Indholdsfortegnelse
Findes der noget bedre end at ligge ved stranden, på terrassen eller i haven og slikke sol? Ikke, hvis du spørger os – dét er ren nydelse! I hvert fald så længe, at du undgår at blive solforbrændt. Sker det, kan nydelsen hurtigt forvandle sig til lidt af et mareridt. Så hvad kan du gøre for at undgå, at det sker? Det ser vi nærmere på i denne artikel!
Solcreme
Hvis du gerne vil solbade, men samtidig beskytte din hud mod solens skadelige stråler, er solcreme et af de bedste midler hertil. Der findes en lang række forskellige solcremer, som du kan bruge, og fælles for dem alle er, at de er baseret på forskellige faktor-tal, der siger noget om hvor meget, de beskytter mod solen. Hvis ellers der er tale om en god solcreme, vil de fleste faktorer beskytte rigtig godt, men oplever du ofte at blive rød, kan du med fordel skifte til en højere faktor end den, du bruger i dag.
Synes du, at det bliver for meget med solcreme oveni den dagscreme, du måske allerede bruger i forvejen, findes der også råd herfor. Hos Rudolph Care kan du f.eks. finde en skøn dagscreme med solfaktor, som kombinerer det bedste fra begge verdener. Således slipper du også for at skulle huske solcremen – den har du allerede taget i brug i din dagscreme.
Mulighed for skygge
Når du nyder solen, er det også vigtigt, at du har adgang til skygge. Nu tænker du måske, at det er svært at nyde solen i skyggen, og det kan der – til dels – også være noget om. Grunden til, at det alligevel er vigtigt at have adgang til skygge er, at det kan gavne dig i de situationer, hvor du kan mærke, at du måske er ved at have fået nok sol.
Har du adgang til skygge, vil du hurtigt kunne trække dig ind i skyggen og stadig nyde varmen uden, at du rammes af solens stråler. Har du omvendt ikke adgang til skygge, risikerer du i værste fald at blive solbrændt.
En hat kan være en god idé
Ansigtet og især hovedbunden er et af de steder på kroppen, hvor vi har størst risiko for at blive solbrændt. Det skyldes, at huden i ansigtet er forholdsvis tynd. Af samme grund kan det være en god idé at have en hat med, som du kan tage på, hvis du kan mærke, at dit ansigt har fået tilstrækkeligt med sol. Så kan du nemlig fortsætte med at nyde solen – og samtidig undgå, at dit ansigt bliver solbrændt.Du kan evt. overveje en solhat, som ikke blot beskytter mod solen, men som samtidig ser rigtig smart ud. Så er du fult udstyret til at nyde solen uden ubehagelige overraskelser!