Indholdsfortegnelse
Hver sommer valfarter flere tusindevis af danskere afsted på festival. Der er efterhånden en festival for alle, hvad end man er til de store festivaler som Roskilde Festival og Smuk Festival, eller en af de mindre og hyggelige festivaler som f.eks Skagen Festival. Står man på vippen mellem at tage af sted på sin første festival, kontra at lave noget andet, er vi store fortalere for at prøve en festival af. Grunden til at alle de store festivaler er udsolgt år efter år, er at der er utroligt mange gengangere – og af god grund, da stemningen på en festival kun kan opleves når man er der. Nedenfor giver vi 3 grunde til, hvorfor man bør tage på festival
Man mødes med alle dem man kender og dem man ikke kender
Hvis man vælger en ugelang festival, med flere tusindevis af gæster, bor man ofte i en camp. Dette er jeres teltlejr, hvor i bor i løbet af ugen og holder fester. Man får en masse samvær med sine venner fra campen, ligeledes med at man har mange naboer. Ofte vil man opleve at komme tilbage sin camp efter en koncert, hvor der sidder en masse nye ukendte ansigter. Kort sagt, man lærer en helt masse nye mennesker at kende, ligesom at man kommer tæt på dem man tog afsted med.
Alle de sjove konkurrencer og spil
De fleste der tager på festival, vælger at blive der ugen ud, og tager ikke hjem undervejs eller sove hjemme. Det skyldes alle de sjove aktiviteter i campen, som man ikke vil gå glip af. Her vil man opleve alt fra øl stafet, druk af en ølbong, konkurrencer og meget andet. Stunder som man sent vil glemme, og hvis man skulle, kan det kun være fordi man var påvirket af alkohol. Hvis man stadig ikke kan forstille sig det, kan man sammenligne det med en havefest, der varer 7 dage og i stedet for en mindre gruppe mennesker, har flere tusinde gæster.
Kunstnere skal opleves live
Kan man lide musik, kan man også lide at tage på festival. At opleve sin ynglings kunstner live, kontra at høre dem på en digital platform er en kæmpe forskel. Man oplever den rigtige live lyd, sammen med flere tusinde andre som også kan lide musikken. Man vil hurtigt opleve en form for hooligan stemning omkring kunstneren/bandet, som man bestemt ikke får ved at nyde musikken alene.