Tre gode grunde til at spille syvkabale

Der findes et hav af forskellige computerspil på nettet, og der kommer hele tiden nye til. Derfor sker det alt for ofte, at vi glemmer de gode gamle klassikere. Her tænker vi selvfølgelig på computerspil som tetris, minestryger og hjerterfri. Og ikke mindst computerspillet over dem alle – syvkabale.

Her får du tre gode grunde til, hvorfor syvkabale er et fantastisk spil, og hvorfor du bør spille det.

Syvkabale er gratis

En af de allerbedste grunde til at spille syvkabale er selvfølgelig, at du kan spille det gratis. Hvor nyere computerspil ofte kan koste en mindre formue, kan du spille syvkabale gratis på sider som gratis7kabale.dk lige så længe, du har lyst. Og hvorfor så ikke spare lidt penge på computerspillene, når du alligevel har mulighed for at spille et af de mest ikoniske spil uden at skulle have en krone op ad lommen?

Spillet er let og svært på samme tid

En anden god grund til at spille syvkabale på nettet er, at spillet både er let og svært på samme tid. Med det mener vi, at det kun tager ganske få minutter at lære grundreglerne til syvkabale, og så er du i gang. Ja faktisk kan du sætte dig til rette foran computerskærmen uden at kende reglerne, og så gætte dig til dem i takt med, at spillet skrider frem!

Men ak ja, samtidig er spillet også svært. Og heldigvis for det! Det giver nemlig en del udfordringer og ikke mindst rynker på panden, når du skal have din syvkabale til at gå op. Langt de fleste kabaler går aldrig op, og selv hvis du er heldig at have en kabale, der kan gå op, skal der kun ét fejltrin til, og kabalen vil aldrig gå op. Du er derfor hele tiden nødt til nøje at overveje dit næste træk – og det er præcis en af grundene til, at spillet er så underholdende.

Syvkabale hjælper mod stress

Det er ikke sikkert, at du er klar over det, men faktisk hjælper syvkabale mod stress. Når vi spiller syvkabale, fokuserer vi på noget enkelt, der alligevel kræver vores koncentration, og på den måde fjernes tankerne fra alt andet. Faktisk er det så effektivt, at man kan argumentere for, at alle kontoransatte – og alle andre ansatte for den sags skyld – burde spille et par spil hver dag. Det tager kun fem minutter, men hjælper hovedet til at slappe af… også selv om kabalen driller!