Indholdsfortegnelse
Leder du efter gode grund til at udskifte dine vinduer? Det kan nemlig være en rigtig god idé, hvis du ikke allerede har energivinduer. Jo ældre dine nuværende vinduer er, des større er gevinsten ved at købe nye vinduer.
Det er en større investering at udskifte alle vinduer i din bolig, men det er også et godt valg, hvis du vil bruge dine penge på en særdeles fornuftig måde. Her får du i hvert fald tre gode grund til at købe nye vinduer.
Du får store besparelser på varmeregningen
Nyere vinduer er generelt særdeles energivenlige, og det betyder, at mange husstande kan spare rigtig mange penge på varmeregningen ved at skifte til nye vinduer. I mange tilfælde kan husets energimærke hæves et helt trin – og det er samtidig en besparelse, som giver gevinst i mange år frem.
Du kan især spare mange penge, hvis du har en dyr opvarmningskilde som et gammelt oliefyr eller el radiatorer. Tilsvarende er besparelsen mindre med billige opvarmningskilder, men der vil stadig være en god besparelse.
Det er en større investering at købe nye vinduer, og der går nogle år, før investeringen er tjent ind igen. Det er dog også værd at nævne, at de nye vinduer generelt vil give et bedre indeklima, da der ikke længere vil være problemer med træk i huset.
Du slipper for vedligehold af vinduer
Enhver boligejer ved, at det kræver meget vedligehold af eje egen bolig, og det kan være meget tidskrævende at male vinduer.
Hvis trævinduer skal have optimal holdbarhed, er det vigtigt, at de bliver malet med nogle års mellemrum. Ellers kommer der revner og sprækker i malingen, og så kan der trænge fugt ind til træværket. Dermed begynder træet af rådne, og vinduet går hurtigere i stykker.
Med moderne vinduer er der andre alternativer til materialer end bare træ, og det betyder, at du stort set kan slippe helt for vedligehold. Plastvinduer er et eksempel på vinduer, som ikke kræver vedligehold, men et andet alternativ er vinduer i træ og aluminium.
Træ- og aluminiumsvinduer er hurtigt ved at blive den foretrukne type af vinduer. Disse vinduer er stadig lavet i træ, men de er beklædt med en tynd liste af aluminium på ydersiden. Denne liste beskytter mod fugt, og derfor er det ikke nødvendigt at vedligehold træværket.
Du forøger værdien af din bolig
Som tidligere nævnt er det en investering at købe nye vinduer, og der går lidt tid, før de investerede penge er tjent ind igennem varmebesparelser. Alligevel er der faktisk en god økonomisk gevinst fra første dag ved at købe nye vinduer, for de forøger også værdien af din bolig.
Helt konkret er nye vinduer en gevinst for dig, hvis du har planer om at benytte en eventuel friværdi i din bolig. De nye vinduer vil forøge værdien betragteligt – og værdiforøgelsen vil endda være større end din investering i mange tilfælde.
Værdiforøgelsen vil naturligvis også komme dig til gode, hvis du på et tidspunkt vælger at sælge din bolig. Både fordi salgsprisen vil være højere, men derudover vil det også være markant nemmere at få huset solgt, da potentielle boligkøbere især kigger efter tilstanden på tag og vinduer, når de skal vurdere standen af et hus.