Indholdsfortegnelse
Den grønne omstilling er over os, og det er ikke kun “os” som folkefærd, eller det politiske os, eller den unge generation af “os”.
Nej, vi lever efterhånden i en tid hvor flere og flere begynder at forstå at “os” også inkluderer dig selv, din arbejdsplads, din omgangskreds, ja, faktisk alle.
Her får du tre gode grunde til hvorfor din virksomhed skal i gang med at tænke grønnere, og hvordan i gør det.
Den grønne omstilling er alles ansvar
Grund nr. 1 kan måske lyde kedelig, men det er reelt set den bedste af dem alle. Den grønne omstilling er nemlig ikke kun op til politikerne, til dine kunder, eller til dine medarbejdere.
Den grønne omstilling er også virksomhedernes ansvar, og der er et hav af muligheder for at din virksomhed kan gøre noget godt for miljøet.
I kan spare ressourcer, vælge mere grønt når i køber ind. F.eks. når der skal købes møbler ind næste gang, så kan i vælge ECO-møbler til kontoret.
I kan reducere forbrug af printerpapir, eller lave en konkurrence hvor den medarbejder der cykler mest til arbejde i en måned frem for at tage bilen vinder en præmie.
Grøn omstilling giver omtale
Grund nr. 2 er måske lidt mere attraktiv for jer som virksomhed, for hvem elsker ikke god omtale.
God omtale giver nemlig flere kunder, og der er masser af muligheder inden for bæredygtighed og klimaforandring hvor i har mulighed for at få jeres navn spredt vidt og bredt.
I kan enten vælge at støtte et eller flere grønne projekter økonomisk og dermed få jeres navn nævnt, eller i kan igangsætte egne grønne projekter og gøre pressen opmærksom herpå.
Få flere kunder
3. grund til at gøre noget for den grønne omstilling er nok den allermest motiverende.
Flere undersøgelser peger nemlig på at forbrugere faktisk er begyndt at vælge virksomheder til, som tager grønne tiltag.
Kunderne vælger ikke bare virksomhederne til, men de er oven i købet villige til at betale mere for varerne hvis den forhøjede pris skyldes et mere bæredygtigt produkt, som f.eks. en miljørigtig indpakning osv. Dog skal i huske at der skal være handling bag ordene, det er ikke nok bare at kalde noget for bæredygtigt, der skal rent faktisk være noget i det, for ellers er det nemlig greenwashing, og det er faktisk forbudt.
Heldigvis kan bæredygtighed være mange ting, og det kan handle om alt lige fra de ressourcer der bliver brugt når jeres varer produceres, eller det Co2 udslip der er under transport eller noget helt tredje.