for to år siden. Nogle indforståede blikke. Og jeg får jo også ofte at vide, at folk har set mig, men ikke har sagt hej. Forleden var der sågar en, der fortalte mig, at hun havde set mig i Hong Kongs lufthavn! Og jeg forstår godt, hvis man ikke gør det. For jeg ved ærligt talt ikke selv, om jeg ville “turde” at sige hej, hvis jeg mødte en blogger, jeg fulgte og følte, at jeg kendte. Om jeg ville være for bange for at overskride en grænse. Om jeg ville vide, hvad jeg skulle sige.

Ville du sige hej? Ikke nødvendigvis til mig, men til en blogger, du fulgte? Har du sagt hej til nogen – og hvordan var det? Eller har du undladt det – og hvorfor?

Følg mig her:

tgg-ig tgg-fb tgg-bl

40 kommentarer

  • Sara

    Mødte en hel flok bloggere i Kødbyen efter distortion, hvor du vidst også var i blandt. Laura fra laulaubaubau sprang hele toiletkøen over ved at puste maven op og lade som om hun var gravid. I andre synes det var hylende morsomt. Så der var I nok lige en tand for fjantede og uhøflige til mig. I en anden situation ville jeg måske nok sige Hej :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Åh gud, hvor pinligt! Vi havde vist fået en cocktail for meget på daværende tidspunkt – og jeg beklager altså, at du skulle se os opføre os som en flok teenagere. Jeg håber at du vil sige hej, hvis du møder mig i ædru tilstand en dag – det er jeg heldigvis for det meste 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg ville ikke turde 😂 Jeg har i hvert fald ikke gjort det de gange jeg har mødt bloggere jeg fulgte, hvilket er totalt spastisk, for jeg oplever selv ofte at møde folk der læser min blog og bliver vildt glad (og kommer tit til at kramme dem😂) når det sker. Men jeg tror jeg er for genert når det går den anden vej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Haha – jeg ved heller ikke, om jeg ville turde at sige hej til dig! 😂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna Lynge

    Jeg har set både dig og din familie en håndfuld gange. Jeg bor nemlig 200 meter fra jer. Og jeg har altid tænkt at det var for intimiderende at sige, når du var sammen med dem.
    Jeg har sludret med Mette Marie fra twinpeaks, i en propfyldt 5a. Men det var faktisk hende der startede, fordi vi havde barnevogne med begge to😊 Og det var så hyggeligt!
    Næste gang siger jeg hej til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Hvor sjovt – så har jeg jo sikkert også set dig en masse gange. Og ja, du må endelig sige hej, hvis du har lyst! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvis jeg skal være ærlig:
    Hej ville sige hej og spørger efter din aftograf eller et billed sammen med dig (Hvordan laver man aben, der holder sig for øjne på tekst? Anyway….)
    Jeg er ikke interesseret i danske filmstjerner og danske musikere, men danske bloggere kan få mig til at hvine! :i
    ELSKER DIN BLOG <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Haha – hvor er du sød! Og du må få alle de autografer og billeder, du vil have ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg tror jeg ville sige hej, men også kun tror, for jeg bliver også sådan lidt….ej vel, hvorfor skulle hun/de syntes jeg var helt normal og stå og sige hej til en vildt fremmede…for dem, men jo ikke for mig…men måske :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Det kan jeg sagtens sætte mig ind i – og sådan ville jeg nok også selv tænke. Men du må altså ENDELIG sige hej, hvis vi render ind i hinanden en dag :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Jeg bor selv på Østerbro og har set dig en enkelt gang (har set din familie mange gange efterhånden ;)), men jeg turde ikke sige hej :P Det vil jeg bestemt gøre næste gang! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannike

    Det kommer helt an på situationen :-)
    Mødte Cathrine (Rockpaperdresses) på Roskilde – var totalt starstruck, men sagde hej og vi stod og snakkede. Cathrine er jo det sødeste menneske på jorden!
    Har også set Sneglcilles mand, Otto og Uma på Vesterbro – men der ville jeg ikke sige hej, da det er deres mor der primært er i rampelyset, og ikke dem. Og så var jo en privat situation.

    Men hvis jeg stødte på dig i IKEA, ville jeg HELT KLART sige hej, og stikke dig en high five fordi du er så sej ✌🏼🍦

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Jeg ville sgu også blive starstruck, hvis jeg mødte Cathrine! :) Og ja – sig lige hej, hvis vi løber ind i hinanden en dag!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg er lige flyttet til København og var på Cock’s and cows på Østerbro i sidste uge. Overfor ligger den østenberg (eller hvad den hedder, den isbutik som du altid taler så pænt om) og pludselig kom Thor gående med Hugo over skulderen, som pegede derover og sagde is! Og lige efter kom du og de to andre – og jeg sagde straks til min kæreste: Hun er blogger hende der! Og så gik jeg ellers i gang med at fortælle at du boede lige i nærheden, var studerende osv. Og følte mig pludselig ret stalker agtig. Næste gang jeg møder dig, siger jeg altså hej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Ej hvor sjovt! Og ja – sig hej næste gang!! Og – fik I smagt isen?? :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg ved ikke, om jeg direkte ville sige hej, men det er muligt (meget muligt!), at jeg ville opføre mig tilstrækkelig begejstret (pinligt), så der ingen tvivl var om, at der var genkendelse.
    For eksempel kunne jeg næsten ikke være i mig selv af begejstring over at se Jens Gaardbo (JENS GAARDBO!) engang, og jeg skulle virkelig lægge bånd på mig selv for at lade som igenting, da jeg under en forelæsning engang erfarede, at en medstuderende var “ham fra Singleliv”… Oh yes, jeg er dybt pinlig og yderst starstruck! 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Jeg mødte dig på legepladsen for et år siden vist eller var det mere siden?
    Og ville gøre det igen ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Det husker jeg tydeligt – og du må endelig gøre det igen! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hejsa. Det var mig der hilste på dig i IKEA i går sammen med min søn. Jeg synes du virkede så varm og venlig præcis som på bloggen. Og så er du helt fantastisk smuk og højere end jeg lige havde forestillet mig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Hvor er du sød – og det var så dejligt, at hilse på dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    Jeg har faktisk sagt hej til dig :-) På toilettet til Buttenschøn koncerten i Amager Bio for snart længe siden. Det krævede faktisk lidt mod og nogle tanker imens jeg tissede. Men jeg kom frem til, at det måtte være ok at sige “tak for en god blog” og du reagerende helt som du skulle: med et (måske akavet?) smil og et tak :-)

    Jeg har ikke mødt andre bloggere ude i den virkelig verden men hvis situationen er til det, så kunne jeg godt finde på at tilkendegive min begejstring for en blog igen :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Det kan jeg tydeligt huske! Jeg blev vildt overvældet og anede ikke hvad jeg skulle sige – men jeg blev så glad og drønede stolt ud til Thor og fortalte det! 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maiken

      Ej, hvor godt! :D Det er jeg altså glad for at høre! Og kommentaren gælder så sandelig stadig :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har aldrig mødt en blogger, jeg følger (eller jo, bogblogger – men en del af dem snakker jeg også privat med), så jeg skal ikke kunne sige, om jeg ville sige hej eller ej. Jeg tror måske desværre ikke, jeg ville. Mest fordi jeg ville blive så starstruck, at jeg ikke ville vide, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Men hvis nu jeg skulle møde én en dag, så vil jeg da helt klart prøve at tage mig sammen. Og så håber vi lige på, det er dig (om end der nok ikke er den store chance, når jeg bor i Aalborg og meget sjældent bevæger mig over Storebælt ;)), for jeg er sikker på, det kunne være super hyggeligt :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Du må komme mere til København – og så håber jeg ogsånpå at møde dig 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Klara

    Ih søde Cecilie. Jeg er 22, og følger med hver dag – og du bor lige så tæt på mig og jeg er såååå starstruck over at der er mulighed for at støde ind i dag – håber hemmeligt lidt det sker haha. Elsker at følge med. Kram og god aften herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Hvor er du sød! Det ville da næsten være imponerende, hvis vi ikke løb ind i hinanden en dag – Østerbro er jo lidt en landsby 🙈 Jeg håber det! ❤

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Da Sneglcille var højgravid med Uma arbejdede jeg i H&M og skulle ekspedere hende (hun skulle købe en del). Jeg havde længe fulgt med på hendes blog, og ville SÅ gerne fortælle hende at jeg synes hun var fantastisk. Men jeg gik i sort, blev totalt starstruck og fik i stedet sagt “det er lige oppe over, hva?” og hun sendte mig et halvt smil og et kort “Ja”… senere samme dag på hendes blog kunne jeg læse at hun var træt af den slags kommentarer og skrev endda “No shit Sherlock” i indlægget. Wow, jeg blev helt pinlig – hvorfor fanden havde jeg også sagt det? Skrev så en kommentar til blogindlæget med mit navn som Sofie aka. Sherlock og undskyldte for min kludrede måde at ville sige hej til hende på, og jeg simpelthen bare var blevet helt paf over endelig(!!!) at møde hende. Hun svarede heldigvis, at det skulle jeg ikke tænke på og at jeg havde været så sød ved hende, hun var bare kort for hovedet den dag. Har desværre ikke mødt hende siden, men om det er Sneglcille, Cana eller dig jeg møder, så vil jeg helt sikkert forsøge at få sagt ordentligt hej. I er de dejligste damer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Haha – jeg kan se det for mig :) Hvor er du sød – jeg ville elske at sige hej til dig ❤

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofie

      Jeg arbejder på Østerbro nu, så det kunne meget vel være, at vi render ind i hinanden! Jeg skal nok sige hej ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Det må du altså endelig gøre!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth Vissing

    Hej. Du har fuldstændig ret, det var mit barnebarn jeg havde med ( et ud af fire) Jeg er både Farmor og Mormor og er 63 år.Dusvarede helt til mit billede af dig, og jeg blev rigtig glad for krammet. Ja jeg nyder at følge din blog. Af flere grunde.Du har en dejlig og ærlig måde at skrive på.Jeg kommer til at mindes ogreflektere over min egen ungdom og årene som ung mor og i gang med uddannelse. Jeg får også et indblik i den kultur og tidsalder som mine egne børn og svigerbørn tilhører. Jeg følger gerne din blog med glæde, ikke for at være ung med de unge men fordi jeg lærer så meget.
    Tak for krammet
    Hilsen ” Damen ” fra Jylland som var på besøg hos familien på Østerbro.
    PS. Jeg var ikke bange for at forstyrre dig.det føltes helt naturligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Det var så dejligt at hilse på dig, Lisbeth – og jeg bliver sgu helt stolt over, at sådan en livsklog kvinde får noget ud af mine tanker! 😘

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Du er lige så fantastisk i virkeligheden, som du virker her på bloggen ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Jeg har faktisk også set dig og din familie i IKEA for et stykke tid siden, og jeg turde ikke sige hej. Mest fordi jeg tænkte, at du skulle have lov at være i fred:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Sådan kan jeg også forestille mig, at jeg selv ville tænke, hvis jeg mødte nogen, jeg vidste hvem var – men du må endelig sige hej en anden gang! ❤

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kære dagbog. I dag cyklede jeg virkelig langt.